16.8.06

NV: Primærvalg

I går, tirsdag, var der primærvalg i Nevada, en stat som af onde tunger bliver betegnet som en et-partistat der styres af spil, og der var rigtig mange kandidater og derfor blev stemmeprocenten også på godt 30 % af de registrede vælgere og det er rigtig godt. Valget er blevet udlagt som en sejr til yderfløjene i begge partier og derfor bliver det meget spændende i november hvem der løber med sejren.
Nevada er på grund af massiv tilflytning og indvandring blevet en stat som hælder mere og mere mod demokraterne, men som udgangspunkt er det en swing state og det kan gå begge veje.

Der er "fuld spilleplade" til november med både guvernørvalg (Guv. Kenny Guinn (R) er termlimited, senatet (Sen. John Ensign genopstiller) og der er et open seat i kongressen (Nevada 2nd der dækker godt 95 % af staten rent geografisk) efter at kongresmedlem Jim Gibbons (R) har valgt at trække sig for at stille op til guvernør .

Mest interesse er der om guvernørposten hvor demokraterne stille med minority leader i lstatssenatet Dina Titus (D-Las Vegas) der slog borgmester Jim Gibson (D-Henderson). Titus fik 53 % mod Gibsons 36 %. Titus, der er universitetsprofessor tilhører demokraternes venstrefløj mens Gibson er mere konservativ.

Dina Titus, her foran sin bærbare, har i sin tid som statssenator repræsenteret et område med en verdens mest berømte gader - the Las Vegas Strip.

Hos republikanerne vandt kongresmedlem Jim Gibbons med 48 % af stemmerne mod statssenator Bob Beers (29 %) og viceguvernør Lorraine Hunt (18 %). Han fejrede sejren med at sige at nu havde vælgerne et klart valg mellem en "Reagan-konservativ og en Kennedy -demokrat (det er nok ikke svært at forestille sig at han mente Ted Kennedy...)

Valget om at afløse Gibbons i det konservative 2. kongresdistrikt blev aftenens gyser. Secretary of State Dean Heller (R) slog delstatsparlamentsmedlemmet Sharron Angle (R) med blot 428 stemmer. Heller fik 24.781 stemmer (35,1 %) mod Angles 24.353 (34,5 %).
Dawn Gibbons, der er tidligere medlem af delstatsparlamentet og den bedre halvdel til det afgående kongresmedlem blev nummer tre med 25 % af stemmerne.
Sharron Angle havde modtaget næsten en million dollars for den konservative gruppe Club for Growth, der sidste tirsdag havde held til at banke et moderat kongresmedlem ud i Michigan, i Nevada gamblede man - og tabte.

Det kom ikke som nogen overraskelse at Senator John Ensign (R) blev genopstillet for republikanerne og han skal møde Jack Carter (D), søn af USA's bedste ekspræsident Jimmy Carter (D-GA).

Republikanerne gik, heldigvis for dem, glip af en potientiel dårlig historie hvor en nylig afdød kvinde kunne have vundet et kandidatur til "finansminister" (State Treasurer) men hun tabte.

Lidt morsomt er det at man i Nevada kan stemme på "Ingen af de nævnte kandidater" og det er der faktisk en del der benytter sig af. F.eks. satte næsten 20 % kryds i den boks i ovenstående valg.

Ingen kommentarer: