31.1.05

Ni nye senatorer (Part I)

Valget i 2004 betød et farvel til en række mennesker der havde sat deres præg på den politiske scene i rigtig lang tid, ikke mindst et farvel til South Carolinas Ernest ”Fritz” Hollings, efter knap 40 år i senatet, men også et farvel til John Breaux, konservativ demokrat fra Louisiana efter 18 år og et ufrivilligt farvel til Tom Daschle fra South Dakota der måtte se sig slået.

Det er med amerikansk politik som med NFL draften, man kan aldrig vide sig sikker på at dem der bliver valgt også går hen og bliver superstjerner, men jeg vil alligevel gennemgå og præsenterer de ni senatorer. Anden del kommer på onsdag fordi jeg skal ud og dele Morten Bødskov-pjecer ud nu!

Johnny Isakson, Georgia
Republikaner

Det demokratiske parti i Georgia er blevet smadret og derfor kunne 60 årige Johnny Isakson, efter 6 år i Repræsentanternes Hus, nemt overtage den plads som den superpopulære konservative demokrat Zell Miller (ham der talte på republikanernes konvent i New York) havde holdt siden han blev udpeget til at vikariere for afdøde Paul Coverdell i 2000.

Isakson er en erfaren politiker, første gang valgt i 1976, guvernørkandidat i 1990 og valgt til kongressen i 1999. Han går op i republikanske mærkesager som skattereform, mindre bureaukrati og ”balancing budgets” og han vil sikkert få 12 eller 18 gode år i senatet, hvor han kan få god indflydelse men han er ikke præsidentmateriale.

Isakson skal i de kommende år sidde i Health, Education, Labor & Pensions Cmmt (kendt som HELP), Environment & Public Works, Veterans Affairs og Small Business Cmmt. Ikke mindst den sidste er en god plads for en GOP’er til at bekæmpe offentlig regulering af små og mellemstore virksomheder.

Potientiale: 2(3)/10

Barack Obama, Illinois
Demokrat

”The skinny boy with the funny name” var selvkarakteristikken fra Obama på demokraternes konvent i den tale der på et kvarter gjorde juraprofessoren med de kenyanske rødder til den hotteste stjerne i sit parti. Hans valg i november blev en let affære, den første modkandidat trak sig efter en pikant sag med ekskonen om deres sexliv og republikanerne i Illinois måtte til Maryland for at finde en der ville stille op og tabe til Obama.
Obama afløste republikaneren Peter Fitzgerald der kun fik én periode.

Obama har fået en udmærket fordeling af udvalg for en demokrat, han sidder i Environment & Public Works, Foreign Relations og Veterans Affairs, ikke mindst Foreign Affairs kan være med til at give ham en platform i de nationale medier og veteranerne er en vigtig vælgergruppe som det er godt at holde sig gode venner med.
Det bliver interessant hvor Obama lægger sig i det politiske spektre, han er bl.a. bakket op af de moderate New Democrats men især de sorte politikere har tendens til at støtte/være venstrefløjen i det demokratiske parti.

44 årige Obama, der er født på Hawaii, vil være meget svær at komme uden om når det demokratiske primærvalg går i gang om 3 år. Han skal dog kæmpe med sin geografiske disadvantage, Illinois har ikke fostret en præsident siden Lincoln i 1961 og sorte har ikke altid haft det let.

Potientiale: 7/10

Ken Salazar, Colorado
Demokrat

Senator Salazar slog ølproducent Pete Corrs og afløste dermed Ben Nighthorse Campbell, indianerhøvdingen (Cheyenne) der havde vundet olympisk medalje i judo, kørte motorcykel og siden 1993 havde været senator for bjergstaten.

Salazar, der tilhører den hurtigst voksende gruppe af latinamerikanere der søger politisk indflydelse, havde inden valget været Attorney General i seks år når han ikke passede sin ranch eller drev lokale radiostationer i Colorado.

Salazar har brugt meget af sit voksende liv på at arbejde med naturbeskyttelse og i Senatet har han fået plads i to komiteer hvor han kan bruge den balast Agriculture, Nutrition and Forestry og Energy and Natural Resources. Set i et længere perspektiv er en plads i landbrugsudvalget ikke dårligt hvis man skal til primærvalg i Iowa.
Pladsen i Veterans Affairs Cmmt er heller ikke dårlig, Veteranerne er som sagt en vigtig gruppe eller det kan være et springbræt til en plads i Armed Services Cmmt.

Colorado har stadigvæk sin første præsident og præsidentkandidat til gode, men befolkningsvæksten i Rocky Mouuntains regionen vil få partierne til at kigge den vej, faktum er nok at Salazar er andetvalg i kategorien ”hispanic from the west” efter New Mexico guvernør Bill Richardson.

Ken Salazars storebror John Salazar blev samtidg valgt til Repræsentanternes Hus, han repræsenterer også Colorado.

Potientiale: 6/10

David Vitter, Louisiana
Republikaner

Vitter er den første republikaner i Senatet fra Louisiana i mere end 100 år, en historie der fortæller noget om demokraternes traditionelle gode tag i Syden om det nuværende republikanske momentum. Vitter der er 43 slog sin kollega i Repræsentanternes Hus, Chris John der ellers var håndplukket af statens mest populære politiker gennem mange år, John Breaux (Breaux var så populær at Bush prøvede at highjacke ham til en kabinetposition da han trådte til).

Vitters vigtigste politiske projekt er at få udbygget Interstate 49, vejen mellem N’walins og Shreveport og ellers går han op i at få skatten sat ned, mindre velfærd, mere frihed og andre sympatiske ting fra republikanernes principprogram.

Men han skal absolut ikke undervurderes, han har bevist at han kan vinde et valg i Louisiana som er notorisk kendt for sine politiske hundeslagsmål hvor statens meget uens vælgergrundlag ryger i totterne på hinanden. Han kan på nuværende tidspunkt få en 30-40 år i senatet og måske er der en ny formand for Appropriations Cmmt. gemt i Vitter, men der skal tages højde for at Louisiana er en swingstate og at han nok ryger ud inden.

Potientiale: 6/10



2 kommentarer:

Kasper sagde ...

Spændende gennemgang. Dog undrede jeg mig over, at Lincoln var præsident samtidig med Kennedy... ;-)

DanskPol sagde ...

Lincoln var selvfølgelig præsident fra 1861-65, man kan jo komme til til at ramme en forkert tast...