27.12.06

Nekrolog: Gerald Ford død, 93 år gammel

Gerald Ford, den hidtil eneste amerikanske præsident, som hverken er blevet valgt som præsident eller vicepræsident, er død. Han blev 93 år og var de seneste år svækket af sygdom.Ford flyttede ind i Det Hvide Hus i 1974, da Richard Nixon havde en rigsretssag hængende over hovedet som følge af Watergate-skandalen og trådte tilbage. Han fik to et halvt år i verdens mægtigste embede, inden han tabte præsidentvalget i november 1976 til demokraten Jimmy Carter, den daværende guvernør i Georgia.

Præsident Ford (i midten) sammen med forsvarsminister Donald Rumsfeld og stabschef Dick Cheney, April 1975.

Han var blevet valgt til Repræsentanternes Hus i 1948 fra et distrikt i det vestlige Michigan og han havde i løbet af de næste 24 år en ganske flot karriere der bl.a. gjorde at hans republikanske kolleger valgte ham som minority leader en post som han havde i otte år.

I 1973 afløste han Spiro Agnew som vicepræsident, da denne måtte trække sig efter en sag om skatteunddragelse.

Gerald Ford billboard fra valgkampen i 1948.

Gerald Ford blev den længstlevende præsident i historien da han 12. november slog Ronald Reagans "rekord" og med hans afgang er der kun fire præsidenter tilbage, Carter, Bush #41, Clinton og den nuværende Bush.

Kilde: Berlingske
Kilde2: Wikipedia

Ingen kommentarer: