De nordiske lande bør udnævne den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore (D-Tenn.) til fællesnordisk miljørådgiver, mener Villy Søvndal fra SF.
Udmeldingen fra Søvndal kommer efter at Tony Blair og Gordon Brown i en sjælden stund af enighed i går oplyste at de har fået tilknyttet Al Gore som rådgiver i klimaspørgsmål. Et område som Al Gore må siges at vide ganske meget om.
- Jeg har svært ved at forestille mig en bedre ambassadør for det arbejde end Al Gore, siger Villy Søvndal.
Det er en verdenshistorisk begivenhed i Danmark. For første gang vil den danske venstrefløj have noget fra USA præcis som det er, ikke som venstrefløjen gerne vil have det skal være. Det er i sig selv meget imponerende.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hvorfor stoppe dér? Det viser sig, at man ikke skal være valgbar til Folketinget (dvs. dansk, 18 år, myndig og ikke kendt uvalgbar af FT) for at blive dansk minister. Derfor ville Bill Clinton være en glimrende udenrigsminister for Danmark. Alternativet af Kofi Annan, som sikkert snart vil finde sig selv arbejdsløs.
Fordelene ved en dansk minsterpost vil være en fin gage, en endnu bedre pension samt en priviligeret rolle i forhandlinger i EU eller FN. Clinton ville endda få lidt tid i sikkerhedsrådet.
Jeg har svært ved at tro at en dansk ministerløn kan konkurrere med Clintons foredragsholdervirksomhed.
Men helt sikkert, der er perspektiver i det her, jeg kunnne hurtigt finde et par amerikanske navne til Anders Fogh som ville klare det væsentligt bedre end de amatører han i øjeblikket har siddende. Jeg forslår William Cohen (forsvar), Brad Carson (justits) og Pat Buchanon (kultur).
Det giver dog nok bedst mening for Fogh i udenrigspolitisk øjemed, hvor Danmarks rolle ville ændres radikalt med en international sværvægter. Og guleroden ville (som du siger aldrig være lønnen) men den adgang til internationale organer, som man automatisk har, når man er repræsentant for en anerkendt stat.
Faktisk skal ministre heller ikke have porteføljer -- så man kunne sagtens udnævne en minister uden noget specielt ansvar, men som alligevel har titlen i bagagen.
Clinton er nok ikke det mest realistiske bud. Men det er vel ikke usandsynligt, at man kunne få en garvet rotte (på jagt efter en værdig legacy) til at påtage sig opgaven som minister for udvikling og bistand? (Måske officielt uden portefølje, så der ikke er noget specielt ministeransvar, der tynger.)
Ja, jeg er enig. Det ville også sende et helt fantastisk signal om hvordan globalsieringen forandrer alting. Der ville dog være nogle komplikationer i forhold til nogle af ministrenes opgaver, f.eks. Folketingets spørgetime der enten skulle simultantolkes eller forgå på engelsk hvilket jo vil udelukkke flere medlemmer af Dansk Folkeparti fra at deltage i debatten.
Send en kommentar