22.8.06

Ryd forsiden: Hillary vil være præsident!

Det sker ind i mellem at man må tage sig til hovedet når "nyheder" om amerikansk politik når de etablerede danske medier. F.eks. er gårsdagens historie på Børsen Online at "meget tyder på, at den tidligere førstedame, Hillary Rodham Clinton, er godt i gang med at forberede sig på en heftig valgkamp om præsidentposten i USA i 2008.".

Børsen har tilfældigt fundet ud af det ved at læse Time Magazine, men sandheden er jo at Hilllary siden november 2004 har været frontrunner, storfavorit og meget fokuseret på præsidentvalget i 2008.
Hun har i den periode omgivet sig med konservative republikanske kolleger i senatet for at kunne appelere bredere ved valget (hvilket måske kan være at sælge skindet før bjørnen er skudt). Fundraiset millioner til sig selv og til demokratiske kandidater i hele landet og hun har på intet tidspunkt afvist tanken om at stille op, men blot sagt igen og igen at hendes førsteprioritet var at blive genvalgt som senator for The Empire State, en opgave som tidligere kunne være blevet umulig hvis Rudy Giuliani (R-NYC) havde valgt at stille op imod hende. I stedet for USAs borgmester får hun en nobody som hun tværer.

Børsen Online skriver yderligere "Ikke færre end 32 fuldtidsansatte tæller Hillarys kampagnestab, og hertil kan lægges yderligere en par håndfulde medarbejde, der arbejder i tilknytning til hendes job som senator.

Ydermere råder hun over 13 konsulenter, der bl.a. arbejder på at skabe en national postordrekampagne. Det er dét, Time Magazine tager som et klart tegn på, at Hillary Clinton går efter at blive præsident ved valget om godt to år."

Okay! Men for at skåne de velinformerede læsere af denne blog om mere "yesterdays news" kan jeg i stedet fortælle at kampen om at afløse Hillary allerede så småt er ved at begynde. Hvis Hillary bliver valgt bliver det New Yorks næste guvernør, og med mindre force majoure spiller ind, hedder han Elliot Spitzer. New York Magazine kan berette at Spitzer allerede har fået adskillige donationer til sin i forvejen svulmende pengekasse med 37 mio. $ fra adskillige håbefulde kongresmedlemmer. Blandt dem der er på tale er (i rækkefølge efter distriktsnummer):

Gregory Meeks, 52-årig african-american, fra 6. distrikt
Joseph Crowley, 44-årig irish-catholic fra 7. distrikt
Jerrold Nadler, 59-årig jøde fra 8. distrikt
Anthony Weiner, 41-årig jøde, fra 9. distrikt
Carolyn Maloney, 58-årig presbyterian (dvs. hvid) fra 14. distrikt

Kongresmedlem Anthony Weiner, der er Chuck Schumers protegé er min personlige favorit. Han forsøgte at blive borgmesterkandidat i 2005 og kørte en meget fin kampagne. Umiddelbart ville det være oplagt for Spitzer at vælge enten Weiner eller Nadler, men på den anden side er det måske uholdbart hvis begge af statens senatorer er jøder.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

David G. glemmer, at en meget mulig afløser for Hillary Clinton i senatet, hvis hun skulle blive valgt til præsident, er "Hamlet on the Hudson" alias Andrew Cuomo - søn af legendariske Mario Cuomo. Andrew er tidligere minister i Bill Clintons kabinet og bliver i år, efter et par års ørkenvandring, valgt til det prestigefyldte hverv som New Yorks Attorney General.