Anmeldelse: An Inconvenient Truth

Jeg er stor tilhænger af udgive liveoptagelser fra koncerter og har adskillige stående i min DVD-samling, men at gøre et powerpointshow, vel at mærke det fedeste af slagsen jeg nogensinde har set, til en film har jeg ikke set før.

Det var indtil i går aftes hvor jeg sammen med 15-20 andre frelste (jeg har en fornemmelse af at jeg tilhørte den absolutte yderste højrefløj i det selskab) sad i Dagmars store sal og så "An Inconvenient Truth" der ifølge trailers og reklamer rigtig nok er en af de mest skræmmende film jeg nogensinde har set.

Et styks filmplakat.

An Inconvenient Truth tager udgangspunkt i "I'll used to be the next President of the United States"-Al Gores foredrag/powerpointshow om global opvarmning og konsekvenserne heraf og krydrer det med optagelser af Al Gore der fortæller om hvordan han har arbejdet for miljøet, hvad der fik ham til at ændre sin holdning samt gamle klip af Kongresmedlem og Senator Albert Gore der afhører vidner til kongreshøringer.

Al Gore er en fremragende fortæller, han er både morsom, interessant og meget overbevisende i sin fremstilling af verdens tilstand. Jeg kommer lige pludselig i tanke om hvorfor jeg i 2000 blev så interesseret i amerikansk politik og fulgte valgkampen mellem ham og Bush så tæt og intensivt som jeg gjorde. Al Gore har meget af skylden for at denne blog i dag eksisterer - ikke kun fordi han opfandt internettet, men også fordi han gjorde mig interesseret i amerikansk politik (sammen med Mads Noesgaard).

Verden havde nok været lidt bedre hvis 300 Florida-borgere havde stemt anderledes.

Men nok om mig, det er nemlig en tænkevækkende, vellavet film og et stærkt politisk argument, der først og fremmest er rettet mod det amerikanske publikum og som sådan fungerer den, men alle os andre kan kun blive en anelse klogere af at se filmen. Ja, og så er det vist den første film jeg har set med moraliserende forslag som en del af rulleteksterne til sidst, med opfordring til at plante træer, købe hybridbiler, få instaleret solvarme, skrive breve om emnet til kongresmedlemmer og hvis de ikke lytter - selv at stille op.

Senator Al Gore fra dengang hvor han bekæmpede ungdomsfordærvende musik og forurening.

Jeg indømmer det gerne, miljøpolitik rager mig en høstblomst og lige indtil i går var jeg glad for at jeg havde Bjørn Lomborg og de andre skeptikere til at forsikre mig om at det nok ikke var så slemt og at det var vigtigere at bruge pengene på at bekæmpe HIV/AIDS eller sørge for rent drikkevand.

Jeg vil anbefale alle at gå ind at se den film og med den anerkendte amerikanske filmkritiker Roger Eberts ord: "In 39 years, I have never written these words in a movie review, but here they are: You owe it to yourself to see this film. If you do not, and you have grandchildren, you should explain to them why you decided not to."

An Inconvenient Truth på IMDB
An Inconvenient Truth på Wikipedia

Katrine Lester (S-Frb.) har i øvrigt et ret morsomt indlæg her om den daglige valg man foretager sig når man gerne vil være miljøbevidst, og tænker "Polerne smelter og det er Skodaens skyld – men jeg har hverken til sinds at ofre den eller den politisk ukorrekte tørretumbler med en energimærkning med et bogstav så langt nede i alfabetet at børnene først lærer det efter juleferien i 1. klasse."