Politik og sex

Playboy Magazine har foretaget en meningsmåling om folks forhold til sex og politik. Undersøgelsen viser at der er meget små forskelle på henholdsvis demokrater og republikanske vaner i sengen, en enkelt forskel er dog meget markant. Langt flere demokrater ser eller har set porno sammen med deres partner end republikanere:

• More people under 40 have sex at least once a week than vote for president once every four years.
• 25% of all Republicans and 35% of all Democrats have had more than 10 sexual partners in their lifetime -- a higher percentage than vote in congressional and local elections.
• 55% of Republicans have sex at least once a week, compared with just 43% of Democrats.
• 14% of Thompson supporters and 12% of Obama supporters claim to have sex "almost every day." Just 5% of Clinton and Giuliani supporters have sex that frequently.
• On average, Republicans say they were 18.4 years old when they first had sex. Independents were 17.6 and Democrats were 17.5.
• 58% of respondents think Bill Clinton was the sexiest president of the past 40 years; Ronald Reagan is second, with 22%.
• 38% say Richard Nixon was the least sexy; Bill Clinton is second, with 18%.
• 23% of all Republicans and 24 percent of all Democrats would "definitely" or "probably" say yes to a one-night stand in the Oval Office with a president they found physically and sexually attractive.
• 51% of all Republicans and 67% of all Democrats have watched porn with their sexual partners.
• 55% of people who attend church every week consider themselves to be "sexually adventurous."
• Americans of both parties say they are more turned on by intelligence than by physical appearance.

Herfra og frem til Super Tuesday 2 – The Republican Showdown

Her er så del to af min gennemgang af primærvalgene frem til den meget uoverskuelige Super Tuesday når halvdelen af USA skal til stemmeurnerne (eller stemmecomputerne).

Helt overordnet er der flere datoer i den republikanske kalender og det betyder, at et eventuelt momentum kan sende en enkelt kandidat ind til Super Tuesday med en status af uundgåelig kandidat. Hvis det ikke sker og man i stedet har tre-fire kandidater, McCain, Romney, Huckabee og Giuliani der alle sammen får gode resultater Super Tuesday så er der måske ingen afgørelse før engang i marts. Umiddelbart tror jeg dog ikke helt selv på det scenario.

I rækkefølge kører det republikanske show igennem Michigan, Nevada, South Carolina, Louisiana, Florida og Maine inden 5. februar.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 30 delegerede.

Det er faktisk svært at forestille sig, men Republikanerne har faktisk fine traditioner i en stat der ellers er kendt for sine stærke fagforeninger omkring bilfabrikkerne og en stor portion minoriteter, bl.a. mange sorte og - efter amerikanske forhold -mange muslimer.

Uden for Detroit minder vælgerne dog mere om i Iowa og det er i høj grad dem der vil deltage i det republikanske primærvalg. Der er en on-going kamp mellem de mere moderate republikanere i Detroits velhavende forstæder og mere evangelisk inspirerede Republikanere i småbyerne.

Mitt Romney var fra starten udset til at være favorit i den stat hvor han er født og vokset op og var hans fader, George Romney, var guvernør tilbage i tresserne. John McCain kan til gengæld huske tilbage til primærvalgene i 2000 hvor han vandt over George Bush. Den dårlige økonomi og udflytningen af industriarbejdspladser er et helt afgørende tema for en stat der har oplevet negativ befolkningsvækst siden starten af 90’erne. Et tema som også burde være en fordel for Mike Huckabee og hans økonomiske populisme.

Michigan er en god stat at vinde fordi den kører med en form for ”Winner Takes It All”-princip. Omkring 22 af de delegerede er WTA og kun de resterende otte fordeles efter proportion (sådan som jeg læser reglerne).

Nevada. 19. januar. Caucus. 34 delegerede.

Nevada har siden 60’erne ikke oplevet en befolkningsvækst på under 50 % på et tiår og staten har i dag 2,5 millioner indbyggere og kan i 2012 se frem til at udvide deres nuværende delegation i Repræsentanternes Hus fra 3 til 5. Staten har i mange år været en swing state med et lille tilt mod Republikanerne, men den ændrede demografi er langsomt ved at ændre på det faktum.

Fra Wikipedia: ”Due to the tremendous growth of Las Vegas in recent years, there is a noticeable divide between politics of northern and southern Nevada. … Most people outside the state are not familiar with this rivalry. According to official statistics, party registration numbers show that 38.9% of voters are registered Republicans, with 40.4% being Democrats and 19.8% of voters being Independents.”

Med 12 % a statens indbyggere der er mormoner og et republikansk vælgerkorps der ligner det (eller kan sammenlignes med det) i Wyoming er Mitt Romney umiddelbart favorit, men der kan sættes spørgsmålstegn ved om hans momentum er ved at rende ud. Giuliani har i de fleste målinger op til Iowa-afstemningen været langt, langt foran, men det har han jo ikke rigtigt kunne bruge til noget når stemmerne skulle tælles op. McCain fra nabostaten Arizona har ikke rigtigt været regnet som en spiller og han har ikke tilbragt ret meget tid i Nevada, i stedet har han ligesom Fred Thompson og Huckabee fokuseret på South Carolina der stemmer samme dag.

Senator John Ensign (R-NV) der er formand for NRSC – den republikanske senatsvalgkampskomité – har ind til videre holdt sig fra, at støtte en enkelt kandidat. Guvernør Gibbons er mormon, men har heller ikke meldt noget ud officielt. Rudy Giuliani er derfor den eneste Republikaner der har fået en endorsement fra Nevada, fra kongresmedlem Jon Porter.

South Carolina. 19. februar. Primærvalg. 24 delegerede.

Med sit ”First in the south”-primærvalg er South Carolina efterhånden blevet en institution i amerikansk politik og statens betydning for hvem der bliver kandidat i sidste ende er svær at overse. Bare spørg John McCain der i 2000 effektivt blev stoppet af Bush-kampagnen efter en meget hård valgkamp, hvor han bl.a. blev beskyldt for at være far til et uægte barn. Nok var det hårdt, men Bush havde også en klar fordel af at være den eneste seriøse modkandidat til McCain. Denne gang bliver de konservative, religiøse stemmer splittet mellem tre kandidater (Thompson, Huckabee og Romney).

South Carolina er den mest konservative, religiøse stat af dem der er på kalenderen inden Super Tuesday og udfaldet her kan meget vel være meget afgørende for hvordan resten af primærvalgene forløber. Ikke mindst for Fred Thompson der nu sætter alle ressourcer til for at få et afgørende gennembrud i stemmelokalerne. Alt andet end en sejr til Thompson i South Carolina og så er han ude. Det er også en afgørende test for Huckabee, men han kan godt nøjes med en sekundær placering, men så er valget ugen efter i Louisiana ”make or break” for den tidligere Arkansas-guvernør.

Meningsmålingerne viser at McCain er favorit, men en stor del af vælgerne, omkring 20 %, har stadigvæk ikke besluttet sig.

De politiske ledere i staten har heller ikke kunne enes om at bakke op om en enkelt kandidat. Senator Lindsay Graham er en af McCains stærkeste støtte, den anden senator, Jim DeMint, støtter Romney. Kongresmedlem Gresham Barrett støtter Thompson og kongresmedlem Bob Inglis støtter Huckabee. Den populære guvernør Mark Sanford, der flere steder bliver nævnt som potentiel vicepræsidentkandidat har ikke taget stilling.

Louisiana. 22. januar. Caucus. 47 delegerede.

Det er også første gang at Louisiana har rykket deres caucus så langt frem i kalenderen og der er ikke lavet mange målinger og ikke så meget historisk materiale til at lave en analyse. Orkanen har naturligvis gjort det endnu mere umuligt at sige hvordan det ser ud og mon ikke statens response på orkanen kan gå hen og blive et tema i valgkampen.

30 % af statens indbyggere er sorte, men de dukker nok ikke op i store tal til de republikanske partiafstemninger. Der er en stor portion vælgere med franske aner, der er katolikker og det burde alt andet lige være en lille fordel for en Giuliani.

Det er en af de ti fattigste stater (#41) i USA og det taler til Huckabees fordel, hans fortid som guvernør i Arkansas bør også give ham en lille fordel i den nordlige del af staten der grænser op til netop Arkansas.

Romney har to congressional endorsements fra Rep. Jim McCrery og Rep. Rodney Alexander. Rudy Giuliani har to fra senator David Vitter og Rep. Charles Boustany. Den nyvalgte – men ikke tiltrådte – guvernør Bobby Jindal har ikke kastet sin kærlighed på en kandidat endnu.

Florida. 29. januar. Primærvalg. 57 delegerede.

De politiske ledere i Florida havde nok ret da de valgte at tage straffen for at tyvstarte og få skåret halvdelen af deres delegerede. Det ser nemlig ud til at Florida kan afgøre hvem der skal sendes med en katapult af momentum ind til Super Tuesday. På forhånd satser Rudy Giuliani alle sine penge og ressourcer på et godt resultat (læs: en sejr) og hvis det mislykkedes er han færdig. Inden Iowa lå han foran i meningsmålingerne, men det ser ud som om at Huckabee efter sin sejr er kommet i søgelyset og har været over 25 % i nogle målinger. McCain ligger stabilt lige under 20 %.

På endorsementssiden er det forholdsvis åbent: Fire til McCain, Tre til Romney, To til Thompson og en enkelt til Duncan Hunter. Ser man på navnene på dem der støtter, har McCain godt tag i den latinamerikanske delegation.

Floridas republikanske guvernør Charlie Crist er desuden en af McCains gode venner, men han har ikke meldt ud officielt - endnu.

Maine. 1. februar. Caucus. 21 delegerede.

En stat der i befolkningssammensætning minder om New Hampshire. McCain vandt her i 2000 og det tror jeg sgu' at han gør igen.

McCain har støtten fra statens to, meget moderate og meget populære, republikanske senatorer Susan Collins og Olympia Snowe.

Anti-Huckabeereklame på skærmen i South Carolina

Denne anti-Mike Huckabee reklame, som også blev vist i Iowa, vil også blive sendt i South Carolina. Den er betalt af en uafhængig gruppe kaldet Victim's Voice.



Manden bag Victim's Voice, en republikaner fra Arkansas, påstår at ikke i ledtog med nogle af de andre kampagner, men mon ikke både Romney og McCain sender ham både gode tanker (og måske lidt penge).

Tak til Uffe for linket.

Meningsmåling: McCain fører i South Carolina

Meningsmålinger fra USA skal naturligvis tages med alle slags forbehold i disse dage, men det er alligevel udtryk for en tendens når John McCain med sejren i New Hampshire i bagagen har lagt sig i spidsen ved primærvalget i South Carolina, en stat hvor han det meste af året har rodet rundt og været et-cifret.

Den nye måling fra Rasmussen viser at McCain har taget føringen fra Mike Huckabee 27 % mod 24 %. I sidste uge var de tilsvarende tal 28 % til Huckabee og 21 % til McCain. Mitt Romney hvis præsidentambitioner langsomt er ved at løbe i sandet er faldet tilbage til en tredjeplads med 16 %.

John McCain fra et valgmøde sidste uge i New Hampshire. Nu har han lagt sig i spidsen i South Carolina (billedet taget af fotograf K. Madsen).

Den næsten glemte Fred Thompson, hvis kampagne nu udelukkende fokuserer på sejren i South Carolina får kun 12 % af stemmerne selvom vælgerne ser ham som deres mest foretrukne kandidat og som den mest konservative. Rudy Giuliani står til seks procent og også han må siges at være i alvorlige problemer.

Intet er naturligvis afgjort, men hvis McCain kan vinde i South Carolina så ser det for alvor godt ud. "If you can make it here, you gonna make it anywhere" som Frank engang sang om et andet sted, men meningen burde være klar.

Republikanerne har primærvalg i South Carolina 19. januar, samme dag som der også stemmes i Nevada.

Update: Jeg faldt lige over nogle tal fra Michigan: McCain: 29 %, Romney: 20 %, Huckabee: 18 %, Guiliani: 13 %, Arthur Branch!: 5 % og Rona Paul: 5 %. Undecided: 9 %.

Tre store endorsements til Obama

Hvad har en tidligere præsidentkandidat, en konservativ Demokrat fra South Dakota og fagforeningen for 60.000 ansatte i hotelbranchen i Nevada tilfælles? De støtter alle sammen med senator Barack Obamas præsidentkandidatur.

Senator John Kerry (D-Mass.) var præsidentkandidat for fire år siden og selv om han var en af Clinton-administrationens faste støtter og selv valgte John Edwards som sin vicepræsidentkandidat så valgte han i dag at støtte Barack Obamas kandidatur.

I en e-mail til sine supportere tager Kerry lidt af æren for Obamas succes: “I'm proud to have helped introduce Barack to our nation when I asked him to speak to our national convention, and there Barack's words and vision burst out. On that day he reminded Americans that our "true genius is faith in simple dreams, an insistence on small miracles." And with his leadership we can build simple dreams, and we can turn millions of small miracles into real change for our country.”.

John Kerry tilhører venstrefløjen i det politiske landskab i USA, men noget tilsvarende kan man ikke beskylde senator Tim Johnson (D-SD) for. Senatoren der for nyligt vendte tilbage til Washington efter et slagtilfælde, er en af de fem mest konservative demokrater i senatet, men valgte altså at støtte Obamas kandidatur.

- He is bipartisan and insists on bridging the difference between parties, var den begrundelse som Johnson brugte. Obama-kampagnen kan uden tvivl sende en venlig tanke til den tidligere South Dakota-senator Tom Daschle som tidligt hoppede på Obama-vognen.

Som jeg skrev i går så gik der rygter om at Culinary Workers Union ville støtte Obama. Det har de valgt at gøre. Eftersigende havde de besluttet sig for at vælge den af Edwards eller Obama som klarede sig bedst i New Hampshire.

ABC News skriver: “The backing of the 60,000-member union is seen as important because the state's Democratic Party is only expecting 40,000 Democrats to participate in the caucuses.”.

Barack Obama kan desuden glæde sig over en endorsement fra det californiske kongresmedlem George Miller fra San Francisco-området. Selv om al støtte er godt (med mindre den er fra Michael Jackson, George W. Bush eller Rosie O’Donnell) er en endorsement fra Miller ikke helt i samme klasse som de tre andre. George Miller er meget tæt allieret med Nancy Pelosi og har i mange år været forkæmper for kvinder.

"Why not help elect the first woman president?" sagde Miller ved et pressemøde i San Francisco. "That can be argued. But why not elect the first African-American?".

Præsident Bloomberg?

En pengestærk uafhængig kandidat rykker nærmere. Ifølge CNN er New Yorks borgmester, Michael Bloomberg ved at vurdere muligheden for at stille op og vinde til november. Det skriver Berlingske Tidende.

Som en ny Ross Perot vil Bloomberg kunne smide sin anseelige personlige formue efter et kandidatur. En artikel i The Economist forudser at han skulle være klar til at smide en milliard dollars efter sig selv - og det beløb får jo det som James Carville kaldte Ross Perots ego-onani til at virke som et uskyldigt klø i skridet til sammenligning.

Jeg hæftede mig lidt ved artiklens første vurdering: "...han (Bloomberg) kan som moderat midtersøgende vise sig at have bred appel.". Mike Bloomberg er omtrent ligeså midtsøgende som Ted Kennedy. Han er for abort, for gun control, for homoægteskaber, for stamcelleforskning og han er soft on immigration hvilket jo traditionelt er storsællerter og store publikumssucceser for politikere uden for New York og New England.

Update: Berlingske Tidende har nu ændret artikelen til "Og han kan vise sig at have bred appel.". Utroligt hvad lidt fakta fra en enkelt emsig læser kan føre ud i.

Det eneste område hvor han er højreorientereret er på udenrigspolitikken hvor han er tilhænger af USAs fortsatte engagement i Irak. Et synspunkt der nok skal få utilfredse Demokrater til at flokkes omkring ham. Bred appel?

Mike Bloomberg (med slips) sammen med kernevælgerne.

Den 65-årige rigmand blev første gang valgt til borgmester i New York i 2001, to måneder efter 11. september. Han blev genvalgt i 2005 efter at have brugt 66 millioner dollars på at slå en Demokratisk kandidat uden store chancer.

Mike Bloomberg er lifelong Democrat men skiftede i 2001 til Republikanerne fordi han ikke kunne være blevet opstillet af Demokraterne til borgmesterposten. Under præsidentvalgkampen i 2004 blev han spurgt om han ikke ville campaigne med Bush, men sagde dengang, at han ikke havde tid fordi han havde travlt med at styre byen.

Slut for Bill Richardson

Efter to dårlige resultater i de to første primærvalg er det slur med New Mexicos guvernør Bill Richardsons præsidentvalgkamp og det forventes at han trækker sig ud senere i dag. Amerikanske medier citerer kilder hos Richardson-kampagnen der bekræfter historien.

Richardson, der kunne være blevet USA's første præsident med latinamerikanske rødder, fik fem procent af stemmerne ved tirsdagens primærvalg i New Hampshire og kun to procent ved partiaftsemningen i Iowa.

CNN citerede en anonym kilde som sagde at der var to grunde til at Richardson trækker sig: "Ikke nok stemmer, ikke nok penge".

Ind til nu har Richardson kun nået at samlet 18 millioner dollars ind til sin kampagne.

Richardson blev valgt til en second term som guvernør i New Mexico i 2006. Før det har han været kongresmedlem, FN-ambassadør og energiminister.

Herfra og frem til Super Tuesday…

I går diskuterede jeg helt seriøst hvem Barack Obama skulle vælge som vicepræsidentkandidat når nomineringen nu var i hus, men som ofte før overraskede vælgerne mig med at sende Hillary Clinton tilbage i kapløbet om den demokratiske nominering.

John Edwards – der jo som læsere af denne blog sikkert ved har en stor stjerne hos mig – er ved at være færdig, han skal vinde i Nevada, hvor fagforeningerne står stærkt, for at have en chance for at komme tilbage men umiddelbart ser det ud som om løbet er ved at være kørt for Edwards. 64.000 $-spørgsmålet er så om han støtter Obama eller Hillary. Jeg hælder til førstnævnte, men det er åbent.

Sejren til Senator McCain var selvfølgelig mere ventet (men det var stadigvæk cool at se at gamle Mac kunne slå Slick Mitt) og skulle jeg bestemme så kørte han nomineringen i hus ved at gå fra sejr til sejr på en bølge af momentum fra nu af. Det ville nok bare være at jinxe ham totalt og jeg forudser derfor, at McCain ikke får en eneste stemme i resten af primærvalgene.

Demokraterne og Republikanerne har et forskelligt schedule fra nu af og frem til Super Tuesday 5. februar. For at starte med Demokraterne og så laver jeg en tilsvarende gennemgang for Republikanerne senere.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 128 delegerede i spil.
(Næsten 128, for Michigan har rykket deres primærvalg frem og derfor er der ingen delegerede på spil, beslutningen bliver dog sikkert anket af konventet for ikke at pisse vælgerne i Michigan unødigt af.)

Hverken Barack Obama, John Edwards eller Bill Richardson er på stemmesedlen og derfor er det Hillary der må formodes at være kæmpefavorit i den stor industristat med de mange tomme fabrikshaller.

Jeg havde i første omgang overset muligheden for at stemme "blankt". Obama og Edwards har allerede været ude og opfordre deres støtter til at stemme for "Uncommitted", altså at man sender folk til konventet for at stemme på vinderen. Fordelen er selvfølgelig, at det vil gøre det lidt sværere for Hillary at nå over grænsen for flertal hvis Obama og Edwards kan fratage hende 30-40-50 delegerede som ikke vil figuerer i hendes regnskab. Der er selvfølgelig også et element af dårlig historie hvis Hillary taber til "andre", men om det svarer til at tabe til en død mand som Carl Pedersen (Formanden for Danes for Obama) sammenligner det med i Politiken hvis det skete, mener jeg alligevel er lige i overkanten.

Spørgsmålet er selvfølgelig også hvor meget momentum og presse Clinton-kampagnen kan hive ud af denne non-event hvis hun så alligevel vinder. Ingen tvivl om at Mark Penn og de øvrige rådgivere vil fortælle vidt og bredt om hvor vigtigt det var, men kommer det i avisen?

Nevada 19. januar. Caucus. 25 delegerede i spil.

For første gang skal hurtigt voksende Nevada have så stor indflydelse på valget af kandidat. Staten er ellers mest kendt for gambling og Celine Dion-koncerter og ikke så meget for sit politiske engagement. DNC – den demokratiske partiorganisation – mente at det var vigtigt at få fagforeningerne og ikke mindst Latinos med ind i den tidlige primærvalgsproces og derfor fik Nevada rykket sit valg frem. Fagforeningerne står rigtigt stærkt i Las Vegas hvor de vil kunne få deres mange medlemmer der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen til at dukke op og stemme.

Der er ikke lavet meningsmålinger i Nevada (i hvert fald ikke nogen som pollster.com har opdaget) siden starten af december (cirka en menneskealder i amerikansk politik) og her førte Hillary med 36 % mod Obamas 26 %, Edwards lå langt efter på tredjepladsen med 9 % - men hvad hel***e kan man bruge de meningsmålinger til når folk alligevel først beslutter sig på dagen.

Obama fik i går en endorsement fra Service Employees International Union (SEIU) i Nevada som har 17.000 medlemmer og organiserer sundhesdpersonale og andre offentligt ansatte. Der var rygter om at han havde fået støtten fra Culinary Workers Union Local 226 der med 60.000 medlemmer er den største og vigtigste fagforening i staten.

“Culinary members work at casinos up and down the Las Vegas Strip as well as in downtown Las Vegas. Culinary members also work in food service outlets at McCarran International Airport and Valley Hospital, industrial laundries throughout the Las Vegas valley, and casinos in Reno. Members of the Culinary Union work in a wide range of job classifications including cocktails, bell department, kitchen workers, cooks, housekeepers, porters, and many more.”

Hillary er umiddelbart en lille favorit, men Obama har jo før vist at han kan vinde en partiafstemning. Turnout bliver meget afgørende for hvem der vinder.

South Carolina. 26. januar. Primærvalg. 45 delegerede.

Med sit første valg i sydstaterne er valget i South Carolina ofte en rettesnor for hvordan konservative demokrater ser på deres kandidater. I 2004 vandt John Edwards primærvalget her, men han er også født i South Carolina og havde investeret utrolig mange ressourcer her. South Carolina er - som de fleste nok ved - heavy republican country, men de fleste hvide, konservative, gudsfrygtige mænd og kvinder vil stemme i det republikanske primærvalg og derfor har demokraterne en spændende contest i et valg hvor næsten halvdelen af dem der stemmer er sorte.

Det burde jo umiddelbart være en fordel for Obama, men Clinton-parret har altid været gode venner med de sorte, der ofte omtalte Bill Clinton som ”The first black president”. Hillary har ført længe dernede, men Obama fik sig et kæmpe bump efter Iowa. Det er en must-win stat for ham hvis han skal holde sit momentum i live.

En afgørende endorsement for kandidaterne er kongresmedlem James Clyburn, majority whip og sammen med Condoleeza Rice den højest rangerede sorte i hele det politiske system. 67-årige Clyburn er en institution i South Carolina og hans støtte vil kunne afgøre hvem der vinder de sortes opbakning. Valget i South Carolina bliver i højere grad end tidligere kæmpet fra kirke til kirke og i mindre grad forsamlingshuse. Nok er der mange sorte i staten, men de går rigtigt meget i kirke.

Hillary kan nøjes med en hæderlig andenplads og John Edwards kan tage hjem og besøge sin fødeby, han behøver ikke bekymre sig om hvem der vinder – for han har ikke en snemands chance i helvede.

Florida. 29. januar. Primary. 185 delegerede.
(Samme historie som Michigan. Florida tyvstarter og derfor nul delegerede).

Hvem kan med mest overbevisning i stemmen sige ”Cuba Libre”, ”I support Israel” og ”Healthcare, Healthcare, Healthcare”. Der får kandiadterne nemlig hårdt brug for i det som, mener jeg, er den ondeste og sværeste stat i hele USA at føre kampagne i. Svær og uoverskuelig pga. af dens demografiske sammensætning.

Fra Miamis cubanske kvarterer i syd, over pensionistparadiset omkring Tampa i det centrake Florida til statens nordlige del fyldt med konservative rednecks og militærfolk. Der er desuden en ikke uanselig sort befolkningsgruppe på omkring 15 %. Det er svært at gøre alle disse forskellige grupper tilfredse på engang og med et enkelt budskab. Florida er også en forholdsvis dyr stat at føre kampagne i, både fordi det er en stor stat hvor der er mange tv-stationer og ikke mindst reklamer i Miami-området er dyre.

En måling (den seneste) fra december viste at Hillary lå omkring 45 % og Obama på omkring 20 % men Obama burde komme frisk fra en sejr i South Carolina så det kunne nemt udvikle sig til et 50-50 race mellem de to.

Florida er sidste chance for en masse gratis, god presse inden Super Tuesday og begge kandidater vil gøre alt hvad de kan få at komme så godt ind i til Super Tuesday som muligt.

-

De nævnte navne i debatten om hvem der skulle være Obamas Veep-kandidat var i øvrigt tidligere Nebraska-senator Bob Kerrey, nuværende Florida-senator Bill Nelson og nuværende Ohio-guvernør Ted Strickland. Som en klog mand udtrykte det, nøgleordene (og de gælder i virkeligheden også for Hillary) er ”White, male, military”. Strickland er ikke militærmand men har til gengæld været fængselspræst (hint, hint value voters:-)).

Hillary er tilbage, McCain vandt hos Republikanerne

På samme tid i går var Hillary Clintons præsidentdrømme dømt stendøde af kommentatorer og politiske junkier, men vælgerne i New Hampshire gav den tidligere førstedame en overraskende sejr over rivalen Barack Obama og dermed et bemærkelsesværdigt comeback.

Hillary Clinton fik 39 % og sikrede sig 9 delegerede, Barack Obama fik 37 % og ligeledes 9 delegerede. Langt bagefter kom John Edwards med 17 % af stemmerne, hvilket var nok til fire delegerede.

Hos Republikanerne var overraskelsen mindre. Senator John McCain gentog bedriften fra 2000 og vandt foran guvernør Mitt Romney.

McCain fik 37 %, Romney 32 % og vinderen af Iowas Caucus Mike Huckabee blev nummer tre med 11 %. Borgmester Giuliani, der i mange måneder var udset til at være den absolutte frontrunner, fik kun 9 %, kongresmedlem Ron Paul fik 8 % og Fred Thompson fik kun 1 % af stemmerne. Sidstnævnte må efterhånden tage sit kandidatur alvorligt op til overvejelse.

Vælgerne i New Hampshire dukkede op i rekordstore tal, undervejs måtte man køre flere stemmesedler ud til nogen valgsteder fordi de var ved at løbe tør. Tæt på en halv million vælgere deltog i valget.

Næste udfordring for Republikanerne er primærvalget i Michigan 15. januar. Demokraterne har også primærvalg samme sted og tid, men her er der ingen delegerede på spil og Barack Obama er ikke på stemmesedlen, så der er en sikker sejr til Hillary i vente.

Derfor kan Barack Obama nu koncenterere sig om partiafstemningen i Nevada 19. januar, hvor han kan glæde sig over at han har fået en endorsement for den lokale afdeling af tjenerforbundet (rimelig stor fagforening i Las Vegas og Reno).

Så er valget i gang!

Traditionen tro starter New Hampshires primærvalg ved midnat i de to små landsbyer Dixville Notch og Hart's Location helt oppe ved den canadiske grænse i den nordligste del af staten.

I Dixville Notch, indbyggertal 75, tog senator John McCain føringen i den republikanske afstemning og senator Barack Obama lagde sig i front hos Demokraterne. .

McCain fik fire stemme, Mitt Romney fik to og Rudy Giuliani fik en enkelt stemme af de lokale Republikanere.

Barack Obama fortsætter med sit Big Mo' fra sejren i Iowa og sikrede sig syv stemmer, John Edwards fik to og New Mexicos guvernør Bill Richardson fik en enkelt. Altså ingen stemmer til Hillary Clinton. Dixville Notch har aldrig rigtigt været Clinton-land, ved valget i 1992 fik Bill Clinton to stemmer.

Valgdeltagelsen i Dixville Notch var noget lavere end den har været de senere år. Kun 18 deltog i afstemningen mod 26 i 2004 og det laveste siden 1972 hvor kun 17 vælgere deltog (Det år stemte en enkelt republikansk vælger på George McGovern!).

"The tradition was first organized by prominent Dixville Notch resident Neil Tillotson (1898 - 17 October 2001), who was traditionally the first voter; he would reportedly hold his ballot over the ballot box while watching his wristwatch. At the moment of midnight, Tillotson would drop the ballot into the ballot box and the rest of the town's residents would follow suit. Since Tillotson's death from pneumonia in 2001 at the age of 102, the first voter has been chosen by random ballot beforehand."

"State law allows towns with fewer than 100 people to open at midnight and to close as soon as all registered voters have cast ballots."

I Hart's Location, indbyggertal 42, fik Obama ni stemmer, Clinton tre og Edwards en. Hos Republikanerne fik McCain seks, Huckabee fem, Rona Paul fire og Romney en.

Afstemningsstederne for de øvrige indbyggere i New Hampshire åbner klokken 6.00 i morgen lokal tid og lukker klokken 20.00. Resultatet er så inde omkring to timer senere.

For Barack Obama kan det blive starten på en dag der ender i en kæmpe triumf, de fleste meningsmålinger spår at han får omkring 40 % af stemmerne. Vejrudsigterne fra New Hampshire er også gode og den lokale Secretary of State regner med at en halv million mennesker deltager i dagens valg.

Update: Man kan se hele valghandlingen her hos Larry King. Der tager cirka ni minutter.

Stillingen lige nu

Demokraterne
B.Obama...16 (66,7 %)
Edwards... 4 (16,7 %)
Clinton......3 (12,5 %)
Bill Rich.... 1 (4,2 %)

Republikanerne
J McCain... 10 (43,7 %)
Huckabee...5 (21,7 %)
Ron Paul... 4 (17,4 %)
M.Romney.. 3 (13,0 %)
R. Giuliani.. 1 (4,3 %)

Colbert interviewer kongresmedlem Zach Space

Jeg faldt lige over det her Steven Colbert-interview med Ohios demokratiske kongresmedlem Zach Space. Som altid morsomt.

John McCain får tre pæne endorsements

John McCain kan blive "The Comeback Grandpa" i morgen. Meningsmålingerne viser at han trækker fra Mitt Romney og søndag og mandag kunne han offentliggøre tre pæne endorsements, bl.a. fra en tidligere vicepræsidentkandidat.

De tre støtteerklæringer kom fra henholdvis tidligere kongresmedlem og vicepræsidentkandidat i '96 Jack Kemp, Vermonts guvernør Jim Douglas og en tidligere formand for Repræsentanternes Hus i New Hampshire. Derudover kom et par opfordringer fra aviser.

"I am proud to support John McCain for president," sagde Jack Kemp. "John McCain is the only candidate who can be trusted to cut taxes, eliminate wasteful spending and enact conservative pro-growth policies to expand the economy. John McCain is the best choice to lead America to a more prosperous and secure future."

Jack Kemp repræsenterede i 18 år Buffalo, New York i Repræsentanternes Hus og var boligminister under George H.W. Bush.

"John McCain is a principled leader whose character, judgment and experience make him the best prepared to lead this country on day one," sagde guvernør Jim Douglas. "John McCain is a reformer who is willing to stand up for taxpayers and against the special interests. I am proud to support his candidacy."

Jim Douglas har været aktiv i Vermont-politics i mere end 30 år. Først som medlem af delstatsparlamentet, Secretary of State, finansminister og senest seks år som guvernør.

McCain-kampagnen kan i øvrigt glæde sig over at nationale meninsgmålinger der ellers i månedsvis har været domineret af Giuliani giver senatoren en marginal føring. Sidste gang at McCain førte i en national meningsmåling var 25. januar 2007 i Time Magazine.

Om meningsmålinger og netradio

Jeg har fået to spørgsmål fra en lærling S. Bauer fra Køge der spørger om følgende:

1) Hvorfor er de amerikanske meningsmålinger så upræcise - jeg kan forstå det i forhold til caucuses, hvor resultatet rykker i løbet af processen, men hvorfor svinger meningsmålingerner for primærvalget i New Hampsire så meget? I en måling er der dødt løb mellem Obama og Clinton, i en anden fører Obama med 10%. Mig bekendt er al videnskab omking meningsmålinger en amerikansk opfindelse og alligevel kan de slet ikke forudse disse valg?

Jeg er absolut ikke ekspert på området, men har da enkelt teori eller en håndfuld.

For det første er der en kombination af få vælgere der rent faktisk følger med i valgene og ofte bliver der brugt meget få respondenter til målingerne, nogle gange helt ned til 300 likely voters og det er jo ikke ret mange. Mange af analyseinstitutterne satser ofte mere på hurtighed end på grundighed når det handler om at lave analyse. De er ofte lavet over en enkelt dag eller to.

Så er der forskel på om målingerne medtager undecided eller ej. Nogen institutter giver mulighed for at stemme blankt andre gør ikke. Tidligere i processen har der også været forskel på hvilke kandidater man medtager i svarmulighederne. Hos Demokraterne gjorde det jo en ret stor forskel på om man medtog Al Gore som kandidat eller ej.

Der er også nogle af institutterne, f.eks. SurveyUSA, der bruge automatiske opkald, altså at en computer ringer op og folk så skal taste et svar på telefonen, hvilket betyder at det kun er nørderne eller de virkeligt engagerede der svarer.

En tredje/fjerde grund kunne være at de amerikanske vælgere generelt er rimeligt ubeslutsomme ind til langt henne i processen. De skifter i virkeligheden ofte mening fordi de ikke rigtigt har et indtryk af kandidaten før de sidste uger op til kampagnen. Det så jo tydligt da John Kerry der ikke lå særligt godt i meningsmålingerne i New Hampshire før afstemningen i Iowa alligevel endte med at vinde staten overbevisende. Noget lignende vil højst sandsynligt ske for Obama på tirsdag.

2) Jeg har tilslutte mig gruppen af super-nørder, der lytter til alle mulige radiostationer via PCen og min WIFI radio - men hvilken amerikansk news/talk station ville du anbefale? Måske du kunne producere en lille oversigt?

Desværre ikke. Men jeg sender straks spørgsmålet videre til læserne. Der plejer at være en oplyst person eller to derude.

Om Hillary eller Obamas muligheder i november

Jeg kom lige til at skrive en kommentar på Lars Trier Mogensen og Sara Triers ganske udemærkede roadtrip-blog "Kampagnesporet" på Politikens hjemmeside.

Det var slet ikke meningen, at kommentaren skulle blive så lang (men jeg blev vist fanget i at finde statistik på hvilke stater der havde prøvet at vælge kvinder statewide) som den blev, min pointe var såmænd bare at jeg tror at det er for tidligt at udråbe enten Obama eller Hillary som storfavoritter i november.

Sara Trier skrev: “Verdens mest magtfulde land ser lige nu ud til at kunne vælge dets første kvindelige præsident eller dets første sorte.”

Jeg skrev: Og skuffede bliver hele det samlede europæiske pressekorps når en 72-årig kridhvid, protestantisk mand indtager Det Hvide Hus næste år…

Ikke fordi at jeg ikke synes det kunne være rigtigt godt med lidt demografisk diversitet i Det Hvide Hus, men det virker som om Demokraterne i et anfald af overoptimisme er i gang med at vælge en kandidat der vil være mere eller mindre uspiselig for flertallet af vælgerne i Middle America.

Lige nu ser det godt ud for Demokraterne, men uanset hvem af de to der vinder står Demokraterne tilbage med en kandidat der vil stå overfor en kæmpemæssig barriere når valget kommer til november.

Hillarys kvaliteter uimodsagt så er hun uden tvivl den mest kontroversielle kvindelige politiker i USA - en god blanding af Pia Kjærsgaard og Ritt Bjerregaard - og hun vil være en kæmpekamel at sluge for mange vælgere. Hendes “negatives” som de kaldes i meningsmålinger altså hvor mange der har et henholdsvis postivt-negativt syn på kandidaten er jo næsten lige så høje som hendes “positives” hvilket i den virkelige verden kan tolkes som, at enten elsker man hende eller også hader man hende.

Spørgsmålet vil helt sikkert også være hvor mange af de unge, progressive Obama-vælgere der i skufffelse bliver hjemme hvis hun vinder nomineringen?

Ser man på det rent historisk findes der stadigvæk flere stater der aldrig nogensinde har valgt en kvinde “statewide” - til guvernør, senator eller kongresmedlem at-large, bl.a. Georgia, Idaho, Indiana, Iowa, Mississppi, Nevada, New Mexico, North Dakota, Ohio, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, Tennessee, Virginia, West Virginia og Wisconsin (bare lige for at nævne et par stykker).

Vinder Obama er den demografiske barriere jo endnu større. Ikke alene er han sort, men han er også mere venstreorienteret end Hillary, hvilket jo skubbe nogle af de mere midtersøgende vælgere over til Republikanerne.

Når man ser på stater der har valgt sorte politikere statewide er statistikken endnu dårligere end den er for kvinder, der er vist nok ingen udover Illinois, Massachusetts og Virginia.

Det kan godt være at “change” er et modeord hos Demokraterne, men sprøgsmålet er hvor godt den slags sælger i konservative stater som Ohio, Missouri og Florida som traditionelt afgør præsidentvalg.

Der er selvfølgelig stater der stemmer på Demokraterne uanset hvem de opstiller, men jeg synes lektien fra de sidste mange præsidentvalg er at et flertal af vælgerne opfører sig meget konservativt når de står i stemmeboksen.

McCain får vigtig støtte i Michigan

Senator John McCains kampagne vågnede søndag op til en meget, meget vigtig endorsement fra den største avis i Michigan - Detroit Free Press - her en lille uges tid før Michigan skal til stemmeurnerne.

I en leder søndag skriver avisen at selv om avisen "adskiller sig fra McCain på en række emner, så er senatoren fra Arizona en smartere, mere prgamatisk leder der siden 2000 har vist at han kan bygge tværpolitiske alliancer ... Han vil være en formidabel kandidat for et parti der har brug for en."

Michigan-støtten er ikke velkomne nyheder for McCains formodede største rival i Michigan (og på landsplan) Mitt Romney, der har en lang historie i staten der engang var berømt for sin bilproducenter. Mitt Romney er født i Michigan, hans far, George R., har været guvernør i staten og det var i Michigan at Mitt Romney i sin tid skød sin kampagne igang.

Det var ikke nok til at overbevise chefredaktionen på Detroit Free Press om hans kandidatur. "Michigan-fødte tidligere Massachusettsguvernør Mitt Romney har morphet sig til det han selv tror er den perfekte konservative Republikaner i jagten på nomineringen," skriver avisen.

- Romney har været en dygtig manager af enhver udfordring han har stået over for og hans rødder i Michigan kunne måske hjælpe en stat der virkelig har brug for flere venner i Washington, men hvem ved hvad Romney måske morpher til i Det Hvide Hus?, spørger avisen og understreger dermed den kritik som mange har udsat Romney for. Nemlig at han skifter synspunkter oftere end Carsten Hansen (S) spiser smørrebrød.

Bill Bradley bag Barack Obama

Tidligere senator Bill Bradley vil endorse senator Barack Obama på mandag i New Hampshire. Det skriver AbC News.

En kilde tæt på den tidligere senator fortæller at han ventede med sin endorsement til efter Iowa fordi han ville giver John Edwards en chance for at vinde i Iowa først (han sætter ikke sit lys under en skæppe...).

En staffer fra Obama-kampagnen har anonymt bekræftiget historien.

Bill Bradley er tidligere demokratisk senator fra New Jersey fra 1979 til 1997 og usuccesfuld kandidat til præsidentvalget i 2000 hvor han tabte til Al Gore.

Han er desuden tidligere professionel basketballspiller der spillede ti år for New York Knicks i NBA og som er valgt til basketballens Hall of Fame. Han var med til at vinde guld til USA ved OL i 1964 og vandt mesterskabet med Knicks to gange.

Bill Bradley (blå trøje) i en kamp mod Washington Bullets.

Med sine 1.96 meter er han en af amerikansk politiks helt store og det er alt andet lige et boost til Obamas kandidatur.

Spændingen stiger i Ole' Miss

Mens verdens øjne er fokuseret på New Hampshire stiger spændingen om hvem der skal være den næste senator for Mississippi. Staten skal ud i et speciel election for at finde en afløser for Trent Lott der sagde farvel nytårsdag for at blive lobbyist.

Statens tidligere guvernør Ronnie Musgrove (D) har nemlig spillet sig selv på banen som kandidat og han skal nu møde den midlertidige senator Roger Wicker (R) som er blevet udpeget af guvernør Haley Barbour (R) som Lotts afløser.

Mississippi er heavy republican territory men valget skal komme inden for de næste fire måneder og det giver alt andet lige Ronnie Musgrove den fordel af han i forvejen er kendt i hele staten, mens Roger Wicker ikke er særlig kendt uden for sit eget distrikt.

Mississippi gav George Bush 59 % af af stemmerne mod Kerrys 39 % og det giver alt andet lige Republikanerne en fordel, men demokraterne i staten er ikke Massachussetts-liberals og det er nok ganske udelukket at Obama, Clinton eller Edwards vil komme på besøg og "hjælpe" der partifælle.

Fordi det er et special election vil kandidaterne ikke stå med partifarve. Alt andet lige en fordel for Musgrove. En måling fra sidste måned viste dog at Wicker er favorit fra start, hvilket nok har været med til at sikre ham det midlertidige job til at begynde med. De seneste dage har dog vist at meningsmålinger skal tages med et gran salt inden valgkampen for alvor går i gang.

Ronnie Musgrove er 51 år og var guvernør i The Magnolia State fra 2000 til 2004. Han blev valgt i 1999 af Repræsentanternes Hus efter et valg hvor hverken han eller hans modkandidat opnåede at få mere end 50 % af stemmerne. I 2004 tabte han til Haley Barbour.

Roger Wicker er 56 år gammel og har været kongresmedlem siden 1995 hvor han afløste Jamie Whitten (det kongresmedlem der har siddet længst tid i kongressen: 53 år og to måneder! Tag den Svend Auken).
Wicker (og Whitten) repræsenterede det 1. distrikt der dækker den nordøstligste del af staten.

CQ skriver : "The 1st, which takes in the cities of Tupelo, Southaven and Columbus, was once a stronghold for Democrats, who represented the area for more than a century until 1994. Much like the state of Mississippi and the South in general, the 1st has trended Republican in recent years. District voters re-elected Wicker with 66 percent in 2006, and President Bush won re-election in the district with 62 percent in 2004."

Mitt Romney vandt Wyoming

Med 91 af afstemningsstederne optalt forudser CNN at Mitt Romney vinder partiafstemningen i Wyoming. Den tidligere guvernør får otte af de 12 delegerede der var på spil i gårsdagens afstemning. Tidligere senator Fred Thompson (Tenn.) får tre og kongresmedlem Duncan Hunter (Calif.) får en enkelt. Wyoming vil vælge to delegerede mere på deres delstatskonvent i slutningen af maj.

Afstemningen foregik på den måde at staten var delt op i afstemningskredse og at hver kreds valgte en delegerede efter first-past-the-post systemet som så bliver forpligtet til at stemme på en af kandidaterne. Der er derfor ikke nogen indikationer på hvor mange procent af stemmerne de forskellige kandidater har fået.

Mitt Romney har besøgt Wyoming (om end det er et stykke tid siden) men hans kampagne har brugt en del penge på at sende kampagnemateriale til partimedlemmerne.

Kort analyse.

Vindere: Mitt Romney og Fred Thompson. Sidstnævnte får skrabet lidt delegerede sammen og Romney viser at han kan vinde.

Tabere: Mike Huckabee og Ron Paul. Der var åbenbart ikke noget Iowa bump eller momentum for Huckabee og Ron Paul-kampagnen har rent faktisk investeret nogle af sine sparsomme kampagnemidler i annoncer og direct mail. Åbenbart uden effekt.

Meghan McCain blogger

Amerikansk politik er jo ofte en familievirksomhed hvor unge og gamle familiemedlemmer spiller end større eller mindre rolle i valgkampen (med mindre man er Rudy Giuliani og ikke rigtigt har kontakt til sine unger!) . Således er Joe Lieberman ikke bange for at hive sin tudsegamle mor med på the campaign trail, Mitt Romney har hele familien med i en bus og Chelsea Clinton har også været med mor rundt og trykke hænder.

John McCains datter Meghan har lavet en blog - McCainBloggette.com - sammen med to veninder (den ene er en anden politikerdatter Mary Anne Huntsman, der er datter af Utahs republikanske guvernør Jon H.) hvor hun tager billeder og laver video fra kampagnen samt giver musiktips.

Meghan McCain i gang med sneboldskamp - i pels!

Absolut en blog i den meget, meget lette genre, men billederne bliver taget af en professionel fotograf og er mindst lige så gode som dem man kan finde hos nyhedsbureauerne og hun kommer jo rimelig tæt på.

John McCain nyder en stille frokost sammen med sin gode ven og støtte, senator Joe Lieberman.

Hendes musiksmag må siges at være bred (og hvis man ser listen igennem lægger man mærke til utrolig mange opsamlingsplader...), der er alt fra for blues/swamp/cajun legenden J.J. Cale over rapperen Tupac til technomusikeren Punjabi MC. Med den bredde er der også en masse godt imellem: The Smiths, The Band, Foo Fighters, Elvis og Jeff Buckley.

John McCain er far til syv børn: Doug, Andrew, Sidney, Jack, Jim, Bridget og Meghan.

Wyoming Republican Caucus - Fest uden gæster

I nat holder Wyomings Republikanske Parti deres caucus. Det er der ikke rigtigt nogen der interesserer sig for. Derfor bliver aftnens afstemning en fest uden gæster. De politiske ledere i USA’s mindste stat (målt på indbyggertal) havde ellers håbet at de ville kunne tiltrække medier og kandidater i samme omfang som Iowa og New Hampshire ved at rykke deres caucus helt frem i front.

Den fremrykning er i modstrid med partiets regler om at Iowa og New Hampshire skal være først og det kommer til at koste Wyoming halvdelen af deres i forvejen meget, meget lille delegation. Wyoming har 14 delegerede i alt, men kan altså kun få lov til at sende halvdelen til konventet i september. En regel som også kommer til at gå ud over New Hampshire (fordi de har rykket deres valg med fjorten dage), Michigan, South Carolina og Florida.

Det er ikke kun mig der synes det har været en tåbelig beslutning. En leder i Wyoming Tribune-Eagle (delstatens største avis) skriver:

"It never made much sense for Wyoming's Republicans to do this, and it was a clear demonstration of this state's inferiority complex. The party has been acting like the kid who is waiting to be chosen to play ball: "Pick me! Pick me!" Surely everyone has better things to do than this."

Det er kun få kandidater (Romney, Fred Thompson og Duncan Hunter) der rent faktisk har været på besøg i staten og det tyder ikke på at nogen af dem vil være i delstatshovedstaden Cheyenne i aften.

Der er heller ikke blevet lavet nogen meningsmålinger og der er ikke nogen indikationer på hvem der vinder eller står godt.

Wyoming er en økonomisk konservativ stat, men man er ikke ligeså religiøs her som eksempelvis i syden – i virkeligheden en kombination der passer godt til en jeg-hader-staten-som-pesten-type som Ron Paul fra Texas, men også McCain eller Romney kunne havde gode muligheder her. Ikke mindst kan Romney sætte sin lid til at 11 % af indbyggerne er mormoner.

Det er usikkert hvor mange der dukker op til aftnens caucus, men hvis det er mere end 10.000 bliver jeg overrasket.

Demokraterne i Wyoming har først caucus 8. marts.

Fact om Wyoming

Indbyggere: 515.000. Blev optaget som den 44. stat, 10. juli 1890.

Statens primære indtægtskilder er turisme og minedrift. Der er anseelige forekomster af olie, naturgas og uran i Wyoming. Den store turismeindustri i Wyoming skyldes ikke mindst nationalparken Yellowstone der hvert år tiltrækker tre millioner turister.

Hovedstad: Cheyenne (indbyggertal 55.000)

Statens mest kendte politiker er vicepræsident Dick Cheney, der var kongresmedlem fra 1979 til 1989 samt den tidligere republikanske senator Alan K. Simpson der var whip i 80’erne og som var en potentiel vicepræsidentkandidat tilbage i 1988.

Wyoming har demokratisk guvernør Dave Freudenthal (den eneste David blandt guvernører og senatorer...) men to republikanske senatorer, Mike Enzi og John Barrasso og republikansk kongresmedlem Barbara Cubin.

Obama og Huckabees store triumf

De unge og de uafhængige og dem der ønskede forandring sørgede for at 46-årige Barack Obama skrev politisk historie i nat.

Senatoren fra Illinois blev den første sorte til at vinde partiafstemningen i Iowa foran John Edwards og Hillary Clinton. Barack Obama vandt med 38 % foran Edwards der fik 30 % og Clinton der fik 29 %. Guvernør Bill Richardson fra New Mexico fik 2 % og Senator Joe Biden fik 1 %.

Ser man på antallet af delegerede til konventet er resultatet helt anderledes lige Barack Obama får 16, Clinton får 15 og Edwards får 14. Så nu mangler Obama rundt regnet bare 2100 delegerede så bliver han præsidentkandidat.

Barack Obamas sejr blev først og fremmest grundlagt af de unge. Hillary Clinton vandt alle dem med grå hår i hovedet, mens Obama sweepede "the youth vote" og han vandt overraskende nok også hos kvinderne.

CNN skriver: “Fifty-seven percent of those under the age of 30 went for the Illinois Democrat. But Obama won significantly smaller proportions of each successive age group. Forty-two percent of 30-44 year-olds went for Obama. That number drops to 21 percent among 41-64 year olds, and only 18 percent among voters 65 and over.”

På forhånd havde de kloge hoveder forudsagt at en stor valgdeltagelse ville være en fordel for Obama. Med 96 % af afstemningsstederne talt op kunne den demokratiske partiledelse i Iowa konstatere at mere end 227.000 mennesker havde deltaget i caucus’en. Det er 100.000 flere end der deltog i 2004. (Update: MSNBC skriver 236.000 deltagere...)

Helt afgørende for Obamas sejr var at dem der støttede Bill Richardson i første omgang rykkede massivt til Obama. De steder hvor Richardson ikke havde mulighed for at komme over spærregrænsen på omkring 15 % der giver delegerede gik stemmerne altså til Obama. Richardson har i de fleste meningsmålinger ligget mellem otte og ti procent af stemmerne og så skal man jo ikke være noget matematisk geni for at regne ud hvor vigtigt og afgørende det har været.

Læs her en rapportage fra afstemningsstedet Windsor Heights Precinct 2 , ganske underholdende og informativt om hvordan det i praksis er foregået.

Som National Journal konstaterer: ”Obama's victory is a seismic political event. It transforms the entire presidential race and will justifiably dominate the headlines for days.”

Afstemningen i Iowa bragte også valgkampens første ofre. Både Senator Chris Dodd og Joe Biden opgiver deres præsidentielle forhåbninger. Chris Dodd fik kun 0,02 % af de delegerede og han har annonceret at han nu flyver hjem til Hartford i Connecticut og tænker over tingene.

Chris Dodd har jeg aldrig rigtigt forstået hvorfor han deltog i det her race og resultatet viser jo også med al tydelighed at han har spildt sin og vores andres tid. Det er ikke sikkert hvem eller om Chris Dodd vil endorse en af sine tidligere konkurrenter.

Joe Bidens exit viser endnu engang at der ikke er brug for den udenrigspolitiske kandidat. Senator Dick Lugar prøvede hos Republikanerne i 1996, Joe Lieberman hos Demokraterne i 2004 og ingen af dem kunne rigtigt finde opbakning til deres kandidatur. Joe Biden har med held sat bl.a. situationen i Darfur på dagsordnen i valgkampen, men han fik aldrig rigtigt møvet sig ind i kampen. Nu skal han tilbage til Delaware og se hvordan han på den mest elegante måde kan overdrage sin plads i senatet til sønniken Beau Biden, der er Attorney General i USA’s næstmindste stat.

Hos Republikanerne viste højrefløjen sig endnu engang som den ledende politiske kraft i staten. Sejren gik rimelig overbevisende til Mike Huckabee med Mitt Romney på en lige så klar andenplads.

Exit polls viser at en stor opbakning blandt de religiøse vælgere havde afgørende indflydelse på sejren til den tidligere baptistpræst.

”Huckabee won 56 percent of those who said religious values matter a great deal. That number drops to 30 percent who say religion somewhat matters, 15 percent who say religion doesn't matter much, and only 5 percent among those who say religion does not matter at all.”

Jeg kan godt forstå valget, stillet overfor valget mellem de to kandidater havde jeg også taget Huckabee. Mitt Romney er simpelthen en anelse for slesk, opportunistisk (på den dårlige måde) og uden ”firm convictions” på noget område (og så tror jeg altså ikke jeg kunne få mig selv til at stemme på en mormon, der går min grænse for religiøsitet).
Mitt Romney har brugt rigtigt mange penge i Iowa og nu er New Hampshire altså en make or break for den tidligere Massachusettsguvernør.

Man kan sikkert sige meget grimt om Mike Huckabee, han er ikke nogen policy wonk og har helt sikkert ikke opfundet den dybe tallerken , men han har en anelse mere likeability end de fleste andre i det republikanske felt og så tror han i hvert fald på noget og er klar til at stå ved det.

Jeg hæfter mig en lille smule ved at John McCain rent faktisk fik over 10 % af stemmerne i afstemningen. Det er mere end en fordobling af hvad han stod til i de sidste meningsmålinger og ganske udmærket når man tænker på hvor dårlige odds han har haft under hele kampagnen i Iowa. De kan altså bare ikke udstå manden. Ved prøveafstemningen i Ames sidste år hvor 14.000 deltog fik John McCain 101 stemmer.

Om ordet Caucus:

“The word caucus is a North American Indian word, thought to be of Algonquin origin, meaning a gathering of the ruling tribal chiefs. The modern definition describes caucuses as a process of political party members gathering to make policy decisions to select candidates.”

Mere info om aftnens arrangement

CQ har en gennemgang af aftnens caucus. Det giver et hurtigt overblik over reglerne og historien.

http://cqpolitics.com/wmspage.cfm?docID=news-000002649800

Tom Lantos stopper

Mens alle politiske øjne er fokuseret på Iowa og primærvalgene har Kongresmedlem Tom Lantos (D-Calif.) valgt at indstille karrieren efter næsten 30 år i Kongressen. Det kaliforniske kongresmedlem og formand for Udenrigsudvalget er blevet ramt af cancer og har besluttet sig for ikke at genopstille til en 15. periode i Huset.

Tom Lantos er 79 år gammel og kongressens eneste Holocaustoverlever. Han blev født i Budapest i Ungarn og deltog under 2. verdenskrig i den ungarske modstandsbevægelse mod den nazistiske besættelse. Efter krigen kom han til USA, blev tog en Ph.d. i økonomi. i 1980 blev han valgt til kongressen og han er blevet genvalgt lige siden.

Ungarsk-fødte Lantos er en god bekendt af Danmark, hans datter, Katrina Sweet, har været ambassadørfrue i Danmark og adskillige unge danske studerende har været praktikanter på Lantos' kontor som en del af Humanities in Action-programmet.

Primærvalg i Iowa - Tonight’s the night!

I aften vil borgerne i Iowa give det første fingerpeg om hvem der skal være USA’s næste præsident. Et historisk valg fordi man er i den situation af hverken den siddende præsident eller hans vicepræsident deltager og derfor har det fra begyndelsen været helt åbent hvem der skal have nomineringen i begge partier. Fraværet af en kompromiskandidat der ligesom kunne rydde bordet har været helt umulig af finde, meningsmålingerne er gået op og ned for alle kandidaterne og den sejrrige kandidat vil i aften kunne tage momentum med sig til næste uges primærvalg i New Hampshire.

I teorien er det delegerede der får et bundet mandat til at stemme på en bestemt kandidat til partiernes konventer til sommer, der er i spil i aften.

I virkeligheden ikke ret mange af slagsen i spil. Iowa har med sin forholdsvis lille befolkning ikke særligt mange delegerede (for Demokraterne handler det om 56 ud af 4366 – 1,2 %) og en stor del af dem går til politikere og organisationsfolk (11) derfor handler det hele først og fremmest om sejren og om, at ride på den bølge af succes som sejren giver kandidaten der vinder i nat.

I teorien vil Iowas delegation til konventet i Denver bestå af delegerede der skal stemme på forskellige kandidater, men i praksis vil kandidaterne der falder fra løse de delegerede fra deres bundne mandat og lade dem stemme på vinderen. Det er kun i West Wing og i fantasien at man kan forestille sig, at partierne kan komme i en situation hvor nomineringen skal afgøres på konventet.

Aftnens favoritter

Det er meget, meget åbent hvem der vinder nattens afstemning. Utroligt meget afgøres af hvor mange der stemmer og meningsmålinger kan ikke bruges til så meget fordi systemet (som jeg kommer tilbage til lige om lidt) skævvrider resultatet markant.

Hos demokraterne er Hillary dog favorit til at vinde selvom Obama og Edwards har haft god vind i meningsmålingerne henover juleferien. Den sidste meningsmåling fra Reuters/Zogby/C-Span stiller de tre kandidater nærmest helt lige. Clinton og Obama på 28 % og Edwards på 26 %.

Organisering betyder alt i Iowa og hun har støtten fra fagforeninger og fra det stærkeste kampagneapparat. Momentum er med Obama og Edwards og overraskelsen kan godt ligge og lure i aften. Jeg tvivler dog en smule på at en kridhvid stat som Iowa ender med at vælge Obama. Hvis Hillary ikke vinder tror jeg derfor på en Edwardssejr. Med mindre udfaldet er meget anderledes end meningsmålingerne antyder så falder der på ingen måde nogen afgørelse i aften. De utålmodige må i hvert fald vente til 5. februar.

Hos Republikanerne er valget et heads up møde mellem de to tidligere guvernører Mitt Romney og Mike Huckabee. Den seneste meningsmåling giver Huckabee 28 %, Romney 26 % og McCain og Thompson på hver 12 %. Huckabee skal vinde for at holde sig i live, mens Romney kan vente til det næste uges opgør i New Hampshire på at skabe overskrifter. Her er Huckabee til gengæld ikke den store trussel, men derimod New Hampshires nærmest adopterede søn John McCain der venter.

Rudy Giuliani er ikke en faktor i Iowa. Rapporterne fortæller, at mens de andre kandidater flyver i døgndrift mellem Des Moines og Manchester, Nem Hamshire er ”Americas Mayor” taget til Florida som holder sit primærvalg 29. januar.

Demokraternes Caucus

Herhjemme vil den mest retfærdige oversættelse af ordet caucus være partimøde. Men regner med at mellem 150.000 og 225.000 mennesker vil deltage i aftnens arrangement der er fordelt på omkring 1800 små møder rundt omkring i forsamlingshuse, kirker og skoler bliver derfor ofte kaldt en ”Gathering of neighbours” – en forsamling af naboer.

Ikke en eneste stemmeseddel vil blive taget i brug i aften. Det skyldes en aftale som de politiske ledere i Iowa på et tidspunkt har lavet med deres kolleger i New Hampshire. Caucus foregår ved at deltagerne mødes og hører på en anbefalingstale fra hver af kandidaterne, lidt debat hvorefter man deler sig i præferencegruppe. Det betyder at dem der støtter Hillary stiller sig i det ene hjørne af rummet og dem der støtter Obama stiller sig i det andet og så videre (om dem der støtter Kuchinich skal stille sig ud i kulden vides ikke), herefter bliver de talt, hvis der er nok der støtter dem.

Det betyder i praksis en flydende spærregrænse på mellem 15 og 25 %. Resultatet bliver samlet sammen og delegerede sendes videre op i systemet – vist nok på county level - hvor en tilsvarende afstemning finder sted og så videre til statens partiorganisation der udpeger delegerede.

Det er et system som klart favorisere de kendte kandidater og som også har et element af gruppepres i sig. Herhjemme har man problemer med at måle tilslutningen til Dansk Folkeparti i meningsmålinger fordi folk ikke vil sige i telefonen at de stemmer på partiet, prøv at forestille dig en tilsvarende situation hvor man skulle åbent erklære et politisk tilhørsforhold.

Republikanernes Caucus

Den Republikanske proces er lidt nemmere. Her vil deltagerne mødes og høre en anbefalingstale fra hver af kandidaterne, hvorefter der skrives et navn på en helt blank stemmeseddel. Stemmerne tælles op og resultatet giver en vinder. Herefter vil partiorganisationen fordele pladserne til de delegerede.

Fakta om Iowa

Staten Iowa har 2,9 millioner indbyggere og staten blev optaget som den 29. i Unionen tilbage i 1846. Udover at være en landbrugsstat der producerer sojabønner, majs, hvede, svin og kvæg er staten hjemsted for en del forsikringsselskaber.

Herbert Hoover, USA's 31. præsident blev født i Iowa men den mest kendte Iowan er uden tvivl skuespilleren John Wayne der blev født i Winterset tre kvarters kørsel sydvest for Des Moines.

Hovedstaden hedder Des Moines (193.000 indbyggere), andre store byer er og statens kælenavn er The Hawkeye State.

Politisk er staten konservativ, men Demokraterne har alligevel et lille overtag. Således har Iowa demokratisk guvernør (Chet Culver), en demokratisk senator (Tom Harkin) og tre ud af fem kongresmedlemmer er Demokrater.

Ved de tre sidste præsidentvalg har det været ganske tæt, Clinton slog Bob Dole ganske sikkert i ’96 (50 % - 39%), Gore slog Bush meget, meget snævert i 2000 (48,54 % - 48,22 %) og Bush slog Kerry i ’04 (49,9 % - 49,2 %).

Jon Kyl ny republikansk indpisker

Senator Jon Kyl (R-Ariz.) træder dermed en plads frem i det republikanske hieraki når afløser Trent Lott, der som tidligere skrevet har valgt at træde tilbage, som minority whip. Den nuværende gruppeformand (Conference Chair) vinder posten helt uden modkandidater. Senator Lamar Alexander (R-Tenn.) der tabte et kampvalg om indpisker-posten til Trent Lott for et år siden med en enkelt stemme, valgte overraskende ikke at stille op igen, men ventes at overtage posten som gruppeformand.

Jon Kyl er 65 år gammel og har været senator siden 1995. Før det sad han otte år i Repræsentanternes Hus. Jon Kyl blev senest genvalgt i 2006 efter en af de dyreste valgkampe i Arizonas historie, da han slog Demokraten Jim Pedersen 53-43. De to kandidater brugte tilsammen over 30 millioner dollars på valgkampen fordelt på 15,5 millioner til Kyl og 14,7 millioner til Pederson.

Senatorerne Kay Bailey Hutchinson (Texas) og Richard Burr (North Carolina) er angiveligt også interessede i posten som gruppeformand. For førstnævntes vedkommende virker det en smule underligt for hun har tidligere indikeret at hun vil træde tilbage i 2008 eller 2009 for at stille op til guvernørposten i Texas - og hun bliver også hyppigt nævnt som en meget potentiel vicepræsidentkandidat.

One man - lots of votes!

"En mand, en stemme" er et almindeligt princip i et demokrat. I Texas derimod er der lidt andre regler:



Måske skulle de overveje at få sig et clearingssystem.

Kongresmedlem ramt af lungecancer, genopstiller ikke

Kongresmedlem Julia Carson (D-Indiana) annoncerede i går at hun ikke genopstiller ved næste valg. I en pressemeddelelse fortæller en talsmand at Julia Carson var blevet ramt af lungecancer og at hun nu modtager hospicepleje i hendes hjem uden for Indianapolis.

Den 69-årige Julia Carson har været på ufrivilligt orlov fra kongressen siden slutningen af september pga. sygdom og det er tvivlsomt om hun overlever perioden ud.

Julia Carson blev valgt til kongressen i 1997 og er den eneste kvinde og den eneste ”african-american” i statens 10 mand store delegation i Washington D.C.

Hendes 7. kongresdistrikt, statens mindste, dækker størstedelen af Indianapolis og regnes for at være et ”democratic leaning district”. Altså vil Demokraterne være favoritter (og i det nuværende klima storfavoritter) til at genvinde distriktet.

Ind til videre er der ingen oplagt kandidat til at efterfølge Carson og det er nok svært at forestille sig, at en håbefuld afløser vil spille sig på banen før hun er gået bort.

Trent Lott stopper

Det er lidt af en dag jeg har valgt at genoplive bloggen på. Det er netop nu sluppet ud at senator Trent Lott (R-Mississippi) har besluttet at træde tilbage med effekt fra 1. januar. Trent Lott er som minority whip den næsthøjst rangerede politiker i den republikanske gruppe.

Trent Lott har planlagt to offentlige arrangementer i dag i hjemstaten hvor han vil forklare hvorfor han stopper, men på forhånd er det blevet afvist at det skulle have noget at gøre med den 66-åriges helbred.

Lott er den sjette republikanske senator i år der annoncerer at han stopper, men Mississippis republikanske "lean" skulle gøre det muligt for republikanerne at holde fast i mandatet selv om Lott stopper - kun statens demokratiske justitsminister Mike Moore spås chancer for at gøre valget bare marginalt interessant. Hos Republikanerne spekulerers der i om de to kongresmedlemmer Chip Pickering og Roger Wicker stiller op. Begge er i øvrigt tidligere staffere for netop Trent Lott.

Senator Trent Lott blev genvalgt for bare halvandet år siden og er i øjeblikket i gang med sin fjerde seksårige periode i senatet.

Trent Lott blev valgt til kongressen i 1972 samme aften som Richard Nixon blev genvalgt som præsident ved en landslide sejr. 16 år senere blev han valgt til Senatet hvor han efterfulgte statens mangeårige veteran John Stennis.

Kilde: AP via AZcentral.com

Senatet korteste møde i historien

Det amerikanske senat havde onsdag i sidste uge et af sine kortere møder, 22 sekunder tog mødet der havde til formål at sørge for at Præsident Bush ikke kan laver midlertidige udnævnelser af embedsfolk - som da han f.eks. udnævnte den kontroversielle FN-ambasasdør John Bolton. Der var intet på dagsordnen, men der er nogle regler om hvor lang tid der skal gå fra senatet går på ferie til at præsidenten kan udnævne folk uden senatets godkendelse. Ved at holde et møde nulstiller Demokraterne denne tidsgrænse og gør det umuligt for Bush at udpege kontroversielle kandidater der kan sidde perioden ud.

Det var den demokratiske senator James Webb for Virginia der havde fået æren, at åbne og lukke mødet foran det tomme senatskammer, der øvrige senatorer og kongresmedlemmer er nemlig hjemme og passe "kredsen" eller på kampagne i Iowa og New Hampshire. Derfor var valget faldet på James Webb, han bor nemlig tæt på - i en forstad til Washington i det nordlige Virginia - og i den forbindelse sagde han:

- Jeg vil hellere gøre det her end at tillade præsidenten at skøjte henover senatets godkendelsesproces. Dette er en manøvre for at beskytte forfatningen og den proces der er nedskrevet i forfatningen, sagde han.

Mike Huckabee - godkendt af Chuck Norris!

Skuespiller Chuck Norris, kendt fra bl.a. tv-serien Walker, Texas Rangers og de fantastiske Delta Force-film, har nu kastet sig ind i valgkampen om hvem der skal være republikanernes præsidentkandidat. Det sker i en reklame for den tidligere Arkansas-guvernør Mike Huckabee (R) som lige nu kører i Iowa og som ind til videre er set mere end en million gange på YouTube.



Det er ikke første gang at Chuck Norris blander sig politisk, han har siden 1988 doneret mere end 32.000 $ til republikanske kandidater og han har en enkelt gang været stand-in for den republikanske kommentator Sean Hannity på Fox News' debatprogram "Hannity & Colmes" (en amerikansk version af Mogensen & Kristiansen).

En ny meningsmåling fra Iowa viser i øvrigt at Mike Huckabee er meget tæt på førstepladsen i det republikanske primærvalg. Mitt Romney står til 28 %, Huckabee lige efter med 24 %, Fred Thompson får 15 %, Rudy Giuliani 13 % og John McCain og kongresmedlem Ron Paul står begge til 6 %. Iowa vil holde deres first in the nation-afstemning den 3. januar.