2.11.05

Minutemen på grænsepatrulje i Vermont

The Minutemen Project – et frivilligt grænsepatruljering korps der forsøger at holde illegale mexikanere ude af Amerika har skabt små grupper der er begyndt at holde øje med grænsen mellem USA og Canada.

Denne, ret morsomme artikel fra Washington Post tager med en gruppe frivillige fra New York og New Jersey til den lille stat Vermont der ligger på grænsen til Quebec i Canada. Her forsøger de at holde blandt andet egern for ulovligt at komme ind i det forjættede land, og må spørge de lokale om vej for ikke at fare vild i de tætte skove.

Ulovlig indvandring forventes at blive et af de helt store emner både ved midtvejsvalget, men også ved næste præsidentvalg. Men om frygten for canadisk indvandring flytter mange stemmer vil jeg vælge at stille mig ret tvivlsomt over for.

Ingen John McCain, men til gengæld et smukt billede af de store skove i Vermont!

Ingen kommentarer: