15.9.06

En skal jo vælges!

Alle der er ramt af den farlige virus kendt som "amerikanus politicum interessum" kender det, automatreaktionen ved at enhver mulig kandidat, bortset fra vedkommende som man selv mener er genial, afvises som værende ude af stand til at vinde det pågældende valg fordi han eller hun enten er senator/guvernør/kongresmedlem/for gammel/for ung/for erfaren/for uerfaren/for meget etnisk/for lidt etnisk eller bare ikke tiltagende nok for højre, venstre eller midtervælgerne.

De to frontrunnere som begge to vil sætte nye rekorder for hvem man kan opstille.

Der er ingen tvivl om at når det handler om at finde en præsidentkandidat siger børnelærdommen, og et af de første symptomer på "amerikanus politicum interessum" at en hvid presbyterianer, midt i 50'erne, guvernør i en stat beliggende syd for the "Mason-Dixon Line" (grænsen mellem Pennsylvania, Delaware på den ene side og Maryland og West Virginia på den anden side der markerer forskellen på nord og syd) der er i sit første ægteskab, med to børn og masser af karisma og en smule militærerfaring er den oplagte kandidat og historisk set vil have rigtig gode muligheder for at vinde. Og hvis vedkommende har en populær senator fra Midtvesten med sig er det nærmest lige så umuligt for modstanderne at vinde som det vil være for Brøndby at gå videre i UEFA-cuppen mod Eintrack Frankfurt (note til de ikke fodboldinteresserede, Brøndby tabte den første af to kampe 4-0, red.).

Arkansas guvernør Mike Huckabee ligner profilmæssigt Bill Clinton så meget at det nærmest kun er partifarven der gør forskellen (+ naturligvis et tons karisma og evnen til at vinde et præsidentvalg).

Men i 2008 er der ikke rigtig en sådan i spil (selv om Mark Warner og Mike Huckabee begge kommer ganske tæt på). Men fordi en sådan ikke findes, skal een jo i sidste ende være præsident og så må man se på det øvrige kandidatfelt.

For alle dem som jeg i sidste uge havde på top 3-feltet gælder det at de alle vil være "første et eller andet" uanset hvordan man vender og drejer det.Hillary vil være den første kvinde, Giuliani den første italiener (og den anden borgmester), McCain den ældste, Romney den første mormon og John Edwards den første fra North Carolina.

Senator Evan Bayh fra Indiana har også alle forudsætninger for at være en perfekt kandidat. bare synd at han er omtrent lige så kedelig som en fødselsdagsfest for din tante Olga i Brædstrup.

Men Reagan var den første guvernør fra Californien og den første skuespiller og den første med et livslangt medlemskab af den amerikanske udgave af LO, Clinton den første fra Arkansas og den første fra en stat så lille (Coolidge var født i Vermont, men var guvernør i Massachusetts), og George H.W. Bush var den første vicepræsident i flere hundrede år der blev præsident uden at forgængeren først døde.

Politik er det muliges kunst og i november 2008 vil vælgerne højst sandsynlig blive stillet overfor et valg mellem to kandidater der på hver sin måde vil sætte nye standarder for hvem der muligvis kan blive præsidenter, med vicepræsidentkandidater som måske kommer fra stater som ikke før har haft en sådan, ligesom Cheney, Lieberman og Edwards på hver deres måde satte nye standarder for hvem man kan nominere. Der har siden præsidentvalget i 1900 været kun 27 præsidentvalg og verden og Amerika har ændret sig meget siden Præsident William McKinley slog sin demokratiske udfordrer William Jennings Bryan , et tidligere kongresmedlem fra Nebraska, i et valg der handlede om sølv, Krigen mod Spanien i 1898, Koloniseringen af Filippinerne.

Der har aldrig været opstillet en præsidentkandidat fra Florida, eller en republikansk katolik, eller en lillebror til den siddende præsident og det kommer der nok heller ikke denne gang.

I den amerikanske nationalsport - professioniel rundbold er det muligt at lave alt mulig statistik på hvor god en spiller er til at ramme bolden, og statistikkerne er ofte meget præcise fordi hver spiller har haft måske tusinder af forsøg, men hver eneste gang han igen stiller sig til pladen er der mulighed for at han slår et home-run - uanset hvad statiskken nu ellers siger.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes, det er en fin lille gennemgang.

Engang imellem må man trække på hovedet, når man hører politiske eksperter snakke om alle traditionerne. Så mange amerikanske præsidenter har der altså heller ikke været, så listen over ting, der ikke plejer at ske er meget lang. ;)

DanskPol sagde ...

Det tror jeg i virkeligheden også var min pointe. Men jeg valgte så lige at smøre det ud i en alt for lang post.