1.2.08

De konservative kommer hjem til McCain

Tendensen i meningsmålingerne forud for tirdagens "Super Tuesday" er ikke til at tage fejl af. Senator John McCain har så meget vind i sejlene, at det virker fuldstændigt usandsynligt at han ikke bliver Republikanernes præsidentkandidat. Det har de også måtte erkende blandt partiets højrefløj der ind til nu har kæmpet med næb og klør imod at McCain skulle vinde, nu lyder der imidlertid nye toner fra McCains tidligere fjender. Det skriver New York Times.

- Han har flyttet sig markant i den rigtige retning på skatteområdet, siger skatteaktivisten Grover Norquist, der har været en af de konservative ledere i kampen mod McCains nominering.

Tony Perkins, en anden fremtrædende kristen konservativ der ofte har afsvoret McCain er også begyndt at bløde op i sin kritik, og siger nu til New York Times at McCain bare skal være bedre til at kommunikere sin værdipolitiske standpunkter.

Richard Land fra den konservative Southern Baptist Convention og mangeårig kritiker af McCain er enig og siger "Han (McCain) er stærkt pro-life" og tilføjede:

- Når jeg hører Rush Limbaugh sige at McCains kandidatur vil ødelægge Det Republikanske Parti, så vil jeg bare sige til Rush, at han skal komme mere ud af sit studie og tale med rigtige mennesker.

Der er stadigvæk folk og organisationer omkring det Republikanske Parti der har svært ved at acceptere at McCain bliver partiets kandidat, men for andre handler det nu om at se fremad, John McCain kan blive USAs næste præsident og lobbyister er ikke meget værd hvis præsidenten ikke vil høre på dem og alternativet til McCain er måske meget værre.

For Mitt Romney er dette selvfølgelig en forfærdelig historie lige før Super Tuesday, han har iscenesat sig selv som den konservative, pro-family kandidat og det argument falder jo lige så langtsomt fra hinanden.

Læs hele artiklen her.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg er enig. Der er tegn på at de stærke konservative røster i form af Limbaugh, Novak og Norquist osv. ikke har den samme magt længere, således kan man sige at de burde være taknemmelige for en kandidat som McCain der er moderat nok til at vinde over en i sidste ende meget stærk demokratisk kandidat, uden den samme enorme motivering af højrefløjen i det republikanske parti, som Karl Rove formåede i 2000. Men jeg synes det er et meget åbent spørgsmål hvorvidt de konservative vil støtte McCain, når der bliver ved med at dukke konservative kommentatorer op som undsiger ham: http://hotair.com/archives/2008/01/31/coulter-if-mccains-the-nominee-ill-campaign-for-hillary/