Herfra og frem til Super Tuesday 2 – The Republican Showdown

Her er så del to af min gennemgang af primærvalgene frem til den meget uoverskuelige Super Tuesday når halvdelen af USA skal til stemmeurnerne (eller stemmecomputerne).

Helt overordnet er der flere datoer i den republikanske kalender og det betyder, at et eventuelt momentum kan sende en enkelt kandidat ind til Super Tuesday med en status af uundgåelig kandidat. Hvis det ikke sker og man i stedet har tre-fire kandidater, McCain, Romney, Huckabee og Giuliani der alle sammen får gode resultater Super Tuesday så er der måske ingen afgørelse før engang i marts. Umiddelbart tror jeg dog ikke helt selv på det scenario.

I rækkefølge kører det republikanske show igennem Michigan, Nevada, South Carolina, Louisiana, Florida og Maine inden 5. februar.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 30 delegerede.

Det er faktisk svært at forestille sig, men Republikanerne har faktisk fine traditioner i en stat der ellers er kendt for sine stærke fagforeninger omkring bilfabrikkerne og en stor portion minoriteter, bl.a. mange sorte og - efter amerikanske forhold -mange muslimer.

Uden for Detroit minder vælgerne dog mere om i Iowa og det er i høj grad dem der vil deltage i det republikanske primærvalg. Der er en on-going kamp mellem de mere moderate republikanere i Detroits velhavende forstæder og mere evangelisk inspirerede Republikanere i småbyerne.

Mitt Romney var fra starten udset til at være favorit i den stat hvor han er født og vokset op og var hans fader, George Romney, var guvernør tilbage i tresserne. John McCain kan til gengæld huske tilbage til primærvalgene i 2000 hvor han vandt over George Bush. Den dårlige økonomi og udflytningen af industriarbejdspladser er et helt afgørende tema for en stat der har oplevet negativ befolkningsvækst siden starten af 90’erne. Et tema som også burde være en fordel for Mike Huckabee og hans økonomiske populisme.

Michigan er en god stat at vinde fordi den kører med en form for ”Winner Takes It All”-princip. Omkring 22 af de delegerede er WTA og kun de resterende otte fordeles efter proportion (sådan som jeg læser reglerne).

Nevada. 19. januar. Caucus. 34 delegerede.

Nevada har siden 60’erne ikke oplevet en befolkningsvækst på under 50 % på et tiår og staten har i dag 2,5 millioner indbyggere og kan i 2012 se frem til at udvide deres nuværende delegation i Repræsentanternes Hus fra 3 til 5. Staten har i mange år været en swing state med et lille tilt mod Republikanerne, men den ændrede demografi er langsomt ved at ændre på det faktum.

Fra Wikipedia: ”Due to the tremendous growth of Las Vegas in recent years, there is a noticeable divide between politics of northern and southern Nevada. … Most people outside the state are not familiar with this rivalry. According to official statistics, party registration numbers show that 38.9% of voters are registered Republicans, with 40.4% being Democrats and 19.8% of voters being Independents.”

Med 12 % a statens indbyggere der er mormoner og et republikansk vælgerkorps der ligner det (eller kan sammenlignes med det) i Wyoming er Mitt Romney umiddelbart favorit, men der kan sættes spørgsmålstegn ved om hans momentum er ved at rende ud. Giuliani har i de fleste målinger op til Iowa-afstemningen været langt, langt foran, men det har han jo ikke rigtigt kunne bruge til noget når stemmerne skulle tælles op. McCain fra nabostaten Arizona har ikke rigtigt været regnet som en spiller og han har ikke tilbragt ret meget tid i Nevada, i stedet har han ligesom Fred Thompson og Huckabee fokuseret på South Carolina der stemmer samme dag.

Senator John Ensign (R-NV) der er formand for NRSC – den republikanske senatsvalgkampskomité – har ind til videre holdt sig fra, at støtte en enkelt kandidat. Guvernør Gibbons er mormon, men har heller ikke meldt noget ud officielt. Rudy Giuliani er derfor den eneste Republikaner der har fået en endorsement fra Nevada, fra kongresmedlem Jon Porter.

South Carolina. 19. februar. Primærvalg. 24 delegerede.

Med sit ”First in the south”-primærvalg er South Carolina efterhånden blevet en institution i amerikansk politik og statens betydning for hvem der bliver kandidat i sidste ende er svær at overse. Bare spørg John McCain der i 2000 effektivt blev stoppet af Bush-kampagnen efter en meget hård valgkamp, hvor han bl.a. blev beskyldt for at være far til et uægte barn. Nok var det hårdt, men Bush havde også en klar fordel af at være den eneste seriøse modkandidat til McCain. Denne gang bliver de konservative, religiøse stemmer splittet mellem tre kandidater (Thompson, Huckabee og Romney).

South Carolina er den mest konservative, religiøse stat af dem der er på kalenderen inden Super Tuesday og udfaldet her kan meget vel være meget afgørende for hvordan resten af primærvalgene forløber. Ikke mindst for Fred Thompson der nu sætter alle ressourcer til for at få et afgørende gennembrud i stemmelokalerne. Alt andet end en sejr til Thompson i South Carolina og så er han ude. Det er også en afgørende test for Huckabee, men han kan godt nøjes med en sekundær placering, men så er valget ugen efter i Louisiana ”make or break” for den tidligere Arkansas-guvernør.

Meningsmålingerne viser at McCain er favorit, men en stor del af vælgerne, omkring 20 %, har stadigvæk ikke besluttet sig.

De politiske ledere i staten har heller ikke kunne enes om at bakke op om en enkelt kandidat. Senator Lindsay Graham er en af McCains stærkeste støtte, den anden senator, Jim DeMint, støtter Romney. Kongresmedlem Gresham Barrett støtter Thompson og kongresmedlem Bob Inglis støtter Huckabee. Den populære guvernør Mark Sanford, der flere steder bliver nævnt som potentiel vicepræsidentkandidat har ikke taget stilling.

Louisiana. 22. januar. Caucus. 47 delegerede.

Det er også første gang at Louisiana har rykket deres caucus så langt frem i kalenderen og der er ikke lavet mange målinger og ikke så meget historisk materiale til at lave en analyse. Orkanen har naturligvis gjort det endnu mere umuligt at sige hvordan det ser ud og mon ikke statens response på orkanen kan gå hen og blive et tema i valgkampen.

30 % af statens indbyggere er sorte, men de dukker nok ikke op i store tal til de republikanske partiafstemninger. Der er en stor portion vælgere med franske aner, der er katolikker og det burde alt andet lige være en lille fordel for en Giuliani.

Det er en af de ti fattigste stater (#41) i USA og det taler til Huckabees fordel, hans fortid som guvernør i Arkansas bør også give ham en lille fordel i den nordlige del af staten der grænser op til netop Arkansas.

Romney har to congressional endorsements fra Rep. Jim McCrery og Rep. Rodney Alexander. Rudy Giuliani har to fra senator David Vitter og Rep. Charles Boustany. Den nyvalgte – men ikke tiltrådte – guvernør Bobby Jindal har ikke kastet sin kærlighed på en kandidat endnu.

Florida. 29. januar. Primærvalg. 57 delegerede.

De politiske ledere i Florida havde nok ret da de valgte at tage straffen for at tyvstarte og få skåret halvdelen af deres delegerede. Det ser nemlig ud til at Florida kan afgøre hvem der skal sendes med en katapult af momentum ind til Super Tuesday. På forhånd satser Rudy Giuliani alle sine penge og ressourcer på et godt resultat (læs: en sejr) og hvis det mislykkedes er han færdig. Inden Iowa lå han foran i meningsmålingerne, men det ser ud som om at Huckabee efter sin sejr er kommet i søgelyset og har været over 25 % i nogle målinger. McCain ligger stabilt lige under 20 %.

På endorsementssiden er det forholdsvis åbent: Fire til McCain, Tre til Romney, To til Thompson og en enkelt til Duncan Hunter. Ser man på navnene på dem der støtter, har McCain godt tag i den latinamerikanske delegation.

Floridas republikanske guvernør Charlie Crist er desuden en af McCains gode venner, men han har ikke meldt ud officielt - endnu.

Maine. 1. februar. Caucus. 21 delegerede.

En stat der i befolkningssammensætning minder om New Hampshire. McCain vandt her i 2000 og det tror jeg sgu' at han gør igen.

McCain har støtten fra statens to, meget moderate og meget populære, republikanske senatorer Susan Collins og Olympia Snowe.