5.8.06

Senatsvalg bliver tæt - ekspert forudser uafgjort

Republikanerne har i øjeblikket et flertal på 55 mod Demokraternes 45 i Senatet. Det betyder, hvilket den kvikke nok har regnet ud, at Demokraterne skal vinde 6 pladser for at tage magten, da fem pladser ikke er nok for så kommer kavalariet i form af Dick Cheney og redder republikanerne med den afgørende stemme. Der er som sædvanlig 1/3 af senatets ethundrede pladser der er på valg og lidt færre end dem er reelt i spil.

Jeg tror at Demokraterne med lidt held kan komme ud af novembervalget med et plus på 5. Det betyder at de sejrer i Montana, Ohio, Missouri, Pennsylvania og i Rhode Island og at de holder i Minnesota, New Jersey og i Washington State, hvor de lokale kandidater er hårdt pressede af etablerede, pengestærke kandidater.

Demokraterne har desuden sat deres lid til både Dave Pederson der stiller op mod Jon Kyl i Arizona, Harold Ford, Jr. i Tennessee og Jack Carter i Nevada men jeg tror ikke at de har styrke nok til at slå deres meget stærke modstandere.

Republikanerne havde primært Florida, Minnesota og New Jersey på deres liste over mulige pickups men i Florida har kongresmedlem Kathrine Harris (R) gjort det fuldstændigt umuligt for sig selv og partiet, I Minnesota har kongresmedlem Mark Kennedy (R) heller ikke kunne få gang i sin kampagne og han ser ud til at tabe klart til Amy Klobuchar. New Jersey er ikke afgjort endnu men jeg tror at demokraten Menendez klarer udfordringen fra Thomas Kean - jeg vil dog på ingen måde vædde hverken penge eller spisning af gamle hatte på det valg. Det er New Jersey og det er et mærkeligt sted.

Der hersker desuden usikkerhed om hvad der sker Connecticut hvor Joe Lieberman jo på tirsdag taber til sin udfordrer Ned Lamont og derefter stiller op som uafhængig.

Men her med 93 dage til valget forudser jeg altså at det ender i en uafgjort.

Ingen kommentarer: