Sidste måneds valg var både en succes for kvinder, men også for det jødiske mindretal der går to frem i senatet til 13 og i Repræsentanternes Hus er der nu 30 medlemmer af Abrahams slægt.
I senatet er den jødiske delegation blevet udvidet med Ben Cardin (Mary.) og Bernie Sanders (Verm.) der slutter sig til de ni demokrater: Dianne Feinstein (Calif.), Barbara Boxer (Calif.), Chuck Schumer (N.Y), Frank Lautenberg (N.J.), Carl Levin (Mich.), Herb Kohl (Wisc.), Russ Feingold (Wisc.), Joe Lieberman (Conn.) og Ron Wyden (Oreg.) samt republikanerne Arlen Specter (Penn.) og Norm Coleman (Minn.).
Selv om både Cardin og Sanders forlader Repræsentanternes Hus er der masser af nye kræfter der tager over hvor de slap. De nye ansigter tæller Gabrielle Giffords (Ariz.), Ron Klein (Fla.), John Yarmouth (Kent.), Paul Hodes (N.H.), Stephen Cohen (Tenn.) og Steve Kagen (Wisc.). De er alle seks demokrater.
Blandt de mest indflydelsesrige jøder i kongressen finder man den demokratiske gruppeformand Rahm Emmanuel (Ill.), formanden for udenrigsudvalget Tom Lantos (Calif.), formanden for udvalget for bankvirksomhed Barney Frank (Mass.) og Henry Waxman (Calif.) der skal lede "Government reform Committee".
De 43 jødiske medlemmer af kongressen udgør 8 % af de samlede 535 medlemmer af kongressen hvilket er en anelse mere end jødernes samlede andel af befolkningen der regnes for at være omkring 2 %.
Kilde: Bangitout.com
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Det ser ud som om kvinderne har været rigtig uheldige eller ikke dygtige til at toppe deres republikanske modkandidater. Rigtig mange af de pladser som republikanerne har vundet med mellem 0,2 og 2 % er dem hvor demokraterne har opstillet kvinder. Se hele listen her:
http://www.emilyslist.org/election2006/house.html
Den slags må være vanskeligt at gøre op. Skal man have jødisk far eller er jødisk mor nok for selv at være jøde?
Hvor om alting er: den jødiske lobby/interesser i det amerikanske samfund er meget stærke uanset om der sidder 25 eller 30 i kongressen.
Jeg tror ikke det er så svært at gøre op, listen medregner dem der selv siger at de er jøder, hvad enten de er konverterede ved ægteskab eller er det fra fødslen, ligesom man kan lave en tilsvarende liste med katolikker, presbyterians, mormoner og muslimer.
Men det som de her mange jødiske kongresmedlemmer vidner om, er vel et tegn på mange jøders meget kraftige involvering i samfundslivet, om hvilke mange ressourser der er til at betale for politiske kampagner osv.
Send en kommentar