21.12.06

Demokrater i opgør med ingen sex før ægteskaber-politik

Bush-regeringen har brugt 4,5 mia. kr. på kampagner mod sex før ægteskabet. Alligevel bryder 95 procent med rådet. Siden sin tiltrædelse i 2001 har præsident Bush lagt - og fået gennemført - budgetforslag, der har reserveret over 800 millioner dollar (4,5 mia. kr.) til programmer for seksuel afholdenhed.

Forskning fra den liberale private tænketank Guttmacher Instituttet viser, at over ni af ti amerikanere har sex før ægteskabet. Det gælder både mænd og kvinder, ligesom tendensen også viser sig over flere generationer.

- Det er et virkelighedstjek. Sex før ægteskabet er normal opførsel for et markant flertal af amerikanere og har været det i årtier, siger forskningschef Lawrence Finer.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus har lige godkendt en bevilling på 170 mio. dollar over det næste halve år til afholdenhedsprogrammer. Men ifølge flere amerikanske medier arbejdes der på en ændring af bevillings-formuleringen.

Kongresmedlem Henry Waxman (D-Calif.) der skal være formand for Government Reform Committee og dermed skal overvåde alle de statslige institutioner, er blandt dem, der arbejder for en ændring. Han har ifølge sin talsmand tidligere påpeget faktuelle fejl i det pensum, som skulle give skoleelever information om afholdenhed.

Rent praktisk kan der dog gå tid, før amerikanske skoler og sundhedscentre med myndighedernes velsignelse og økonomiske støtte vil kunne informere om- og uddele kondomer.

OPgøret med afholdenshedspolitikken er en af flere ændringer som kan komme i kølvandet på Demokraternes magtovertag i kongressen, på flere områder har administrationen og den gamle kongres haft lidt rigelig tro til og få videnskabelige beviser for forskellige programmer.

Kilde: Berlingske

Ingen kommentarer: