27.1.08

Storsejr til Obama i South Carolina, Clinton nummer to

Senator Barack Obamas kampagne på vej mod Det Hvide Hus får her til aften en ordentlig gang kunstigt åndedræt med en kæmpesejr i South Carolina. Der er ikke kommet så mange tal ind endnu, men alle de store medier har allerede kunne udråbe Obama som vinder baseret på exit polls.

CNN ved endnu ikke om Clinton eller Edwards kommer ind på andenpladsen, Edwards får et godt valg hos hvide mænd, men Clinton har fået flere sorte stemmer, så det bliver meget tæt. Det vil være en kæmpesejr for Edwards og en tilsvarende katastrofe for Clinton, hvis Edwards kommer ind på andenpladsen.

Barack Obamas sejr er først og fremmest baseret på at han tager lige over 80 % af "the black vote" og selvom 61 % af dem der stemte i primærvalget var kvinder, så ser det ud til at race har trumfet køn.

Update: De første tal er begyndt at tikke ind, det ser ud til at Obama får langt over 50 % af stemmerne og dermed en ordentlig portion af de 45 delegerede der er på spil i aften.

Update 2: CNN kan med 2 % af stemmerne forudse at Hillary Clinton kommer ind på andenpladsen. Det var åbenbart ikke så tæt som først annonceret.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Vi har drøftet det før og jeg gentager:

Efter Clintons sejr i New Hampshire og Nevada kan Obama ikke skaffe sig fornødent momentum til at indhendte hende på super-duper-tuesday. Det kan Obamas sejr ikke ændre på.

En bajer på højkant.