Det scenarie har redaktøren af denne blog største konkurrent på det danske marked forsøgt at lancere overfor denne blogger, som umiddelbart er meget skeptisk overfor ideen, en idé som åbenbart skulle være undfanget af den nuværende minority leader Harry Reid (D-Nev.).
Hillary Clinton her sammen med minority leader Harry Reid som åbenbart mener hun skal trække sig som præsidentkandidat. Måske har han set at der er caucus i Nevada umiddelbart efter Iowa og vil spille sig selv på banen.
Argumenterne for skulle være at Hillary i øjeblikket er for uspiselig for en for stor gruppe vælgere til at hun vil have en chance for at slå den republikanske kandidat, uanset om denne skulle blive John McCain, George Allen eller en helt tredje. Hun vil derefter få fire eller otte år i senatet hvor hun kan opbygge en rolle som konsensusbygger og som en pragmatisk politiker der kan skabe resultater. Så kan hun så stille op igen i 2012 hvis republikanerne vinder om to år eller igen i 2016 når en evt præsident Edwards, Warner eller Bayh stopper. Det er Harry Reids plan, timet og tilrettelagt.
Det er bare den dårligste plan som nogen har fundet på siden Hitler sad og stirrede på et kort og tænkte, "Jeg kan sku' da godt banke russerne..." fordi (listet nogenlunde i rækkefølgen med det vigtigste først):
I) Hillary er frontrunner, den demokratiske nominering er hendes hvis hun vil have den og hvorfor skulle hun lade sig spise af med andet. Hun har samlet pengene sammen og jeg tror faktisk at donorerne forventer at hun bruger dem til andet end at vinde senatsvalget i New York.
II) Majority leader er en post der slider rigtig hårdt på imaget. Lidt poppet sagt er det øretævernes holdeplads og selv om den er magtfuld er man også meget udsat. Tom Daschle var en oplagt præsidentkandidat men blev slået og republikanerne John Thune i 2004 og Harry Reid har efterhånden en 50-50 approvalrating i hjemstaten (se udviklingen i Reids approval rating her). Hvorfor skulle Hillary udsætte sig selv for det?
III) Demokraterne er ikke sikre på at vinde flertallet. Så er der udsigt til to-fire-seks-otte år i opposition. Det er ikke fedt at være i opposition.
IV) Bills helbred. Der er ingen tvivl om at Bill Clinton er et afgørende kort hvis Hillary skal blive præsident. Han er hendes chance for at sætte stater som Arkansas, Missouri og måske endda Louisiana i spil. Plus: Han er Bill Clinton, politiks svar på Elvis, Jesus, Paul Gascoigne og Bruce Springsteen - han er hende en uvurdelig støtte og hvis han dør (manden har spist rigtig mange fried chickens i sit liv), dør hendes muligheder praktisk taget også.
V) Alder, Hillary bliver 61 år lige inden valget i '08 og hvis demokraterne vinder vil hun være 69. Så bliver alder pludselig et issue.
VI) For erfaren, historien viser at senatorer der har siddet for længe tit taber præsidentvalg. Otte år er det samme antal som John F. Kennedy sad i senatet, inden han blev valgt.
VII) No time like the present! Selv om alting kan gå meget hurtigt i amerikansk politik er landskabet for 2008 rimelig klart og nogenlunde forudsigeligt i forhold til temaer, modkandidater og den slags ting. Meget kan være ændret sig om 6 eller 10 år så hvorfor ikke tage chancen nu. Det var i virkeligheden lektien fra '92 om igen, hvor primært Mario Cuomo men også et par andre hotshots ville vente til '96 fordi George H.W: Bush virkede for stærk.
VIII) Ingen vicepræsident. Skulle det ske at demokraterne alligvel vandt i '04 så vil der sidde en vicepræsident i otte år og vente på at han kan blive præsident. Det er sjældent set at vicepræsidenten taber nomineringen.
IX) Der er ingen Obama i '08. Det er måske ikke tilfældet om fire/otte år.
4 kommentarer:
Hvem var ud over Cuomo de andre hotshots, der passede i '92?
Fra Wikipedia: In 1991, President Bush had high popularity ratings in the wake of the Gulf War. Many well-known Democrats, including House Majority Leader Dick Gephardt of Missouri and Governor Mario Cuomo of New York, considered the race unwinnable and did not run for the nomination.
Desuden senator Al Gore , Bob Graham , Sam Nunn og George Mitchell for at nævne et par stykker.
Ok, men kun Cuomo kunne have udfordret Clinton i 1992.
Cuomo havde så også været en totalt sej kandidat - men ikke lige så sej som Clinton. Så det var nok meget godt, at han ikke gjorde det.
Men hans 1984 DNC adress er stadig en af de suverænt bedst taler i nyere tid. Man kan høre den igen og igen! "Ten days ago...". Det er retorik, der flytter stemmer!
Send en kommentar