Hillary Clinton fik 39 % og sikrede sig 9 delegerede, Barack Obama fik 37 % og ligeledes 9 delegerede. Langt bagefter kom John Edwards med 17 % af stemmerne, hvilket var nok til fire delegerede.
Hos Republikanerne var overraskelsen mindre. Senator John McCain gentog bedriften fra 2000 og vandt foran guvernør Mitt Romney.
McCain fik 37 %, Romney 32 % og vinderen af Iowas Caucus Mike Huckabee blev nummer tre med 11 %. Borgmester Giuliani, der i mange måneder var udset til at være den absolutte frontrunner, fik kun 9 %, kongresmedlem Ron Paul fik 8 % og Fred Thompson fik kun 1 % af stemmerne. Sidstnævnte må efterhånden tage sit kandidatur alvorligt op til overvejelse.
Vælgerne i New Hampshire dukkede op i rekordstore tal, undervejs måtte man køre flere stemmesedler ud til nogen valgsteder fordi de var ved at løbe tør. Tæt på en halv million vælgere deltog i valget.
Næste udfordring for Republikanerne er primærvalget i Michigan 15. januar. Demokraterne har også primærvalg samme sted og tid, men her er der ingen delegerede på spil og Barack Obama er ikke på stemmesedlen, så der er en sikker sejr til Hillary i vente.Derfor kan Barack Obama nu koncenterere sig om partiafstemningen i Nevada 19. januar, hvor han kan glæde sig over at han har fået en endorsement for den lokale afdeling af tjenerforbundet (rimelig stor fagforening i Las Vegas og Reno).
2 kommentarer:
Er det demokratiske parti i Michigan sendt i skammekrogen? Og hvorfor?
"Under Democratic National Committee rules, no state may hold their primaries or caucuses before February 5 with the exceptions of Iowa, Nevada, New Hampshire, and South Carolina."
Det betyder at både Michigan og Florida med tilsammen 303 delegerede er sat i skammekrogen. De fleste regner dog med at konventet giver dem lov til at stemme alligevel fordi de er vigtige stater som man ikke vil gøre sure og det gør ikke noget at de stemmer når valget alligevel er afgjort.
Send en kommentar