7.2.08

One small step for Hillary, one giant leap for McCain

Det var ventet at Super Tuesday ikke ville sørge for en afgørelse af årets primærvalg, men den republikanske senator John McCain (Ariz.) kom, med sejre i de største stater Californien, New York og Illinois så langt foran at det virker usandsynligt at han ikke vinder nomineringen. Man er endnu ikke helt færdig med at fordele de delegerede, men det ser ud til at McCain nu er oppe på omkring 775 af de krævede 1200 delegerede for flertal. Mitt Romney er nummer to med omkring 300 delegerede.

John McCain blev godt hjulpet af Mike Huckabee der klarede sig væsentligt bedre end forventet, udover en forventet sejr i Arkansas blev det til sejre i Tennessee, Georgia, Alabama og West Virginia for den tidligere guvernør. Ikke mindst sejren i W.Va. var en stor overraskelse, men skyldtes ikke mindst at alle McCains tilhængere skiftede til Huckabee for at fratage Romney sejren.

Helt den samme sikkerhed om udfaldet er der ikke hos Demokraterne. Hillary Clinton vandt bl.a. overbevisende sejre i både New York, New Jersey og Californien men den tidligere førstedame måtte se sig slået af Barack Obama i stater hvor man absolut ikke havde ventet det, som f.eks. Delaware, Connecticut, Colorado, Minnesota og Missouri. Resultatet bliver at Hillary ifølge CNN står til 823 delegerede mens Obama står til 741 og hun er altså foran, men som man kan læse i dagens aviser så er hun blevet nødt til at låne sin kampagne 5 millioner dollars og flere af medarbejderne er holdt op med at få løn (totalt kollaps truer). Der mangler stadigvæk et resultat fra New Mexico hvor Hillary på skrivende tidpunkt fører med 92 stemmer, men de er som sagt ikke helt færdige med at tælle endnu.

Specielt Obamas sejre i Connecticut, Delaware og Missouri er hele forskellen på hvad der nu bliver en uafgjort og hvad der ville have kunne været tolket som en landslide sejr for Clinton.

Hillary Clinton sikrede sig flest stemmer og flest delegerede, men sejren var på ingen måde overbevisende, f.eks. kan Barack Obama bryste sig af at han vandt flere stater end Hillary, og dermed fortsætter valgkampen i hvert fald til 4. marts når der skal stemmes i Texas og Ohio.

Ydermere ser kortet svært ud for Hillary de næste par uger, i weekenden er der caucus’ i Nebraska og Washington og primærvalg i Louisiana, Obama er storfavorit i det to caucus’ og Louisiana er et toss-up.

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

I weekenden også caucus i Maine.

Så tre mulige caucuses til Obama.

I forhold til delegerede fører Obama, hvis man ser bort fra superdelegerede. Kunne man forstille sig, at Clinton vandt nomineringen på baggrund af superdelegerede, hvis Obama vinder flest normale delegerede.
Dette virker som et højst udemokratisk resultat og ville vel tage en del af luften ud af den demokratiske begejstring, der ses i de opsvulmede stemmetal (som selvfølgelig også hænger sammen med det tætte opløb og at staterne stemmer før det hele er afgjort).

Kunne man ikke forestille sig at Clintons forspring i superdelegerede hænger sammen med hendes position som default-kandidat (samt forventede sikre position som frontrunner). Med default mener jeg, Clintons automatiske føring inden valgkampen i en stat indledes (som følge af større kendthed). De superdelegerede vil vel helt stemme på vinderkandidaten, da det jo til dels er deres karriere de kan sætte på spil ved at støtte den forkerte (taberen).

Anonym sagde ...

De superdelegerede vil ikke nødvendigvis stemme på den formodede vinder. Obama har allerede snævret det relative forspring som Clinton sige og have blandt superdelegerede til 55 fra 120. Det der er så ualmindeligt er at de superdelegerede kan spille en stor rolle og derfor er der tale om helt at afvise dem adgang til konventet. Men det skaber et andet problem, fordi hvis man begynder og afvise så skal man også genoverveje afvisningen af de delegerede fra Michigan og Florida. Men de sætter altså ikke deres karriere på spil ved at stemme på modparten. Disse superdelegerede er jo tidliger medlemmer af kongressen og tidligere guvernører osv. de har haft deres karriere og er frit stillet. Men dem som er medlem af kongressen nu, tror jeg ikke vil lade sig presse af det. Men det er er bestemt en mulighed at Obama vinder flere delegerede, men taber som følge af superdelegerede.

Anonym sagde ...

Er det muligt at Huck og Mitt i et skummelt baglokale til en kirke over et glas limonade kommer til at føre en samtale a la denne:
Huck: "Hanske, Gud talte til mig i nat og han sagde at vi bør forene os som Israels syv stamme og stå imod Kætteren, Heksen og Negeren"
Mitt: " Enig Broder det står på en guldplade, de har i templet at Kætteren kun fik 35-40% i mange af de stater han vandt, og vi to er foretrukket af de ydmyge troende der traditionelt har ført det hellige gamle parti til sejr."
Huck: "Vante, lad os så lede af Guds almægtige visdom og lade denne sølvdollar bestemmer hvem der skal være den glorværdige bannerføre i kortoget mod hedninge, metersystem, videnskab, balanceret budgetter og
bandeord, og være hans parate våbenbærer
- hoved eller hale"
Mitt: " Herren være prisset, hale, må gud være med os begge."

Unknown sagde ...

Bare lige et link til en kort gennemgang af de næste valg: http://blog.washingtonpost.com/thefix/2008/02/whats_next.html

Obama fører efter Super Tuesday over Hillary Clinton på intrade.com så Garby hvis du stadig tror på Clinton kan du vinde en dollar for hver 43 cent du sætter på en Hillary nominering.