Det er ikke kun vælgerne i Minnesotas 5. kongresdistrikt der har fået et nyt kongresmedlem, vælgerne skal i de næste mange år dele deres demokratiske kongresmedlem Keith Ellison med alle muslimer i Amerika - for han er den første og eneste.
Jeg er ikke i tvivl om at han nok skal få sin del af spaltemillimeterne, for han væsentligt mere kontroversiel og radikal end "vores egne" Naser Khader (RV) og Kamal Qureshi (SF).
Søndag aften var Keith Ellison i Dearborn, Michigan for at tale til en islamisk årskongres. Detroit-forstaden er uden sammenligning den muslimske hovedstad i Amerika, her ligger landets største moské og næsten 1/3 af byens indbyggere er muslimer.
- You can't back down. You can't chicken out. You can't be afraid. You got to have faith in Allah, and you've got to stand up and be a real Muslim, sagde Ellison foran de mere end 3000 tilhørere, hvor de fleste klappede, men flere svarede med det muslimske kampråb "Allahu akbar" - "Gud er stor".
Han sagde også i sin tale at muslimer kunne hjælpe med at lære Amerika om "retfærdighed" og "ligestilling" (For det er jo noget af det muslimske lande er særlig kendt for...).
Ellison, der er født i Detroit og først i college konverterede til Islam, har været omdrejningspunkt i en meget følelsesladet debat om muslimer i Amerika siden det republikanske kongresmedlem Virgil Goode (Virg.) i et brev advarede mod at der kunne komme flere "af hans slags" hvis nogen ikke gjorde noget.
Han skal nok afholde sig med at komme med alt for mange af den slags taler for så er det nok rimeligt sikkert at han får sig en modkandidat eller to ved primærvalget om to år.
Kilde: Detroit Free Press
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar