20.4.06

Omrokering i Det Hvide Hus

Præsident Bush brugte påsken sammen med sin nye stabschef Josh Bolten på at lægge sidste hånd på en større rokade blandt de ledende medarbejdere i Det Hvide Hus. Mest iøjnefaldende bliver det nok at Scott McClellan forlader posten som talsmand for præsidenten. McClellans forhold til pressen har været usædvaneligt køligt siden Cheneys jagtulykke og hans forhold til sandheden er efterhånden blevet en stående joke blandt præsidentens modstandere og journalistkorpset i hovedstaden.


McClellan får et håndtryk som tak for sin indsats som Det Hvide Hus talsmand. Nu skal han hjem til Texas og hjælpe mor, Kathy Strayhorn, med at blive guvernør.

Der er endnu ikke officielt udpeget en afløser for McClellan man rygterne går om en eller anden gut fra udenrigsministeriet som tidligere har været talsmand for den amerikanske administrator i Irak.

Desuden er Vicestabschef Karl Rove blev degraderet fra sin rolle som præsidentens primære politiske rådgiver, men han beholder titlen og lønnen som vicestabschef. Den opgave med at rådgive præsidenten, med titlen Deputy Chief of Staff for Policy, tilfalder i stedet Joe Kaplan som har været næstkommanderende for den nyudnævnte stabschef Josh Bolten i Office og Mangement and Budget (OMB).

Jeg hørte en på CNN sige at den rokade skyldes at præsidenten har indset at Roves primære styrke er valgkamp og at han ikke mestrer det politiske spil i Washington.

Endelig er "Handelsminister" US Trade Representative Rob Portman, et tidligere kongresmedlem fra Ohio, blevet udset til posten som direktør for OMB.

Rob Portman (rødt slips) sammen med sin chef.

Portman afløses som USTR af den nuværende nummer to samme sted Susan Schwab.

28.3.06

Bushs stabschef trækker sig

Efter 5½ år på posten som præsident Bush nærmeste rådgiver valgte stabschef Andrew Card at trække sig. Card der er den længst siddende stabschef siden Sherman Adams tjente under Eisenhower.

Andrew Card bliver erstattet af budgetdirektør Josh Bolten den 14. april i år.
Præsident Bush på et pressemøde i morges at han havde været tilfreds med Cards, "vise rådgivning, hans ro i krisetider, hans evner, hans integritet og hans utrættelige engagement" og sagde at "han vil altid være min ven.".

Der går allerede rygter om hvad Card nu skal lave. Det ene sender Card hjem til Massachusetts for at forsøge at bliev guvernør. Republikanerne i staten virker opsatte på at finde en anden kandidat end viceguvernør Kathy Healey som i alle meningsmålinger ser ud til få tæsk. Et andet rygte sender også Card til Massachusetts som en del af Mitt Romney for President-kampagnen, det rygte understøttes bl.a. af at flere af Romneys medarbejdere og støtter er aktive i kampen for Romney.

Andrew Card fortæller præsident Bush at et fly er fløjet ind i World Trade Center. De fleste kan nok huske datoen.

Med valget af Josh Bolten som Cards afløser har Bush endnu engang valgt en fra inderkredsen. Administrationen har været beskyldt for at mangle output udefra og det får man ikke med Bolten. Han var vicestabschef i den første periode og blev budgetdirektør da Mitch Daniels forlod stillingen for at blive guvernør i Indiana.

Man skal ikke have set mange afsnit af West Wing for at vide at jobbet som stabschef er det mest indflydelsesrige i Washington og med jobbet følger også en plads i præsidentens kabinet (men sådan en plads havde Bolten i forvejen...).

Josh Bolten, 51, bliver præsident Bush nærmeste rådgiver de næste tre år.

Bolten der er tidligere direktør i finanskoncernen Goldman Sachs, er kendt som en arbejdsnarkoman med sans for detaljen. Han er søn af en tidligere CIA-medarbejder og voksede op i Washington hvor han gik på eliteskolen St. Albans (der hvor alle kongresmedlemmerne og de rige har deres unger og hvor han i dag sidder i skolebestyrelsen sammen med bl.a. Bill Frist) og han er uddannet fra Princeton og Stanford Law School.

Lad være med at stille spørgsmål hvis du ikke ønsker svaret!

Bob Shamansky (D-OH) stiller op mod kongresmedlem Pat Tiberi (R-OH) i Ohios 12. distrikt i den centrale del af The Buckeye State.

Shamansky har en onlineafstemning på sin hjemmeside hvor man kan stemme på hvad der er det vigtigste emne for det centrale Ohio, valgmulighederne er vigtige emner som Fair Wages, Fair Wages, Economic Justice, Healthcare, Jobs, The War in Iraq og Ohio State Football.


Det sidste er der så 50% der har stemt på. Nok ikke det resultat som Shamansky havde forventet.

Hjemmesiden har været nede:-(

Som den opmærksomme læser nok har lagt mærke til har mit lille hobbyprojekt været nede de sidste par dage. Det skyldes naturligvis ikke at projektet her er blevet lagt i graven, men at jeg har haft et lille mellemværende med dk-hostmaster som efterhånden skulle være ude af verden.

Dermed skulle det igen være muligt at følge med amerikansk politik - på dansk!

I mellemtiden har jeg arbejdet lidt med at skifte platform og det arbejde kan ses på garby.wordpress.com . Det ligner stadigvæk bæ, men mon ikke det kan blive udemærket.

Med venlig hilsen

David Troels Garby

21.3.06

Endnu to pensioneringer

Flugten fra Repræsentanternes Hus fortsætter, det var næsten ventet af det republikanske kongresmedlem Sherwood Boehlert fra New York, 69, ville annoncere at han efter 24 år i kongressen ville vælge at sige stop, og det gjorde han så at gøre fredag i sidste uge.
Boehlert der tilhører den moderate fløj partiet har i de sidste par år været formand for kongressens forskningsudvalg og dermed haft ansvaret for bl.a. NASA.

Boehlert sagde i den forbindelse, “When I reflect on these 24 years in Congress I, to use the language of the House in which I serve, identify with the words of the distinguished gentleman, Roger Clemens who, when asked about retirement said ‘…when I shut it down, I’ll be walking away with a smile on my face. There will be no regrets because I feel like I’ve done it the right way.".

(Læs hele talen her, den er udemærket (og ikke særlig lang))

Sherwood Boehlerts 24. kongresdistrikt, der er dækker et større område i Upstate New York omkring byen Utica, er kun marginalt republikansk og der er gode mulligheder for at demokraterne kan vinde det i november.

Han bliver dermed republikaner nummer 17 til at sige stop, et tal som er væsentligt over gennemsnittet.

Også stop for Minnesota-veteran
Også den demokratiske veteran kongresmedlem Martin Olav Sabo fra Minnesota (med norske rødder) at sige farvel efter 28 års tjeneste fra det 5. kongresdistrikt, der er et sikkert demokratisk distrikt i Minneapolis. Sabo blev første gang valgt til delstatsparlamentet i Minnesota i 1960, bare 22 år gammel.

Sabo sagde i sin afskedstale, "In the House, I am a member of “the Class of ’78.” Forty-three Democrats were elected for the first time that year. I’m the last Democratic member of the class serving in the House. "

Sabo spillede en vigtig rolle i starten af 90'erne da han som formand for kongressens budgetudvalg var med til at gennemføre Clintons budget-reform og vende underskuddet på statsbudgettet til et overskud.

Martin Olav Sabo blev for nylig 68 og forventes at støtte enten sin datter, den tidligere statssenator Julie Sabo eller sin stabschef Mike Erlandson, der er tidligere partiformand i Minnesota. To andre demokrater har allerede annonceret at de vil stille op, bl.a. et lokalt homoseksuelt byrådsmedlem...

Martin Olav Sabo er demokrat nummer ni der vælger frivilligt at lade sig pensionere.

Rice vil ikke være direktør for NFL

Udenrigsminister Condoleeza Rice (R) har i mange år fortalt vidt og bredt om at hendes drømmejob, udover det nuværende, ville være som direktør (commssioner) for the National Football League, NFL.


Condoleeza Rice får her overragt en footballtrøje fra Carnegie Mellon University Tartans i Pittsburgh.

Det job bliver ledigt til juli når den nuværende direktør Paul Tagliabue træder tilbage efter 16 år på jobbet. Det fik straks rygterne til at svirre om at Dr. Rice evt. så skulle forlade udenrigsministeriet, men det rygte fik hendes talsmand hurigt skudt ned, da han mandag sagde at Condoleeza Rice "i øjeblikket" nyder jobbet som udenrigsminister og derfor ikke har interesse i et NFL-job.".

Det skriver internetsitet draftday.dk

17.3.06

Gode råd fra taleskriver til demokrater og republikanere

Taleskriveren Dan Conley, der på sit C.V. blandt andet kan skrive tidligere guvernør Doug Wilder (D-Virg.) og tidligere borgmester i Chicago Richard M. Daley (D) som tidligere arbejdsgivere giver på bloggen www.politicalwire.com gratis gode råd til republikanske og demokratiske kandidater til kongressen.

Han skriver følgende: "Der kommer et tidspunkt for enhver kampagne hvor kommunikationsholdet skal beslutte om man skal tage imod rådgivning fra folk i Washington. Rådgivningen vil komme fra partiorganisationen, konsulenter, valgte politikere eller måske endda Det Hvide Hus. Spøårgsmålet er om du skal lytte eller ej?

Svaret er nemt. Hvis du er republikaner, lyt efter hvad der bliver sagt. Du er i et sammenhængende nationalt parti der er rigtig god til store brede valgtemaer. Du bliver valgt ved at få dine vælgere til at lade være med at fokusere på den almindelige politiske dag-til-dag debat og i stedet bør de fokusere på det generelle koncept.

Men hvis du er demokrat, så vend ryggen til. Du er i virkeligheden ikke medlem af et politisk parti, du er en "coalition of convenience" som forbliver samlet for at holde republikanerne fra at ødelægge alting. Du vinder valg ved at køre en valgkamp på lokale sager og ignorere hvad der kommer af meningsmålinger, fokusgruppenanalyser og den slags fra insiderne i Washington.

Så alle demokratiske kandidater i 2006 der går rundt og undrer sig over at der ikke et "Contract with America" valgoplæg i kan stille op med - tak gud for det!
Der er ingen i Washington der er bedre til at kommunikere med dine vælgere end du er. Hvis det var så ville den valgkreds hvor du stiller op allerede have valgt en demokrat. "

George W. Bush - Joke of the Day!

"Everybody excited about March Madness... the big NCAA tournament? Here's how it works: It starts at 65, then 64, then 32, then 16. It's just like Bush's approval rating."

David Letterman

(Til præsidentens forsvar skal de lige siges at hans approval rating endnu ikke er på 16, men at de seneste målinger viser mellem 35% og 40% opbakning til præsidenten. Det er de laveste tal målt på en præsident siden venstreorienterede, Amerika-hadende, amoralske, kommunistelskende journalister fra det sølle dagblad Washington Post gennemførte deres kampagne mod det fantastiske menneske Richard Nixon:-))

Dirk Kempthorne ny indenrigsminister

Præsident Bush nominerede torsdag Idahos guvernør Dirk Kempthorne som indenrigsminister, secretary of the interior, efter Gale Norton, der stopper efter mere end fem år på posten.

Dermed er der comeback i Washington til Kempthorne der var senator seks år fra 1993-1999 inden han blev valgt til guvernør i the Gem State i 1999. Kempthorne var termlimited til november.


Bush og Kempthorne til pressemødet i Det Hvide Hus.

Præsident Bush sagde til et pressemøde i Det Hvide Hus: "As Governor, Dirk has been a responsible steward of Idaho's 30 state parks... Last August, I had a chance to enjoy those recreational opportunities firsthand when Dirk and I biked some of Idaho's trails together.".

Dirk Kempthorne er 54 år gammel og er desuden tidligere borgmester i Boise. Som indenrigsminister er han ansvarlig for USAs nationalparker, Indianerreservater og dele af den amerikanske miljøpolitik.

16.3.06

Senator fik flere penge fra Jomfruøerne end fra hjemstat

Idahos senator Mike Crapo (R) modtog sidste år 39.000 $ fra indbyggere på den tidligere danske koloni De vest-Indiske Øer, det der i dag hedder U.S. Virgin Islands. Beløbet er dobbelt så højt som de 20.000 $ som Crapo har modtaget far indbyggerne i sin egen stat. Det skriver Associated Press.
Mike Crapo, senator fra Idaho og håndlanger for U.S. Virgin Islands.

Lobbyister på øerne forsøger at nedsætte det antal dage man skal opholde sig på øerne for at blive regnet for beboer. Naturligvis med det formål at hæve skatteindtægterne fra rige fastlandsamerikanere som har hus på øerne.

Den nuværende lov der er fra 2004 kræver et halvt års bopælspligt før man kan blive regnet som beboer, men regeringen på Virgin Islands ønsker den nedsat til 122 dage.

Mike Crapos talsmand Susan Wheeler havde følgende kommentar til historien: "Han (Crapo, red.) er meget involveret i spørgsmål der handler om staternes ret til selv at bestemme over deres egne affærer." og hun fortsatte med denne kommentar til Idaho State Journal. "Og derfor at territorer også skal have muligheden for at bestemme over skatteregler så de kan fremme erhvervsliv og økonomien."

15.3.06

Medierådgiver: John McCain er et køleskab

Medierådgiveren Dick Morris der bl.a. har arbejdet for præsident Bill Clinton og den republikanske senator Trent Lott, men som i øjeblikket mest er optaget af at svine sin tidligere arbejdsgivers hustru til på nationalt tv når han komme til det, siger følgende i avisen The Hill om John McCains muligheder for at blive den republikanske nominerede efter weekendens prøveafstemning i Memphis:

"Du kan ikke være partiets front-runner i kampen om nomineringen og så kun vinde fem procent i en regional prøveafstemning og blive nummer fire efter Frist, Romney og Allen. Selv om McCain stadigvæk er i front i de landsdækkende meningsmålinger, så er han ikke en rigtig front-runner. Han mangler den nødvendige entusiasme blandt republikanske kernevælgere som er nødvendig for at få titlen.

Faktum er at han en "Stalking Horse"*), et sted hvor vælgerne kan afleverere eller gemme deres præferencer mens de andre kandidater i feltet bryder igennem og får deres navn kendt hos vælgerne. (den mest elegante måde at oversætte "break through their low thresholds of name recognition" jeg kunne komme på).

Det er en skam fordi McCain og Giuliani er de eneste af de to ofte nævnte kandidater der rent faktisk kan blive valgt og undgå den meget mulige republikanske katastrofe som partiet står overfor i 2008."

Om George Allen kandidatur siger Morris: "(Han) kunne vinde nomineringen men ikke valget. Hillary ville "chew him up and spit him out."

*) Stalking Horse: someone whose role is to become the focal point for, or the initiator of, a debate or challenge. In reality, however, their leadership role may be an illusion. In practice they are working to promote a challenge or debate that will benefit a third party whose identity remains a secret.

Liebermans udfordring fra venstre

Det er kun 6 år siden at senator Joe Lieberman (D-Conn.) (dansk wiki) var demokraternes vicepræsidentkandidat og dem der kan huske så langt tilbage kan huske hvordan mange folk medierne spekulerede i om Lieberman ikke overskyggede Al Gore og ville have været en bedre præsidentkandidat. For to år siden forsøgte Lieberman så at blive præsidentkandidat fro det parti han har været et loyalt medlem af siden John F. Kennedy fik ham interesseret i politik.

Gore og Lieberman på det demokratiske konvent i Los Angeles i 2000.

Nu udfordres Lieberman af Ned Lamont, en forretningsmand i IT-sektoren, der er utilfreds med at Joe Lieberman ikke er hård nok i sin modstand mod præsident Bush og republikanerne. Da Lamont mandag officielt indledte sin kampagne kaldte Lamont sin partifælle for "George Bushs favorit demokrat" og "Republican Light".

Liebermans pressesekretær Sean Smith svarede igen på talen med at give Lamont denne svada: “Attacking Senator Lieberman’s character and integrity was a predictable but dishonorable way to begin this campaign. Mr. Lamont is clearly going to run a very negative and angry campaign where the truth doesn’t get in the way.”

Ned Lamont støttes af den nye venstrefløj som er organiseret og vokset op på internettet, de såkaldte "netroots", ikke mindst grundlæggeren af bloggen DailyKos, Markos Zuniga, har ført an i kampen mod Lieberman. "Netroots" var også aktive i kampagnen i Texas om at udskifte det demokratiske kongresmedlem Henry Cuellar med det tidligere kongresmedlem Ciro Ferraro. Et primærvalg som Cuellar vandt.

Hvis man læser kommentarene på DailyKos vedrørende Lieberman-Lamont-valget minder det en del om det sprog som bliver brugt om Svend Auken og Mette Frederiksen i de kredse jeg ind imellem bevæger mig i. Hjemmesiden www.dumpjoe.com er en del af denne kampagne.

Lamont-kampagnens første hurdle er imidlertid at komme på stemmesedlen og det er ikke lige så nemt som eksempelvis Californien. I Connecticut skal man enten samle underskrifter fra 2% af de registrede demokratiske vælgere eller få minimum 15% af stemmerne på partiets årsmøde.

Ned Lamont forsøger at overbevise vælgerne om at de skal vælge ham i stedet for Lieberman.

Men som ofte er venstrefløjen ude af trit med hvad almindelige mennesker går og tænker og Lamont står overfor noget af et "uphill battle". Den seneste meningsmåling viser Lieberman med et 55% forspring til Lamont (63%-13%) og hele 61% af demokratiske vælgere synes at Lieberman fortjener genvalg (tallene for Lieberman er nærmest identistiske uanset om man spørger demokrater, partiløse eller republikanere).

Lieberman har også en pæn kampagnekiste med 4.1 million dollars mod Lamonts 500.000 dollar, men det skal tages ind i regnestykket at Lamont, i modsætning til Lieberman der har været offentlig ansat og politiker hele livet, har en betydelig personlig formue han kan skyde ind i kampen.

Primærvalgene i Connecticut er 8. august.

(disclaimer: denne artikel er en anelse subjektiv da jeg gerne indrømmer at jeg er en stor fan af Joe Lieberman og holdt med ham i 2004.)

Ingen kritik af Bush får Feingold op af stolen

Senator Russ Feingold (D-Wis.) (dansk wiki) har stillet et forslag til en udtalelse der i skarpe vendinger kritiserer Bush for ulovlig aflytninger. Udtalelsen kan ses som den amerikanske version af de næser som Folketinget herhjemme uddeler til dem der ikke opfører sig ordentligt.

Feingold sagde følgende den 13. marts da han introducerede sin udtalelse: "The President authorized an illegal program to spy on American citizens on American soil, and then misled Congress and the public about the existence and legality of that program. It is up to this body to reaffirm the rule of law by condemning the President’s actions."

Problemet for Feingold er bare at der ikke rigtig er den store opbakning hos hans demokratiske kolleger til at støtte udtalelsen. På nuværende tidspunkt har kun Tom Harkin (D-Iowa) og Barbara Boxer (D-Calif.) sagt at de ville stemme for udtalelsen.

Den ringe opbakning fik Russ Feingold til at komme med følgende udtalelse, med adresse til ikke mindst de potientielle præsidentkandidater Hillary Clinton, Joe Biden og Evan Bayh, han sagde: "Jeg er bekymret over den tilgang som demokraterne her tager. Ofte går i skjul. Administrationen skal bare nævne krigen mod terror og så løber de i skjul. Hvis der er ikke er en demokrat derude som ikke kan sige: Præsidenten har ingen ret til at lave hans egne love. Hvis der ikke er det ved jeg ikke om den Demokrat er den rigtige kandidat (til præsident i 2008, dtg).

To mulige modkandidater i 2008. Det er Russ Feingold til højre og den anden er den politiker hvis billede oftest optræder på denne blog...

Russ Feingold der er mest kendt for sit samarbejde med John McCain om campaign finance reform arbejder selv aktivt på et muligt 2008-kandidatur. I starten af denne måned ansatte han en medarbejder til at organiserere græsrødderne i primærvalgsstaten Iowa.

14.3.06

McCain 2008 Update

Udover at senator McCain i weekenden blev endorsed af senator Trent Lott fra Missisippi skulle flere high-ranking republikanere være på vej ombord i McCain-båden, der i blandt Haley Barbour, den nuværende guvernør i Missisippi og tidligere republikanske landsformand. Barbour regnes for at være en af partiets dygtigste strateger og med ham ombord vil McCains muligheder, specielt i the Deep South, øges markant.
Også en anden tidligere partiformand, Richard Bond fra Long Island, N.Y., rygtes at tilhøre inderkreden omkring McCain.

Guvernør Haley Barbour her sammen med præsident Bush.

McCains strategi skulle være at omgive sig med så mange loyale Bush-støtter som han kan finde og dermed positionere sig som den naturlige arvtager for Bush. At han er den eneste fornuftige og kompetente kandidat til at lede krigen mod terror - der samtidg kan vælges.

Ved at stille sig op som Bushs efterfølger tvinger han eventuelle andre kandidater i feltet til at distancere sig mere fra Bush. Rationalet bagved den manøvre skulle være at nok er Bush upopulær, men blandt de republikanske kernevælgere der går til primærvalg er præsidenten stadigvæk "The Man"!
McCain kan så både være the maverick senator med en kraftig appel til midtervælgere og moderate demokrater, samtidig med at han rækker ud til republikanere.

McCain forsøger her meget fysisk at illustere hvad han vil gøre med præsident Bush.

At Trent Lott støtter McCain kan i øvrigt skyldes at han om nogen bærer nag til et par af de andre mulige kandidater, ikke mindst Bill Frist og til dels også George Allen, som han mener var med til at tvinge ham væk som majority leader tilbage i december 2002.

I et interview med magasinet Fortune siger senator John McCain om sit kandidatur: "I politik taber man kampe. Jeg bliver sur. Rigtig sur! Ved Gud, jeg lader dem ikke banke mig igen. Efter valgkampen i 2000 brugte jeg 10 dage - og det var på mange måder en af de bedste oplevelser i mit liv - nedfalden i selvmedlidenhed... Men så vågnede jeg op og sagde at det var på tide at komme over det. De mennesker du repræsenterer vil ikke have en der opfører sig sådan. Du er stadigvæk deres senator, og derudover kan Amerika ikke lide dårlige tabere. Men jeg er ikke sur på nogen, det er spild af tid. Hvad er pointen med det? Ærligt så mener jeg at den bedste hævn er succes.

12.3.06

Præsidentvalg 08: Bill Frist vandt prøveafstemning

De 1800 deltagere fra 37 stater der deltog på the Southern Republican Leadership Conference (SRLC) i Memphis, Tennessee kunne lørdag eftermiddag vælge at deltage i en såkaldt "straw poll", et prøvevalg, om hvem der var deres foretrukne præsidentkandidat i 2008.

Mere end 1400 af deltagerne valgte at deltage i afstemningen der var blevet spoleret en smule af at Sen. John McCain (Ariz.) havde opfordret deltagerne til at stemme på præsident Bush, hviket 10 % valgte at gøre.

Det blev ikke overraskende en sejr til den lokale Sen. Bill Frist (Tenn.) der fik 526 stemmer, godt 37 %. Frist-kampagnen havde satset hårdt på at få et godt resultat og det gav altså pote. Men det hjalp også Frist at der var mere end 700 deltagere fra Tennessee og han fik næsten alle sine stemmer fra Tennessee-delegationen.

Nummer to blev til gengæld, meget overraskende, guvernør Mitt Romney fra Massachusetts der fik 205 stemmer (14,4 %). Det er en indikation på at Mormon-spørgsmålet måske ikke er lige så diskvalificerende som jeg og andre har regnet med. Et rigtig godt resultat for Romney der var meget langt hjemmefra (og ikke selv overværede afstemningen fordi han var taget videre til Iowa for at deltage i et par møder der).

Mitt Romney blev med sine 14,4 % den egentlige vinder af SRLCs straw pol. Resultatet var meget bedre end ventet.

Delt på en tredjeplads kom Sen. George Allen (Virg.) og præsident George W. Bush (der var write-in kandidat) med 147 stemmer (10,3 %). Det er et udemærket resultat for Allen, der nok skal være mere optimistisk over at han var det foretrukne andetvalg blandt de mange der stemte på Bill Frist.

John McCain blev nummer fem med 66 stemmer (4,6 %) hvilket er udemærket, når man nu tager ind i overvejelsen at han havde opfordret sine støtter til at stemme på Bush og at det ikke er blandt de republikanske aktivister at McCain har sin stærkeste støtter.

Der var desuden stemmer til Condoleeza Rice, Sam Brownback, Rudy Giuliani, Newt Gingrich og rosinen i pølseenden blev Nebraska-senator Chuck Hagel der fik tre stemmer.

I modsætning til prøvevalget ved SRLC i 1998 hvor daværende guvernør George W. Bush vandt afstemningen er det tydeligt at der ikke på nuværende tidspunkt er en naturlig eller overbevisende afløser til den nuværende præsident, en kandidat der kan samle de forskellige fraktioner og geografiske modsætninger i partiet og det åbner op for at der stadigvæk kan komme en anden kandidat på banen, eksempelvis en populær afgående guvernør fra Florida med et kendt navn.

11.3.06

CA: Endnu en pensionering skaber kaos hos GOP

Kun få timer før opstillingsfristen udløb i Californien fredag aften valgte det republikanske kongresmedlem Elton Gallegly (wiki) at informere en undrende offentlighed om at han ikke genopstiller til november.

Dermed var der ingen republikanere der kunne nå at stille op i stedet for ham og det er uvist hvad der sker i Californiens 24. kongresdistrikt (se kort) der bla. dækker en del af det rige Santa Barbara County nord for Los Angeles.

På et pressemøde begrundede Gallegly manøvren med at han havde en sygdom der endnu ikke var styr på.

Det er måske ikke hele historien, en tidligere republikansk partiformand i staten har været ude med udtalelser om at det "move" skyldtes en intern rivalisering mellem Gallegly og et tidligere medlem af delstatsparlamentet, Tony Strickland, som Gallegly ikke ønsker skulle i kongressen.

Demokraterne har to ukendte kandidater som begge har fået deres chancher for at blive valgt hævet betydeligt.
Elton Gallegly, 62, blev valgt til kongressen i 1986, men begrebet backbencher er nok det mest rammende for den tidligere ejendomsmægler. Her ses han i rollen som udvalgsformand for Europe and Emerging Threats Subcommittee, et underudvalg under Udenrigsudvalget.

10.3.06

Indenrigsminister går af

Den amerikanske indenrigsminister Gale Norton (wiki) valgte i dag at træde tilbage fra den post som hun har haft siden Bush trådte til for fem år siden. Nortons embedsperiode har været præget af mange kampe med miljøforkæmpere og indianske stammer.

Norton, der er tidligere justitsminister i Colorado, skrev i sit afskedsbrev til præsident Bush at hun havde fået gennemført det hun havde sat sig for og at hun nu ville tilbage til Colorado og de bjerge som hun elsker.

Hun skrev desuden at "Nu føler jeg at det er på tide at forlade det bjerg, som du (præsident Bush, DTG) gav mig at bestige, tage en dyb indånding og så sætte mig selv nye mål i den private sektor".

Fra begyndelsen blev Gale Norton regnet for at være en af præsidentens mest loyale tropper, hun brugte sin position som ansvarlig for de enorme landområder som den føderale regering ejer til at strømline og øge efterforskningen efter olie.

8.3.06

Nye wikipedia-artikler

I dag har jeg ikke skrevet her til bloggen, for jeg har i stedet hygget mig med Wikipedia hvor det er blevet til tre bidrag, et om George Allen, der har fødselsdag i dag - tillykke til ham!, et om den demokratiske senator Evan Bayh fra Indiana, der på nuværende tidspunkt regnes for en af de fremmeste udfordrere til Hillary Clinton om den demokratiske nominering og endelig er der kommet mere om Barack Obama

Artiklerne kan læses her:
George Allen
Evan Bayh
Barack Obama
Læs mere om Evan Bayh på wikipedia...

7.3.06

Pensioneringer skaber utryghed for GOP

Med kongresmedlem Bill Thomas (R-Calif.) pensionering er det blevet et samtaleemne at republikanerne mister rigtig mange af deres meget erfarne udvalgsformænd til november.

Udover Thomas, der er formand for Ways and Means, stopper Jim Nussle (R-Iowa) der er formand for Budgetudvalget for at forsøge at blive guvernør i the Hawkeye State, Henry Hyde (R-Ill.) formanden for udenrigsudvalget stopper. Michael Oxley (R-Ohio) formanden for bankudvalget stopper og Jim Kolbe (R-Ariz.) der er formand for et underudvalg til finansudvalget stopper også.

Desuden er der meget tydelige indikationer om at kongresmedlem Sherwood Boehlert (R-N.Y.), formand for forskningsudvalget også vælger at annoncere at han stopper senere på måneden.

Republikanerne valgte i 1994 at indføre en regel der betyder at man kun kan sidde seks år som udvalgsformand, med det formål at undgå magtfuldkommenhed og at give flere medlemmer chancen for et formandskab.

Norman Ornstein, en ekspert i kongressen hos tænketanken siger til USA Today at den regel nu skaber problemer for republikanerne og nu resulterer i en "Accelerering af pensioneringer, ofte blandt de dygtigste medlemmer.".

De mange pensioneringer skaber også et andet problem for republikanerne, de kunne nemlig tyde på at mange medlemmer ikke regner med at der bliver mulighed for at få gennemført noget stort. Redaktøren Stuart Rothenberg fra Rothenberg Political Report siger at "De sidste to år med Bush-administration bliver ikke et godt tidspunkt hvis man vil gøre store, vigtige ting.

TN: Republikanerne trækker fra Ford

Kampen om at efterfølge senator Bill Frist i Tennessee viser at alle tre republikanere trækker fra den demokratiske kandidat kongresmedlem Harold Ford, Jr. det viser en meningsmåling fra Rasmussen Reports.
Harold Ford, Jr. er blevet ramt af at hans onkel, et medlem af delstatsparlamentet, har været involveret i en meget pinlig og omfattende korruptionssag.

Tidligere kongresmedlem Ed Bryant (R) nærmer sig efterhånden den magiske 50%-grænse. Bryant står i målingen til 45% (+3% siden januar), Ford på 36% (-4 %),

Tidligere kongresmedlem Van Hilleary (R) står til 43% (uændret siden januar) og Ford får 35% (-2 %).

Borgmester i Chattanooga Bob Corker får 39% og Ford står her til 35%.

Den seneste meningsmåling helt tilbage fra oktober viste at Ed Bryant er den foretrukne republikanske kandidat foran Van Hilleary med Bob Corker et stykke efter de to men i fundraising er Bob Corker helt i front med næsten 3,9 millioner $ på kontoen mod den ene million som de to andre begge har tilbage.
Harold Ford har 1,8 millioner tilbage.

Kongresmedlem Ford er sort og race vil helt sikkert spille en rolle i valgkampen. Rasmussen Reports har spurgt hvor mange der kender nogen i deres omgangskreds der IKKE vil stemme på Ford fordi han er sort, det gør 13 % af de adspurgte. Sjovt nok er der flest demokrater (17 %9 der kender nogen med den holdning.

Magtfuld californisk kongresmedlem stopper

Kongresmedlem Bill Thomas (R-Calif.) (Wiki) valgte igår at meddele at han stopper som kongresmedlem når hans valgperiode, hans 14., udløber til næste vinter. Republikaneren kan ikke fortsætte som formand for Ways and Means Committee (der har ansvaret for at udskrive skat), det mest magtfulde udvalg i Repræsentanternes Hus.

Bill Thomas bliver af mange insidere regnet som et af de klogeste og hårdest arbejdende medlemmer af kongressen, men også en noget kontroversiel person. Han fik en gang kongresbygningens politi til at stoppe et møde for demokraterne i hans udvalg. En sag han senere grædende undskyldte i salen.

Bill Thomas i formandsstolen for Ways and Means.

Thomas støttede aktivt John Boehner som majority leader og han ville derfor ikke have problemer med at få et formandskab for et andet udvalg, men Thomas har åbenbart ment at 28 år i Washington er nok. Til pressemødet i hjembyen Bakersfield valgte Thomas at citere baseballstjernen Sandy Koufax, der valgte at trække sig tilbage på toppen af hans karriere med ordene: ""I could pitch another game, but why?".

Bill Thomas' annoncering sker kun få dage før opstillingsfristen udløber i Californien og det skal nok ses som en hjælpenede hånd til Thomas' udvalgte afløser, minority leader i det californiske delstatsparlament Kevin McCarthy (R), en mangeårig medarbejder for Thomas. Han udfordres højst sandsynlig af statssenator Roy Ashburn der i mange år har kæmpet med Thomas om herredømmet over Bakerfield og omegn.

Distriktet, Californiens 22. (se kort), er et overvejende republikansk distrikt og der forventes ikke at blive meget kamp om pladsen når republikanerne først har fundet deres kandidat.

6.3.06

Jubii, nu starter primærvalgene!

I morgen, tirsdag, begynder årets ”midtvejsvalg” med primærvalgene i Texas.

Morgendagens primærvalg koncentrer sig om tre valg, først og fremmest det demokratiske primærvalg i det 28. kongresdistrikt (se kort) hvor kongresmedlem Henry Cuellar (D) møder tidligere kongresmedlem Ciro Rodriguez (D). Henry Cuellar bliver ofte kaldt præsident Bush ynglingsdemokrat i Repræsentanternes Hus (hvilket måske hænger sammen med at Cuellar endorsede Bush i 2000!) og han er den første demokrat nogensinde der er blevet endorsed af den konservative Club for Growth.
Ciro Rodriguez repræsenterer derfor en mere venstreorienteret eller traditionel demokratisk kurs eller politik end Cuellar. Det er i øvrigt gentagelse af primærvalget fra 2004 hvor Cuellar slog Rodriguez med 58 stemmer!

Der er også lige kamp mellem to tidligere kongresmedlemmer i valget om hvem der skal være demokraternes kandidat til guvernørposten, her mødes Chris Bell (D-Houston) og Bob Gammage (D-Houston) i et valg som på det her tidspunkt kun har kosmetisk betydning. Guvernør Rick Perry (R) ser ud til at cruise imod en storsejr.

Endelig er der opmærksomhed på valget i det 22. kongresdistrikt (se kort) hvor tidligere majority leader Rep. Tom DeLay (R) møder tre mere eller mindre ukendte kandidater. DeLay forventes at vinde, men hvor meget han vinder vil vise hvor mange problemer han har i forhold til valget i november.

5.3.06

Vigtig støtte til George Allen

Senator George Allen (R-Virg.) har fået en de facto endorsement til sit præsidentkandidatur af den amerikanske pendant til Dansk Industri, the National Assiociation of Manufacturers (NAM).

Organisationen er af to grunde vigtige for en republikanske præsidentkandidat, dels fordi det er med til at styrke en pro-business profil, men ikke mindst fordi det er en god måde at komme i kontakt med en masse rige erhvervsledere der kan spytte lidt penge i den altid sultne kampagnekasse.

Allen mødtes fredag med bestyrelsen fra NAM, der ledes af den tidligere republikanske guvernør John Engler fra Michigan, og i den efterfølgende pressemeddelelse som blev udsendt var overskriften "Formanden for NAM siger at Allens mål er det samme som vores.".

Det har nok ikke været dårligt for George Allen at Jay Timmons, NAMs senior vice president of policy & government relations, inden han kom til NAM arbejdede 13 år som Chief of Staff for ... George Allen!

4.3.06

Kongresmedlem fik otte års fængsel

Det tidligere republikanske kongresmedlem Randy "Duke" Cunningham fra San Diego, Californien blev idømt otte år og fire måneders fængsel for at have taget imod bestikkelse for ikke under 2,4 millioner dollars bl.a. i huse, lystyachter og antikke møbler og for at have løjet for skattevæsnet omde ekstra indtægter .

“I made a very wrong turn. I rationalized decisions I knew were wrong. I did that, sir,” sagde Cunningham til dommeren efter at have modtaget sin straf, men om han efterfølegnde lovede at give en kvajebajer til det amerikanske folk fordi de endnu engang skal være vidne til en pinlig sag om politisk bestikkelse der er med til at underminere folks tillid til deres repræsentanter i Washington D.C..

Det er den hårdeste dom for bestikkelse i amerikansk politik i årtier.

Randy Cunningham foran den føderale domstolsbygning i hjembyen San Diego.

DHS: Chertoff ryger som minister

Kilder tæt på Det HVide Hus siger i bladet Human Events at secretary of homeland security Michael Chertoffs tid som minister for sikkerhed er ved at være slut. Det er blandingen af offentliggørelsen af videokonferencen dagen inden orkanen Katrina og den efterfølgende amatøragtige håndtering af katastrofen i de berørte "golfstater" som efter sigende har fået præsident Bush til at miste tilliden til Michael Chertoff.

En af kilderne siger: "De giver ham et lille stykke tid så det ikke vil ramme hans renommé alt for meget, men han har formodentlig kun få dage tilbage."

Hvis rygterne taler sandt får Michael Chertoff godt to år på posten som minister for sikkerhed.

3.3.06

AZ: Kyl foran med 24%

Senator Jon Kyl (R-Ariz.) har en komfortabel føring i en meningsmåling på 24% til sin modkandidat, erhvervsmanden Jim Pederson (D). Også i pengekapløbet er Kyl langt foran sin demokratiske modkandidat. Kyl har 6,3 millioner $ mod Pedersons 1,1 million $.

Tallene: Kyl: 57% - Pederson: 33%

Jon Kyl i bøn sammen med præsident Bush og førstedame Laura.

NC: Lukket for kandidattilmelding


I tirsdags var sidste frist for anmeldelse af kandidater til årets kongresvalg i North Carolina. Staten har først guvernør- og senatsvalg i 2008, så der er kun valg til Repræsentanternes Hus.

12 ud af statens 13 kongresmedlemmer trak modstandere, men det er reelt kun opmærksomhed omkring de to republikanske kongresmedlemmer Robin Hayes (8. distrikt) og Charles Taylor (11. distrikt) der er blevet voldsomt upopulære for deres støtte af CAFTA - Central American Free Trade Agreement - som er en bombe under områdets tekstilindustri.

Den eneste der ikke trak nogen modkandidat var det demokratiske kongresmedlem G.K. Butterfield der dermed er sikker på endnu en periode.

Der er primærvalg 2. maj.

North Carolina er en swing state med demokratisk guvernør, Mike Easley, 2 republikanske senatorer, Elizabeth Dole og Richard Burr samt 6 demokrater og 7 republikanere i Repræsentanternes Hus.

28.2.06

John McCain slår Hillary Clinton i en meningsmåling

Cook Political har sputgt 1000 vælgere, bredt fordelt i hele landet, om bl.a. hvem de vil stemme på hvis valget står mellem senator John McCain (Ariz.) og senator Hillary Clinton (D-N.Y.) og som også tidligere målinger har vist har den aldrende krigshelt fra Arizona en føring, som må betegnes som ganske overbevisende: 47% mod 37%.

Hillary Rodham Clinton, John Sydney McCain og Joseph Isadore Lieberman på besøg i Ukraine, hvilket forklarer d'herres orange halstørklæder.

Hvis man læser målingen igennem kan man se at blandt de adspurgte opfatter 31% sig selv som republikanere, 32% som uafhængige og 34% som demokrater.

Blandt de demokratiske vælgere er der dødt løb mellem dem der mener at det er et problem at Clinton ikke kan vinde valget og dem der mener at hun kan, men 44% af demokraterne ønsker hende som deres kandidat, 16 % vil have John Edwards (NC), 14% vil have John Kerry (Mass.), 12% ønsker en helt fjerde og 14% er ikke sikre/ved ikke.

Hos de republikanske vælgere er der dødt løb mellem John McCain og Rudy Giuliani der hver får 30% mens den tidligere Speaker Newt Gingrich (Georgia) får 11%, 12% vil have en anden og 16% ikke sikre/ved ikke.

Der er naturligvis rigtig lang tid til primærvalgene, men det er rigtig dårlige tal for Demokraterne for som jeg læser dem betyder det at den republikanske afløser, uanset hvem det nu skulle blive, ikke ser ud til at blive ramt af en negativ George W. Bush-effekt der endnu en gang scorer nærmest historisk lave meningsmålinger. CBS News har en meningsmåling der viser at præsidentens approval rating er faldet til 34%, mens Cook har en der viser 40%.

Spænding når republikanere mødes i Memphis

Der vil være mere end 1500 republikanere samlet når the Southern Republican Leadership Conference (SRLC) mødes i Memphis, Tenn., i midten af næste måned. Spændingen drejer sig om udfaldet af den afstemning der vil fortælle hvem der er den foretrukne kandidat blandt de republikanske partiaktivister fra Syden.

SRLC mødtes i 1998 i Biloxi, Miss., og selv om kandidater som Lamar Alexander (Tenn.), John Ashcroft (MO), Dan Qualye (Ind.) og Steve Forbes (Nev.) dukkede personligt op var der ingen tvivl hos deltagerne om at texasguvernøren George W. Bush var deres kandidat.

Blandt de annoncerede talere er senatorerne George Allen (Virg.), John McCain (Ariz.), Sam Brownback (Kans.) og Bill Frist (Tenn.) og guvernørerne Mike Huckabee (Ark.) og Mitt Romney (Mass.).

Bill Frists VOLPAC har lejet busser for at sikre sig at så mange af hans "fellow tennesseans" vil dukke op og stemme på ham.

27.2.06

Interview med Senator George Allen

Chris Cilliza, den politiske übernørd på Washington Post har haft senator George Allen i stolen og det er der kommet et særdeles fremragende interview ud af med manden som rigtigf mange regner for at være den republikanske favorit til at efterfølge George W. Bush som præsident for Amerikas Forende Stater.

Hele interviewet kan læses her, men som en særlig service til læserne af denne blog som har evt. problemer med det engelske eller bare er for dovne er her min egen uautoriserede oversættelse.

George Allen bliver ofte sammenlignet (på godt og ondt) med den nuværende commander-in-chief (George W. Bush) men den republikanske senator fra Virginia ser sig selv mere i tråd med en anden republikansk præsident - Ronald Reagan.

Allen mødte Reagan første gang i 1966, det år havde Reagan lige vundet sit første guvernørvalg i Californien og Allens far var lige blevet ansat som cheftræner for Los Angeles Rams (altså længe før de flyttede til St. Louis i Missouri, dtg). Reagan besøgte Rams træningsanlæg og selv efter Allen-familien flyttede til Virginia så Far Allen kunne passe jobbet som cheftræner for Washington Redskins, var sønnen stadigvæk fascineret af the Great Communicator.

George Allen sammen med sit politiske forbillede præsident Ronald Reagan. Billedet er muligvis fra George Allens tid som medlem af delstatsparlamentet.

"Jeg kunne godt lide hans optimisme og selvfølgelig kunne jeg lide hans politiske filosofi og hans ideer. Jeg kunne rigtig godt lide hans personlighed." forklarede Allen i løbet af det en time lange interview der foregik på Allens kontor.
"[Reagan] was one who very much embodied Jeffersonian principles facing the challenges of his time."

Allen håber at republikanske primærsvalgsvælgere i 2008 vil finde mange af de samme Jefferson'ske værdier i ham, En tilbagevenden til Reagan mere end bare fire år mere med endnu en republikanerne ved navn George.

Stilmæssigt og filosofisk er der ikke nogen tvivl om at Allen ligner præsident Bush, men han er også opmærksom på at påpege at han på flere områder har været uenig med den nuværende administration, bl.a. omkring krigen i Irak.

Allen var tilhænger af at man havde haft valg tidligere og han sagde "Ingen kan lide at være besat - det er den menneskelige natur." Han tror at hvis man havde holdt valg tidligere ville "hele denne proces med selvstyre have været bedre.".

Han sagde også at han havde været uenig med Bush-administrationen med den indledende strategi i forhold til at uddanne de irakiske sikkerhedsstyrker, hvor man holdt instruktører og dem der skulle trænes adskilt. "Det bliver mere effektivt hvis at man bor sammen med de mennesker man uddanner" sagde Allen. "Det er meget mere besværligt, det er meget farligere og det kræver en speciel person at være i stand til at gøre det på den måde, men jeg tror vi ville have trænet langt flere irakere til sikkerhedsstyrkerne."

Allen fortsatte dog med at anerkende Det Hvide Hus for at have indset dette problem og ændret den måde hvorpå amerikanske styrker træner de irakiske tropper.
Han er fortsat en stærk tilhænger af krigen og hele Krigen mod Terror og han afskriver demokratiske kritikere med det ofte gentagede mantra: "Bagklogskab er IKKE en strategi." Allen har en tilbøjlighed til partipolitisk retorik, men han bliver sjældent stemplet som en negativ politiker på grund af hans nedtonede stil og positive adfærd.

Det ene sekund afviser Allen de Demokrater der mener at amerikanske tropper skal hjem her og nu som "tucking tail and running and clearly losing. (stikker halen mellem benene, dtg)" men efterfølgende er han hurtig til ikke at skære alle Demokrater over en kam - "Jeg forsøger ikke at sige alle demokrater, de skal kvalificere sig."

Den tidligere demokratiske leder i senatet Tom Daschles (D-SD), der i 2004 tabte til John Thune er ifølge Allen "en lektion i politik" og faren ved den opstruktion af arbejdet med at udnævne dommere som republikanerne mente at Daschle stod for.
(Allen var med til at sørge for den republikanske sejr som formand for the National Republican Senatorial Committee). Demokratiske senatorer har ifølge Allen lært af Daschles nederlag og påpeger at flere demokrater stemte for Samuel Alitos udnævnelse til Højesteret i stedet for at gå med på de demokratiske lederes forsøg på at filibuste udnævnelsen.

Blandingen af partipolitik og populisme har virket for Allen igennem hele hans politiske karriere. Allen påpeger ofte at han har været valgt til delstatsforsamlingen i Virginia i samme valgkreds som Thomas Jefferson i sin tid stillede op i.
Efter næsten ti år i delstatsforsamlingen (Virginia House of Delegates) stillede Allen i 1991 op til et suppleringsvalg til kongressen i Virginias 7. kongresdistrikt. Året efter blev Allen presset ud af kongressen da en demokratisk valgkredsreform betød at han ville skulle stille op i det samme distrikt som kongresmedlem Tom Bliley (R). Allen valgt ikke at udfordre partifællen og valgte i stedet at stille op til guvernørvalget i 1993.

Han mødte statens justitsminister Mary Sue Terry (D), der startede valgkampen som favorit. Allen pryglede hende med 58% mod 41%.
I Virginia kan guvernøren kun sidde en periode og Allen begyndte straks at planlægge en udfordring af statens demokratiske senator Chuck Robb. Chuck Rob var blevet ramt af nogle politiske skandaler i starten af 90'erne og kunne ikke stille noget op imod den populære Allen der førte valget i 2000 fra start til slut, og endte med at sejre med 52% mod 48%.

Eftet at have været formand for the National Republican Senatorial Committee op til 2004-valgene begyndte Allen at overveje at stile op til præsident i 2008. Blandt andet ved at ansætte den republikanske valgkampsstrateg Dick Wadhams som sin Chief of Staff. Wadhams havde forinden styret senator John Thunes (R-SD) valgkamp til sejr over Daschle.

For at vinde nomineringen i 2008 bliver Allen nødt til at overbevise de konservative om at han er en fornuftig budbringer af deres politiske dagsorden. En af hovedlinierne i Allens politiske filosofi er at den ikke har rod i sociale eller kulturelle spørgsmål, hvilket er i modsætning til de konservative vælgerne i bl.a. Iowa og South Carolina .

Allen blev spurgt om at definere konservatisme: "Stol på frie mennesker og frie markeder i modsætning til en stat der blander sig og bliver en byrde.", han tilføjer at "arv" og "tradition" også er vigtige dele af hans konservatisme, men han kritiserer dem i hans parti der ikke ønsker forandring. "Jeg mener at der er brug for innovation, tilpasning og forbedring." og tilføjede "Man må ikke gå i stå."

Der er ingen tvivl om at skatte- og udgiftspolitik (tax and spending) er det der driver Allens politiske liv. Allen er stor tilhænger af line-item veto (der betyder at præsidenten kan nedlægge veto over dele af et lovforslag og dermed fjerne nogle af de "riders", dvs. de ekstraudgifter som politikere hæfter på lovforslag), den magt havde han som guvernør i Virginia og han er desuden en stor tilhænger af præsident Bushs skattelettelser.

Allen er ikke bange for at gå mod den generelle konsensus på skatteområdet. Han mener fortsat at den skattestigning som guvernør Mark Warner stod i spidsen for var forkert, på trods af alle de positive ting som efterfølgende blev sagt om Warner. "Hvis du ser på det overskud som Virginia har nu, så mener jeg at det tyder på at tidligere guvernør Doug Wilder (D) og jeg havde ret. Den store, massive skattestigning var ikke nødvendig." sagde Allen.

George Allen sammen med Mark Warner, to tidligere guvernører fra Virginia der begge gerne vil være præsidenter.

Det bedste eksempel som Allen kan give på denne konservatisme baseret på fri markedsøkonomi er (du gættede det) ingen anden end Ronald Reagan. Om republikanske primærsvælgere så ser Allen som Reagans arvtager er endnu ikke bevist. Men det er sikkert at Allen vil forsøge at følge Reagans vej på vej mod præsidentposten.

Når Allen bliver spurgt ind til sine præsident-forhåbninger siger han at han er blevet opfordret af mange mennesker til at stille op, bl.a. en række veteraner fra Reagan-administrationen. "Man ved aldrig hvad der sker i fremtiden, men uanset hvad jeg laver vil jeg tale for common sense, jefferson'ske konservative principper." sagde han.