De politiske kommentatorers og junkiernes drøm om splittede konventer, hvor det skal være op til de delegerede at finde deres partiers præsidentkandidat, ser ud til at forblive en drøm – det er den eneste konklusion man kan komme frem til, når man ser på meningsmålingerne der er begyndt at komme ind fra flere af de stater der skal stemme 5. februar - "Super Tuesday".
Som jeg skrev i går så ser det umiddelbart ud som om, at Hillary Clinton vindernomineringen og hun dermed godt kan gå i gang med at skrive sin ”acceptance speech” og sætte et hold til at finde en vicepræsident, for jeg har på fornemmelsen at hun sætter det hele eftertrykkeligt på plads på Super Tuesday.
Meningsmålingerne fra folkerige stater som Californien, New York og New Jersey har alle sammen den tidligere førstedame langt foran sin udfordrer – omvendt er Barack Obama kun marginalt foran i Georgia og så vinder han naturligvis stensikkert i Illinois.
Selv om der vil komme små, symbolske sejre her og der til Obama så er billedet rimeligt klart, når det handler om at skrabe delegerede sammen er der simpelthen ingen chance for at Obama kan følge med Hillary og lige så sikkert er det at John Edwards ikke vil få stemmer nok til at blive udslagsgivende. Han er gået i absolut "No Mo" efter sin 4 % ved afstemningen i Nevada.
Oven i hatten har Hillary jo også en pæn fordel blandt de 700 superdelegerede, altså partiorganisationsfolkene og politikerne og de ved godt at enighed på konventet er vigtigere end om den ene eller anden kandidat nu vinder. De er ikek bundet af at skulle stemme på den ene eller den anden og derfor skal Hillary i virkeligheden kun samle 13-1400 delegerede sammen for at sikre sig nomineringen. De superdelegerede vil i hvert fald mindske risikoen for at John Edwards får meget at skulle have sagt på konventet.
Jeg skrev i går, at Obama måske kunne vinde i Massachusetts, men en meningsmåling fra den 16. januar giver ingen opbakning til den påstand. Hillary står til 56 % mod Obamas 23 % og John Edwards på 14 %. Forudsigelserne omkring Obamas muligheder i Missouri og Minnesota var også overvurderet. Begge stater ligger i øjeblikket til Clinton.
Det sker muligvis at Hillary Clinton ikke når præcis 2000 delegerede på Super Tuesday, men hun vil være ganske, ganske tæt på og at at forestille sig at hun ikke vil kunne samlede de sidste nødvendige delegerede sammen efterfølgende er tåbeligt. Efter Super Tuesday er der nemlig stadigvæk store og sikre Clinton-strongholds som Texas, Ohio og Pennsylvania tilbage.
McCain er lille favorit hos Republikanerne
Hos Republikanerne er systemet en smule anderledes, med en del stater der stadigvæk bruger Winner Takes It All-systemet i en eller anden form (nogen steder skal man over 50 % for at få alle de delegerede, mens andre blot kræver simpelt flertal). Det betyder IMO, at man ikke med samme sikkerhed kan forudse hvem der tager nomineringen på nuværende tidspunkt, selv om meningsmålingerne alle sammen viser samme billede for McCain som for Clinton, nemlig at han er langt foran i New York, New Jersey og Californien samt at han burde vinde Connecticut og naturligvis hjemme i Arizona.
Mike Huckabee er stadigvæk marginalt foran i Georgia, Texas og Oklahoma, men målingerne her viser også god opbakning til Fred Thompson der appelerer til samme vælgergruppe som Huckabee. Den tidligere guvernør står desuden til at storsejre på hjemmebanen i Arkansas.
En af de mest interessante opgør mellem Huckabee og McCain Super Tuesday foregår i en af USA's mest konservative, religiøse og forarmede stater: Alabama. En meningsmåling fra 7. januar gav Huckabee en føring på tre procent, 25 % mod 22 % med Fred T. på tredjepladsen med 9 %, men det var altså før South Carolina og hele 29 % af vælgerne havde stadigvæk ikke taget stilling.
Mitt Romney fører i Massachusetts, men McCain er ikke langt bagefter. Mitt Romney har vist sig stærk i caucus’ne – ikke mindst ude vestpå og dem er der en del af Super Tuesday: Alaska, Minnesota, Montana, North Dakota og ikke mindst primærvalget i Utah. Alt i alt, stadigvæk åbent, men ikke lige så åbent som Republikanerne kunne have frygtet hvis Fred Thompson havde vundet i South Carolina.
Et åbent spørgsmål hos Republikanerne er hvad der sker i Illinois. Den sidste meningsmåling er fra midten af december og der er Rudy Giuliani foran, men det kan man vist allerede godt afskrive som værende utidssvarende og ude af trit med udviklingen. Afstemningen i Illinois er et ”open primary” som giver independents lov til at være med og det burde alt andet lige være en fordel for McCain.
Tennessee er også svær at forudse på nuværende tidspunkt, hvis Fred Thompson stadigvæk er på stemmesedlen kunne han godt gå hen og vinde og ellers burde den ligge til Huckabee, men der er ikek foretaget en eneste lillebitte meningsmåling og spørgsmålet er derfor om Thompson trækker sig inden og sætter alt ind på at sikre at The Volunter State går til han ven, John McCain?
Republikanerne har helt sikkert IKKE fundet deres kandidat på Super Tuesday og de skal derfor fortsætte lidt endnu. Et lidt usikkert men optimistisk bud herfra er at John McCain sætter sig på nomineringen 12. februar når der stemmes i Maryland, Virginia og Washington D.C., tre afstemninger der ligger godt til McCain. Maryland har ikke så mange ”bible nuts”, Virginia har mange veteraner og det er vist kun få i D.C. der synger med på Mitt Romneys sang om at ”Washington is broken”.
Hvis ikke feltet bliver skåret ned til maksimum to kandidater - Huckabee og McCain - efter 12. februar så er Republikanerne i mine øjne "in deep shit" og så kan de delegerede (og tv-seerne) godt se frem til det mest spændende konvent siden 1948, men jeg tvivler på at det går så galt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Mit indtryk er at medierne fremstiller McCain som forntløberen med Huckabee i hælene og Romney som nr. 3 og Giuliani som jokeren. Men Romney har næsten dobbelt så mange delegerede som McCain? Tager Romneys strategi udgangspunkt i, at det denne gang ikke handler om at fremtvinge en hurtig afgørelse?
Kan man tænke sig en situation, hvor der der ikke er nogen klar vinder af nomineringen, og hvad sker der så? Står det de delegerede, hvis kandidat ikke er top 2, frit for at stemme på hvem de vil?
[/spørgejørgen]
Ja, rent principielt vil det ske det at staternes delegationer en efter en afleverer deres stemmer og herefter konstaterer dirigenten at der ikke er flertal for nogen kandidat, herefter vil der være frit løb hvor de enkelte delstatsdelegationer forhandler "bilateralt" med kandidaterne, det vil også betyde at nogen af de stater - f.eks. Nevada som i øjeblikket har sine delegerede fordelt på fem-seks kandidater vil stemme "en bloc" på en kandidat - altså bortset fra de to Ron Paul-delegerede der stadigvæk tror han kan vinde.
Så svaret er ja.
Jeg anser nu også Hillary Clinton som storfavorit til at sikre sig nomineringen. Hun er foran i de fleste super tuesday stater, og Obama kan efter at have tabt New Hampshire og Nevada næppe nå at skabe sig det fornødne momentum til at vende om på det billede. Heller ikke selv om han vinder South Carolina på lørdag.
Send en kommentar