2.5.07

Kansler Merkel giver kongresbibliotek Amerikas "fødselsattest"

Et 500 år gammelt verdenskort, der opfattes som Amerikas "fødselsattest", blev natten til tirsdag ved en festlig ceremoni i Washington overdraget USA's kongresbibliotek af Tysklands forbundskansler, Angela Merkel. Det skriver Ritzau.

Den Demokratiske Flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Kongresmedlem Steny Hoyer fra Maryland, tog imod det 126 gange 229 centimeter store kort, som tyske Martin Waldseemüller tegnede i 1507. Han navngav her det nye stykke land America efter den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci, som for første gang havde kaldt det et helt kontinent.

"Kanslerin" Merkel kaldte kortet et "helt enestående værk i tysk kartografikunst"og betegnede overrækkelsen som et tydeligt bevis for det tysk-amerikanske venskab.

- Jeg er overbevist om, at dette kort næppe kunne placeres et bedre og mere værdigt sted end i dette vidunderlige bibliotek, sagde kansleren om kongresbiblioteket, som med knap fem millioner bøger og kort opfattes som USA's nationalbibliotek, sagde hun.

Af de oprindeligt flere end 1000 eksemplarer af Waldseemüllers kort er kun dette ene tilbage. Det var igennem mange år var forsvundet, men dukkede i starten af det 20. århundrede op i en tysk fyrstes bibliotek. Efter et årelangt tovtrækkeri blev det solgt til USA for omkring 10 millioner dollar (54,5 millioner kroner) i 2001.

Se artikel på Wikipedia om Waldseemüllers kort.

Ingen kommentarer: