
Den demokratiske partiledelse har i sommerens løb besluttet at Nevada skal have en caucus mellem Iowa og New Hampshire. Beslutningen er truffet for at give minoriteter mere indflydelse på hvem der skal være partiets præsidentkandidat. Desuden bliver kalenderen ryddet omkring primærvalget i South Carolina.
Specielt beslutningen om at Nevada skal have en caucus er uforstålig for mange (bl.a. undertegnede) som mener at The Silver State mangler en politisk kultur som berettiger til at staten får denne centrale rolle i udvælgelsen af den amerikanske præsident. Ved partiets caucus i 2004 deltog 7000 af statens næsten 2 millioner indbyggere, det er under en procent af vælgerne. Det skal ses i sammenligning med at omkring 100.000 regnes at have deltaget i Iowas caucus samme år.
Der er ingen tvivl om at Nevada er lidt af en gambling (men det skal det vel være) og der er vel en reel risiko for at en eller flere kandidater vel bypasse Nevada til fordel for et godt resultat i New Hampshire, men på den anden side kan en sejr i Nevada sikre "momentum" som man så det med John Kerry efter han sejrede i Iowa
Jeg mente at det havde været bedre at vælge en stat som Colorado som har en meget bredere vælgergrundlag. Der er både hightech-folk i Denvers forstæder, der er konservative hvide ranchere, der er hispanics og der er flere mellemstore byer med et liv en politisk debat.
Nu blev det så Nevada og det bliver skægt og se om Evan Bayh så skal en tur på The Moonlight Ranch og fiske stemmer eller om Mark Warner skal på Caesars Palace og give håndtryk til nedtrykte gamblere.
Peter A. Brown, assistant director ved Quinnipiac University Polling Institute kalder det en kosmetisk løsning på et dybereliggende problem, nemlig at de demokratiske vælgere er out of touch med almindelige mennesker og derfor konsekvent vælger de forkerte kandidater (bortset fra Clinton - der fik 5 procent i Iowa og kun blev nummer to i New Hampshire...).
Aviserne i New Hampshire er naturligvis fortørnede over beslutningen og i Portsmouth Herald mener man at beslutningen primært drejer sig om at minority leader Harry Reid vil være kingmaker i udvælgelsesprocessen men også at Las Vegas og Reno casinointeresser vil komme til at styre processen. Manchester Union Leader mener at partiledelsen tramper på New Hampshire.
Republikanerne har endnu ikke besluttet om de skal følge demokraterne og lave en lignende ordning.