24.2.08

Shadegg: Jeg stiller op igen

Kongresmedlem John Shadegg (R-Ariz.) overraskede i sidste uge de fleste politiske iagttagere ved at annoncere at han ikke vil genopstille til november. Den beslutning trækker han nu i land efter et massivt pres eller opfordringer fra både partifæller og konservative interesseorganisationer.

John Shadegg fortæller til avisen The Hill at han var "overrasket" og "beæret" over den respons han har fået både hjemme i staten og i Washington og har besluttet for at stille op til en periode mere.

Et brev underskrevet af 140 kolleger fra den republikanske gruppe og det faktum at parteit allerede i forvejen har næsten 30 open seats som det skal forsvare til november, var kraftigt medvirkende til at Shadegg ændrede sin beslutning. Skulle John McCain, lidt mod forventning, blive valgt til præsident er Shadegg dog fortsat det bedste bud på hans efterfølger.

John Shadegg blev genvalgt i 2006 med 59 % af stemmerne, hans dårligste valgresultat siden han blev valgt til kongressen tilbage i 1994.

Ingen kommentarer: