17.8.06

Lobbyistfirmaer ansætter (igen) demokrater

Udsigten til at demokraterne kan vinde kontrollen med i hvert fald et af kongressen kamre har fået lobbyisterne på K Street i Washington til at headhunte adskillige indflydelsesrige demokrater. Det skriver Washington Post. I de seneste år har trenden jo været at ansætte tidligere staffers og kongresmedlemmer fra republikanerne, men lobbyisterne læser åbenbart også meningsmålinger og derfor leder virksomhederne med lys og lygte efter folk der har kontakter til de potentielle nye magthavere.

Det er udsigten til nye udvalgsformænd der har fået firmaer som bl.a. DLA Piper Rudnick Gray Cary LLP til at ansætte den tidligere guvernør i Michigan James Blanchard (D) som sin cheflobbyist, han afløser en republikaner, Cory Alexander, der har været chef for Mads Panny hos kongresmedlem Steny Hoyer (D-MD) er hentet til Fannie Mae, et firma i finanssektoren og også Mark Schuerman der har været stabschef for kongresmedlem Harold Ford er gået over i lobbyistbranchen (hvilket alle tres bankrådgivere sikkert er begejstrede for).

Stephanie Silverman fra Venn Strategies, et firma der har specialiseret sig i skattelovgivning, siger til Washington Post at ” Vi forventer at det politiske resultat i efteråret vil blive sådan at vi ville skulle arbejde mere sammen med Demokrater.”.

Selv et firma som Federalist Group, der tidligere kun har ansat republikanere har set hvad der er ved at ske. Federalist Group, der er et konsulentfirma for store virksomheder, har ansat det tidligere kongresmedlem Chris John (D-LA) til sin gruppe af medarbejdere der tæller en tidligere NRA-lobbyist, et medlem af Bush/Cheneys transition team og medarbejdere for både tidligere majority leadere Dick Armey (R-TX) og Trent Lott (R-MS).

Ingen kommentarer: