4.2.08

All eyes on Super Tuesday (og hvad der kunne ske derefter)

Resultatet fra Maine betød, at tidligere guvernør Mitt Romney tog alle Maines 18 delegerede og der er nu helt tæt løb inden tirsdagens big bang, Super Tuesday.

John McCain har, ifølge CNN, 97 delegerede og Romney har 92. Der er 1069 delegerede på spil Super Tuesday i et valg der strækker sig "all the way from sea to shining sea", langt de fleste er stater der kører med Winner Takes It All (WTA) og det er umiddelbart godt for McCain der har et pænt forspring til Romney i de fleste store stater. Det er også godt for det republikanske parti for det burde alt andet lige gøre det nemmere at finde en vinder.

Mike Huckabee står til at tage en god bid af de delegerede i syden, mens Romney klarer sig godt på hjemmebanen Massachusetts og i de små stater ude vestpå.

Strategien for McCain: Vind de store

Hvis meningsmålingerne holder nogenlunde vinder John McCain mellem 600 og 800 delegerede på tirsdag, sejre i de folkerige stater New York, New Jersey, Illinois og Californien giver næsten 400 delegerede, Arizona giver 53, Alabama 48, Oklahoma 41 og de små østkyststater Connecticut og Delaware giver henholdsvis 30 og 18. Derudover vil han samle lidt op hist og her i nogle af de stater hvor der tildeles stemmer proportionalt, Massachusetts, Georgia og Tennessee etc.

Strategien for Romney: Vind de små

Mitt Romney får i hvert fald ikke mindre end 223 og kan med lidt held snige sig op på 300-325, Romney står til hjemmesejr i Massachusetts med 43 delegerede (men det er, som skrevet lige før, en af de stater der deler stemmerne proportionelt, Så McCain der står til omkring 30 % i målingerne får nok lidt med derfra, Romneys tredje hjemmebane (udover Massachusetts og fødestaten Michigan) er Utah der giver 36, Colorado (ikke WTA, men målinger viser at Romney er så langt foran at han nok tager dem allesammen alligevel + det er en lukket caucus) giver 41, Alaska 29, North Dakota 26, Montana 25 og West Virginia giver 18.

Strategien for Huckabee: Vind i Syden

Mike Huckabee vinder mellem 34 (for en stensikker hjemmesejr i Arkansas) og kan med meget held få 150 delegerede. Hvis The Huckster skal vinde 150 kræver det dog et mindre mirakel ved at han udover Arkansas rydder bordet i sydstaterne Alabama, Georgia, Tennessee og Missouri. Uden for syden er det dog begrænset hvad han kan håbe på.

Strategien for Ron Paul: Vind noget

Kongresmedlem Ron Paul får maksimalt en håndfuld delegerede, som kunne komme ved godt resultat ved nogle af de lukkede caucuses, hvor hans dedikerede kultmedlemmer møder talstærkt op.

The battleground states

De mest interssante stater for Republikanerne at følge Super Tuesday er Georgia med 72 delegerede (ikke WTA), en måling siger McCain: 33 %, Romney: 27 % og Huckabee: 18 %. Skrækscenariet for McCain er, at Huckabee slår ham i "rural Georgia" og at Romney slår ham i alle byområderne, så selv om han klarer sig udemærket overall, så kommer han ikke derfra med alle de mange rare delegerede. En sejr i hele Georgia giver dog minimum 33 delegerede, hvilket sikkert vil være en stor trøst.

Tennessee der har 55 delegerede på spil, men her er det et rigtigt proportionelt valg med mindre en kandidat får 50 %+1 af stemmerne (seneste måling: Huck: 24 %, Mac: 23 % og Mitt: 18 % så absolut flertal får ingen) og Missouri, WTA, med 58 delegerede (flere målinger, to med McCain i spidsen, en med Huckabee). Begge stater er Open Primaries der giver independents mulighed for at stemme.

California - den store præmie

Den store gevinst er ikke overraskende Californien, The Golden State har 173 delegerede på spil, der fordeles med 3 til vinderen i hvert af de 53 kongresdistrikter, plus en bonus på 14 delegerede til den der vinder staten.

Meningsmålingerne i Californien viser (cirka) McCain 40 %, Romney 30 % og Huckabee: 20 %. McCain vinder stort i de demokratiske, latinorige distrikter i og omkring Los Angeles og skal nok også klare sig fint i det mere liberale Bay Area omkring San Francisco og San Jose.

Mitt Romney skal nok også vinde et par distrikter i den del af staten der ikke har kyststrækning og som grænser op til Nevada. Dermed står kampen mellem de to, dels i de velhavende Los Angeles-forstæder Orange County og San Bernadino County dels i det konservative San Diego (som har mange ansatte i militæret).

Problemet i Californien for Romney er at han vinder de distrikter hvor Republikanske vælgere udgør et stort flertal, mens McCain vinder de mange distrikter hvor kun en lille procentdel af vælgerne er republikanere, så selv om Romney måske får et godt resultat på delstatsplan kan han godt ende op med kun at skrabe sig et dusin delegerede sammen. Sker der er vælgerskred på valgdagen mod McCain på blot et procentpoint kan det vise sig, at være katastrofalt for Romney der må tage tomhændet derfra.

Røde stater er gode stater

Hvis man undrer sig over hvorfor en stat som New York, med næsten 19 millioner indbyggere "kun" giver 101 delegerede (1 del. pr. 188.000 indbygger), mens Alaska med kun 660.000 indbygger giver 29 delegerede (1 pr. 22.800), så skyldes det to ting: 1) Alle stater får 3 delegerede pr. kongresdistriktat, plus 13 delegerede uanset størrelse, hvilket favoriserer små stater, 2) der er derudover en ret heftig bonus på 10-15 delegerede til stater der stemte Republikansk ved sidste præsidentvalg eller som har Republikanske guvernører og senatorer. Ser man derfor på to stater med nærmest ens indbyggertal som Connecticut (3,4 millioner) og Oklahoma (3,6 millioner) så har førstnævnte 30 delegerede og sidstnævnte 41.

Hvad nu hvis?

Holder disse forudsigelser stik er der ingen der har nomineringen matematisk sikret, men McCain vil have omkring 800 delegerede ud af de 1191 der er nødvendige og kampen fortsætter derfor til i hvert fald 12. februar hvor McCain derefter sætter sejren på plads i Maryland, Virginia og Washington D.C. Hvis Mitt Romney ikke er droppet ud på det tidspunkt, så fortsætter valgkaravanen helt frem til 4. marts hvor der stemmes i Texas, Ohio, Rhode Island og Vermont om 265 delegerede.

Nu er vi ude i teorien, men mår McCain under 600 delegerede Super Tuesday, Romney får omkring 300 og Huckabee får 200 så er intet på nogen måde afgjort. Efter Super Tuesday er der stadigvæk 988 delegerede tilbage at kæmpe om, langt de fleste af dem er open primaries. John McCain er stadigvæk frontrunner, men kortet med de resterende stater taler ikke umiddelbart til hans fordel (+ Romney kan som bekendt blive ved med at skrive checks ud til sin kampagne) fordi det er konservative stater i midtvesten. Risikoen for et splittet konvent mener jeg stadigvæk er højst usandsynligt, men at man kommer til at vente til sommer med at have en kandidat, kunne ske.

Håbet er for McCain er naturligvis at Huckabee bliver i kampen så længe som muligt, også selv om han teoretisk ikke kan få et flertal af de delegerede. Han skal splitte de konservative stemmer mellem ham og Romney.

Første stop efter Super Tusday er 9. februar er i Kansas (39) delegerede, Washington State (18 ud af 40 delegerede, det er en caucus) og den sidste del af Louisanas primærvalg som begyndte 22. januar (som McCain vandt) med 20 ud af 47 delegerede på spil. McCain vinder i Kansas, Romney vinder i Washinton og McCain vinder i Louisiana. McCain har nu 750 delegerede, stadigvæk ikke nok.

12. februar taber McCain til Romney i Virginia, men han vinder (ikke overbevisende) i Maryland og DC. McCain har nu 805 delegerede og Romney vil have lige under 500. Huckabee ligger stadigvæk og roder rundt med 250.

19. februar, primærvalg i Wisconsin. En stat der ligger til McCain men Romneys penge gør at resultatet bliver tær og de splitter de 40 delegerede, 28 til McCain, 12 til Romney. Stadigvæk ingen afgørelse, McCain har nu 833 og Romney er på 520 (han vandt også lige lørdagens afstemning på Guam).

Inden 4. marts er der tre afstemninger i territorierne, Jomfruøerne (9), Puerto Rico (23) og Amerikansk Samoa (9), alle tre WTA. Romney tager de to små og McCain tager Puerto Rico. Stillingen inden the showdown i Texas vil være McCain: 855, Romney: 538.

Både Texas og Ohio deler i nogen grad proportionelt, Texas har 140 delegerede og bare for spændingens skyld deler de tre kandidater staten Mac: 65 Mitt: 45 og Huck: 30, det samme gør sig gældende i Ohio hvor 88 delegerede bliver fordelt med 65 til Romney, 21 til McCain og 12 til Huckabee (der er mange biblenuts i det sydlige Ohio). Mitt vinder Rhode Islands 20 og McCain vinder 17 i Vermont. Stillingen er nu 921 til McCain, 668 til Romney og 290 til Huckabee.

11. marts er det Mississippi hvor alle de evangeliske kristne stimler sammen om Mike Huckabee der vinder og får alle 39 delegerede. Det betyder jo, som den opmærksomme og dedikerede læser der er nået så langt i dette tankeeksperiment, at der stadigvæk ikke er en vinder.

Efter Mississippi er der faktisk en meget, meget lang pause i primærvalgskalenderen på seks uger inden næste primærvalg, 22. april i Pennsylvania (74 delegerede). En stat som mesteren James Carville engang konkluderede om "You got Philadelphia on the one side, and Pittsburgh on the other and Alabama in between".

McCain burde kunne vinde, men selv med statens 74 delegerede er han stadigvæk et stykke fra de krævede 1191. Sejren i Pennsylvania er dog nok til at give ham momentum nok til at vinde primærvalgene to uger senere i Indiana og North Carolina, Huckabee dropper ud efter Pennsylvania og endorser McCain: "For the sake of party unity". Først herefter går det op for Mitt Romney at han har tabt kampen om nomineringen og i de to efterfølgende uger kommer McCain også over "the magic number" med sejre i Nebraska, Kentucky og Oregon. Mitt Romney vinder en ubetydelig sejr i Idaho, 27 maj og på den sidste primærvalgsdato 3. juni vinder McCain både South Dakota og New Mexico.

På det her tidspunkt sidder kommende præsident Clinton og alle Demokraterne dog og klapper sig selv på lårene af grin over de freak show der er foregået og hun vinder en knusende sejr til november.

3 kommentarer:

Uffe sagde ...

Hej David

Spændende analyse. Jeg tror nu det kommer til at gå omvendt de to partier imellem, sådan at republikanerne vil have samlet sig om en nomineret længe før demokraterne. Republikanerne har en større grad af WTA i deres primærvalg, hvilket booster en enkelt kandidat på bekostning af de andre.

David Garby sagde ...

Jeg er rimelig sikker på at begge partier har deres respektive kandidater (HRC og JM) aller, aller senest 4. marts.

RasmusE sagde ...

hehe. Fed gennemgang. Rart at du tør lægge hovedet på "bloggen" med nogle gætterier.

Og hvis du om et år har fået ret i alle dine forudsigelser, så må det endelig være tid til at få Garby som ekspertkommentator i de danske medier :-)