24.12.06

Californiens guvernør i skiulykke

Californiens republikanske guvernør Arnold Schwarzenegger brækkede benet, da han lørdag morgen lokal tid stod på ski med sin familie i Sun Valley i delstaten Idaho.

The Governator blev straks kørt på hospitalet, og en røntgenundersøgelse fastslog, at han havde brækket sit højre lårben. Han lod sig alligevel udskrive fra hospitalet, så han kan fejre jul sammen med sin familie, oplyser hans talsmand Adam Mendelsohn.

- Der var ingen andre involveret i ulykken, siger talsmanden til nyhedsbureauet AP.

Schwarzenegger, der i november blev genvalg som guvernør for USA’s mægtigste delstat, vil lade sig operere i benet, når han vender tilbage til Los Angeles efter juleferien.

Sun Valley er et af de foretrukne skisportssteder for USA’s rige og berømte. Schwarzenegger ejer en hytte i det eksklusive område, og han har også fået opkaldt en skiløjpe efter sig.

Ingen kommentarer: