Hvem skal være McCains wingman

Hvem skal være den tidligere pilot John McCains wingman til november? Der er meget spekulation og endnu flere muligheder, men i virkeligheden er der kun en lille gruppe omkring McCain som måske kender svaret. Spørgsmålet er naturligvis blevet endnu mere aktuelt efter at McCain i nat vandt primærvalgene omkring Potomac-floden og nu matematisk ikke længere kan hentes af Huckabee.

Senator Lindsey Graham fra South Carolina har været McCains tro væbner siden han blev valgt til senatet i 2002 og igennem hele valgkampen har han været med kampagnen rundt, men der er vist ikke rigtigt nogen der tror, at den 52-årige ungkarl vil blive nummer to på stemmesedlen.
Er der to der har holdt sammen i primærvalgene så er det John McCain og Mike Huckabee. Selv om Huckabee kæmper videre sker det nærmest uden at han rigtigt går til sin modstander, men bare rejser rundt med sit eget positive budskab om at han er de konservatives valg.

Specielt i de mange tv-debatter har de to været et hårdtslående tag-team mod Mitt Romney. McCain har ikke behøvet at gå hårdt til sin nærmeste rival for det har han haft Huckabee til at gøre sit beskidte arbejde. Det har fået flere kommentatorer til at spekulere i om Huckabee i virkeligheden kæmper for at blive McCains vicepræsidentkandidat.

Amerikansk politik bliver ofte beskyldt for at være et kynisk og taktisk foretagende, men på Mike Huckabee virker det nærmest som om at han ikke har kunnet lade være med at gå til Mitt Romney, simpelthen fordi han ikke kan fordrage ham.

Den berømt og berygtede republikanske strateg Lee Atwater betegnede engang det republikanske parti som ”The Big Tent Party”, et bredt parti med højt til loftet for alle amerikanere der støttede lavere skatter og stærkere forsvar.

Det Republikanske Parti kan, meget overfladisk, deles op i tre store fraktioner, de religiøse abortmodstandere, de militaristiske og dem der bare ikke gide betale skat.

Den konservative kommentator og tidligere præsidentkandidatkandidat Pat Buchanon udtalte forleden, at med McCain og Hillary på stemmesedlen var der heldigvis en tredje mulighed: Pistolen på natbordet! Den ligeledes konservative kommentator Ann Coulter sagde at hun hellere ville stemme på Hillary end McCain. Heldigvis for de to kommentatorer ser det jo ud som om at de slipper for det valg – og så kan de jo stemme på Obama i stedet for.

Deres udsagn fortæller lidt om det forhold som John McCain har til visse grupper og personer på den yderste højrefløj i partiet, men andre med samme konservative observans som bl.a. tidligere vicepræsidentkandidat Jack Kemp, milliardæren Steve Forbes og pro-life aktivisten Gary Bauer har i den sidste uges tid stillet sig op bag McCain og der er en vis diskussion om hvor dybt hadet til McCain strækker sig. Exit polls fra de tidlige primærvalg viste i hvert fald, at store dele af både Romneys og Huckabees vælgere havde McCain som deres andetvalg.

Valgmatematik for viderekommende

Et amerikansk valg udkæmpes som de fleste er bekendt fra delstat til delstat om stemmerne i valgmandskollegiet. Man kan selvfølgelig bare gøre som Ronald Reagan gjorde i 1984, få et solidt flertal i vælgerbefolkningen og vinde 49 ud af 50 delstater. Det er dog svært at tro at Hillary eller McCain kan hamle op med The Gipper!

I tv-serien Præsidentens Mænd stillede republikanerne op med Senator Arnie Vinick fra Californien, der var skåret over John McCains profil. I den fiktive valgkamp mellem Vinick og Matt Santos udtænker hans kampagnechef en strategi som betyder, at Vinick kæmper om at vinde i alle 50 delstater (deraf navnet ”The 50-state Strategy”).

Det er naturligvis kun i fiktionens verden at den slags kan komme på tale, for der er bare nogen stater Republikanerne simpelthen ikke kan vinde et valg der højst sandsynligt bliver lige så tætte som de to foregående, men McCain og Hillary på stemmesedlen ændrer alligevel lidt på dynamikken. Kæmpestaterne Ohio, Florida og Pennsylvania vil helt sikkert blive centrale i valgkampen som de har været det de sidste mange gange, men McCains profil, økonomisk konservativ - social liberal, minder lidt om den man har i New England (uden for Massachusetts). Det sætter frihedselskende stater som Maine, New Hampshire og Vermont i spil. Et stort spørgsmålstegn kan umiddelbart sættes i velhavende New Jersey (USA’s svar på Amager), selv om staten har et pænt demokratisk flertal i kongresdelegationen, så har politikere med John McCains politiske udgangspunkt før kunne bryde Demokraternes magtmonopol.

Det hurtigst voksende område i USA (qua indvandring fra syd og pensionister fra nord) er ”South West”, staterne Arizona, New Mexico, Nevada og Colorado. Det er McCains hjemmebane og han burde have gode muligheder for at holde alle fire stater i den Republikanske kolonne i valgregnskabet, men han har haft overraskende svært ved at overbevise de republikanske vælgere udenfor Arizona om at han er deres kandidat – ikke mindst her fænger budskabet om McCain som McAmnesty godt. Han er simpelthen for soft on immigration.

Men hvad er mulighederne så:

Mulighed 1: En kvinde

Mange kvindelige vælgere vil kunne overvejes at stemme på Hillary fordi hun er kvinde, men Republikanerne kunne jo vise halvdelen af vælgerne at de faktisk også havde en kandidat til dem, ved selv at stille en kvinde op.

De to mest oplagte er Susan Collins og Olympia Snowe fra Maine. Begge trofaste McCain-støtter og to meget dygtige (de kan deres lovstof) og populære politikere hjemme i staten men som til gengæld har en voting record i Senatet der får McCain til at virke kulsort og ville får de delegerede på konventet til at gå bananas. Historien er det samme med Connecticuts umådeligt populære guvernør M. Jodi Rell, men hun har bl.a. skrevet under på en lov der giver homoseksuelle par samme rettigheder som heteroseksuelle. That’s a no go!

Så hvis det skal være en kvinde kunne Texas-senator Kay Bailey Hutchison være et nogenlunde bud, hun har bl.a. været nævnt som en mulig VP-kandidat for Romney. Hun er moderat konservativ, utroligt vellidt hjemme i staten og deler McCains synspunkter på hele det sprængfarlige indvandrerområde.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om kvinderne køber at de kan få en kvindelig vicepræsident, når de nu kan få den rigtige vare på den anden hylde.

Mulighed 2: En sort

Der er intet som at fiske i rørte vande og hvis/når Demokraterne afviser Obama kunne Republikanerne viser at de havde et godt tilbud til de sorte vælgere: en sort kandidat. Tidligere gruppeformand for Republikanerne i Repræsentanternes Hus hedder J.C. Watts og er fra Oklahoma, han er en solid konservativ og kristen så det basker, han har bl.a. været præst i en baptiskirke.

Udenrigsminister Condoleeza Rice kunne også være et bud og hun dækker jo også mulighed 1 godt ind. Problemet er jo bare at hun på alle måde symboliserer den totalt upopulær Bush-administration og at hun er ugift, hvilket bare ikke er i orden.

Problemet for Republikanerne er jo at alle (9 ud af 10) sorte stemmer på Demokraterne i forvejen og det er svært at forestille sig at de skulle holde op, bare fordi Republikanerne stiller med en enkelt ”poster boy”.

Mulighed 3: En lokal

Der er ikke ret mange politikere i USA der har en stor national profil, udover nuværende og tidligere præsidentkandidat, præcis ligesom at de fleste danskere har svært ved at sætte navn på engelske, tyske og lettiske medlemmer af Europaparlamentet.

Der er dog politikere der har en stor lokal profil og som måske kan svinge en stat fra det ene parti til det andet. Effekten af den slags er ofte overvurderet, men historiske erfaringer viser at en vicepræsident giver omkring 2 % mere end landsgennemsnittet.

Der er naturligvis flere der er oplagte, men dem der sticker ud er Floridas guvernør Charlie Crist, Minnesotas guvernør Tim Pawlenty eller Missouris senator Jim Talent. De to førstnævnte har fra staten været McCain-støtter fra starten, mens Jim Talent valgte ikke at endorse nogen kandidat, men har været nævnt som en mulig VP-kandidat for Romney. Talent er ganske konservativ og absolut ikke en kandidat der overskygger chefen.

I denne kategori kunne man også finde Hawaiis guvernør Linda Lingle eller tidligere New Jersey guvernør Tom Kean, Sr.

Mulighed 4: En konservativ

At John McCain har store problemer med at begejstre konservative, evangeliske vælgere om sit kandidatur er vist ikke nogen nyhed og så kan man jo vælge en vicepræsidentkandidat der taler deres sprog, som f.eks. Mike Huckabee.

Der er mange andre konservative at vælge imellem: Senator Sam Brownback fra Kansas har været en af de tidlige McCain-støtter efter at han selv droppede ud af præsidentvalgkampen

Mulighed 5: En klon

I 1992 stillede Bill Clinton op med en vicepræsident der lignede ham selv, en moderat sydstatspolitiker der understregede sloganet om at der var tale om en ny slags Demokrater.

I mine øjne er John McCains stærkeste indenrigspolitiske kort hans image som en maverick, en outsider der ikke bare forfalder til konservative doktriner. Det image kunne han understrege ved at vælge en vicepræsident der ligner ham selv en smule. Der er umiddelbart to-tre stykker der passer fint ind i den kategori: Senator Tom Coburn fra Oklahoma, Senator Chuck Hagel fra Nebraska og South Carolinas guvernør Mark Sanford.

Som sagt, det er kun McCain og hans nærmeste der kender svaret, men hvis det ikke bliver en af ovenstående så bliver jeg nok en smule overrasket.