10.3.05

IL: Henry Hydes afløser (næsten) fundet

Efter 30 år i Repæsentanternes Hus er det blevet tid til at stoppe, det er i hvert fald tilfældet for formanden for kongressens udenrigsudvalg. Kongresmedlem Henry Hyde (R-IL) bliver 81 til april og skal senest i 2007 overlade roret i udenrigsudvalget til en anden.

Henry Hyde har siden 1975 repræsenteret Illinois sjette kongresdistrikt der dækker forstæderne i Chicagos nordvestlige hjørne, et traditionelt stærkt republikansk område hvor afløseren efter alt at dømme bliver Illinois State Senator Pete Roskam (R-Wheaton), som vil få kamp til stregen af demokraten Christine Cegelis. Cegelis fik 44 % af stemmerne mod Hydes 56 % i 2004.

Frygten for at miste et ellers sikkert republikansk sæde har givetvis motiveret Hydes beslutning om at trække sig, i 2004 lykkeds det Kongresmedlem Melissa Bean (D-IL) at sende en anden republikansk veteran, Phil Crane (ikke i familie med Frasier) på en kampagne hvor demokraterne kørte hårdt på Cranes alder. Samme skæbne har Hyde ikke lyst til at slutte af med efter en meget gloværdig og flot karriere i Huset.

Rep. Hyde vil blive perioden ud, og hvem der skal overtage posten som formand for udenrigsudvalget er stadigvæk åbent.

Ingen kommentarer: