22.8.06

Primærvalg i tre ”red states”.

I dag er der primærvalg i de tre stater Alaska, Oklahoma og Wyoming. Tre stater som er blandt de mest konservative i nationen. Mest interessant bliver det i Alaska hvor guvernør Frank Murkowski (R-AK) er mere eller mindre sikker på nederlag i kampen om at blive genopstillet. Murkowski har været i defensiven i omkring 3 et halvt år siden han som en af sine første beslutninger valgte han at udpege State Rep. Lisa Murkowski (R-AK) til at efterfølge ham som senator.
Desuden har der været en sag hvor guvernøren valgte at købe et privatfly på statens regning, i en tid hvor staten fattes penge, og hvor al sund fornuft sagde at det ville være billigere at flyve rutefly.

Guvernør Murkowski to modkandidater er borgmester Sarah Palin, 42, fra den lille by Wasilla (knap 8000 indbyggere) og forretningsmanden John Binkley, 53, fra Fairbanks. Sarah Palin er umiddelbar favorit og hvis hun vinder, og efterfølgende slår den demokratiske kandidat Tony Knowles, en tidligere guvernør, vil hun blive den første kvindelige guvernør i The Frontier States historie.

I Oklahoma er der to hængepartier fra sidste måneds primærvalg, hvor man skal have afgjort den spændende duel om begge partiers viceguvernørkandidat og republikansk nominerede i det femte kongresdistrikt. Storfavorit til et sæde i kongressen er den nuværende viceguvernør Mary Fallin (R), der siden første runde er blevet endorsed af alle fire af hendes modkandidater. Hendes modkandidat er den (endnu mere) konservative borgmester Mick Cornett fra Oklahoma City.

I valget om hvem der skal have statens næsthøjeste embede skal GOP-vælgerne enten stemme på Speaker Todd Hiett, 39, en meget mulig ”coming man” i partiet og statssenator Scott Pruit, 38. Hiett vandt første runde med 43 % mod Pruits 34 %, så der er 23 % at kæmpe om.
Demokraterne vælger mellem state minority leader Jari Askins, 53, og en advokat der tidligere var staffer for Sen. David Boren (D-OK) i Washington D.C..

I Wyoming er der ikke meget spænding, men mere en slags politisk stoledans hvor en række af statens politikere (Secretary of State, State Auditor og State Treasurerer) er term limited og derfor søger hinandens job.

Ingen kommentarer: