23.1.08

Og så droppede Fred Thompson ud

Tidligere senator Fred Thompson (R-Tenn.) kan nu igen koncentrere sig som sin skuespillerkarriere for USA's præsident bliver han ikke. Efter en lidt skuffende tredjeplads ved primærvalget i South Carolina valgte han at opgive drømmen.

- I dag har jeg trukket mit kandidatur til at blive USA's præsident tilbage. Jeg håber, at vores land og mit parti har haft nytte af vores anstrengelser, skrev han i en kort meddelelse til offentligheden på sin hjemmeside.

Fred Thompson var den sidste kandidat der meldte sit kandidatur og han fik hurtigt banket en masse støtte sammen fra republikanske politikere der var utilfredse, eller i hvert fald fandt de øvrige kandidater utilstrækkelige.

Det er ventet at Fred Thompson på et eller andet tidspunkt vælger at støtte John McCain, men om de mange - primært konservative sydstatsrepublikanere - der støttede hans kandidatur følger med Thompson over på McCain er nok et meget åbent spørgsmål (og i hvert fald meget tvivlsomt, der vil helt sikkert være en del som skifter til Huckabee).

Ingen kommentarer: