7.1.08

Om Hillary eller Obamas muligheder i november

Jeg kom lige til at skrive en kommentar på Lars Trier Mogensen og Sara Triers ganske udemærkede roadtrip-blog "Kampagnesporet" på Politikens hjemmeside.

Det var slet ikke meningen, at kommentaren skulle blive så lang (men jeg blev vist fanget i at finde statistik på hvilke stater der havde prøvet at vælge kvinder statewide) som den blev, min pointe var såmænd bare at jeg tror at det er for tidligt at udråbe enten Obama eller Hillary som storfavoritter i november.

Sara Trier skrev: “Verdens mest magtfulde land ser lige nu ud til at kunne vælge dets første kvindelige præsident eller dets første sorte.”

Jeg skrev: Og skuffede bliver hele det samlede europæiske pressekorps når en 72-årig kridhvid, protestantisk mand indtager Det Hvide Hus næste år…

Ikke fordi at jeg ikke synes det kunne være rigtigt godt med lidt demografisk diversitet i Det Hvide Hus, men det virker som om Demokraterne i et anfald af overoptimisme er i gang med at vælge en kandidat der vil være mere eller mindre uspiselig for flertallet af vælgerne i Middle America.

Lige nu ser det godt ud for Demokraterne, men uanset hvem af de to der vinder står Demokraterne tilbage med en kandidat der vil stå overfor en kæmpemæssig barriere når valget kommer til november.

Hillarys kvaliteter uimodsagt så er hun uden tvivl den mest kontroversielle kvindelige politiker i USA - en god blanding af Pia Kjærsgaard og Ritt Bjerregaard - og hun vil være en kæmpekamel at sluge for mange vælgere. Hendes “negatives” som de kaldes i meningsmålinger altså hvor mange der har et henholdsvis postivt-negativt syn på kandidaten er jo næsten lige så høje som hendes “positives” hvilket i den virkelige verden kan tolkes som, at enten elsker man hende eller også hader man hende.

Spørgsmålet vil helt sikkert også være hvor mange af de unge, progressive Obama-vælgere der i skufffelse bliver hjemme hvis hun vinder nomineringen?

Ser man på det rent historisk findes der stadigvæk flere stater der aldrig nogensinde har valgt en kvinde “statewide” - til guvernør, senator eller kongresmedlem at-large, bl.a. Georgia, Idaho, Indiana, Iowa, Mississppi, Nevada, New Mexico, North Dakota, Ohio, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, Tennessee, Virginia, West Virginia og Wisconsin (bare lige for at nævne et par stykker).

Vinder Obama er den demografiske barriere jo endnu større. Ikke alene er han sort, men han er også mere venstreorienteret end Hillary, hvilket jo skubbe nogle af de mere midtersøgende vælgere over til Republikanerne.

Når man ser på stater der har valgt sorte politikere statewide er statistikken endnu dårligere end den er for kvinder, der er vist nok ingen udover Illinois, Massachusetts og Virginia.

Det kan godt være at “change” er et modeord hos Demokraterne, men sprøgsmålet er hvor godt den slags sælger i konservative stater som Ohio, Missouri og Florida som traditionelt afgør præsidentvalg.

Der er selvfølgelig stater der stemmer på Demokraterne uanset hvem de opstiller, men jeg synes lektien fra de sidste mange præsidentvalg er at et flertal af vælgerne opfører sig meget konservativt når de står i stemmeboksen.

5 kommentarer:

NFR sagde ...

Jeg tror ikke Hillary slår Nancy Pelosi i 'kontroversialitet' - men mindre kan vist også gøre det.

Anonym sagde ...

De fleste almindelige amerikanere aner vel i bund og grund ikke hvem Nancy Pelosi er og endnu færre har vel en holdning til hendes person.


Forskellen på de to er at Pelosi "bare" er venstreorienteret, mens det er på et langt mere personligt plan at folk ikke bryder sig om Hillary.

Andreas sagde ...

Man kan vel også tilføje til tiraden at John Kerry går for at være den mest venstreorienterede af de seriøse kandidater, hvilket også vil give ham problemer, skulle han blive den endelige kandidat.

Anonym sagde ...

@andreas

Mener du ikke John Edwards? Jo, han er venstreorienteret, men han har jo ikke den store demografiske hurdle at skulle overvinde. I øvrigt bliver han nomineret. Han dropper ud inden super tuesday 5. februar og endorser Obama.

Andreas sagde ...

Edwards... Jo :-)