Det er efterhånden længe siden at jeg har haft en organiseret gennemgang af hvordan det ser ud med kandidaterne til præsidentvalget og her er så mit bud på den øjeblikkelige stilling i kampen om nomineringen og denne gang med et bud på hvem der evt. kunne tænkes at blive vedkommendes runningmate.
Demokraterne
1) Senator Hillary Clinton (New York): Intet har rokket på HRCs status som kæmpefavorit, frontrunner og hende man skal slå hvis man vil selv har ambitioner.
Runningmate: Guvernør Ed Rendell (Pennsylvania): Rygterne fra delstatshovedstaden Harrisburg vil fortælle at Rendell er i kontakt med Clinton om at blive testing ground for en række af de initiativer som Clinton vil gå til valg på. Hvis Rendell skal være VP kræver det minimum tre ting, 1) At han slår Lynn Swann til november, 2) At Pennsylvania har udemærkede økonomiske nøgletal og 3) at ham og Hillary vinder valget. Med Rendell på holdet forbedredes demokraterne muligheden i Pennsylvania der er en afgørende swingstate og forhåbentlig også i nabostaterne West Virginia og Ohio.
Andre: Sam Nunn (GA), George Mitchell (ME) og Max Cleland (GA)
2) John Edwards (North Carolina): Hvis Edwards vinder bliver det ikke mindst pga af en fordelsagtig primærskalender (det har jeg nævnt før, men for evt. nye læsere). Edwards har gode forbindelser til fagbevægelsen som er vigtige i Iowa og Nevada, her vil Edwards have gode muligheder for at få momentum der kan bringe ham levende igennem New Hampshire og så er han på hjemmebane i sin fødestat South Carolina.
Runningmate: Edwards kan i mine øjne vælge mellem "Clinton/Gore-strategien" nemlig en der i profil ligner ham selv en del, en ung sydstatsmand som guvernør Mark Warner, der vil forøge mulighederne i Virginia, West Virginia og hjemme i North Carolina eller han kan vælge "Bush/Cheney-strategien" hvor man vælger den ældste, mest sikkerhedspolitisk erfarne hvide mand man kan opstøve i unionen, f.eks. General Wesley Clarke (Ark.) eller vietnamveteranen og tidligere senator Max Cleland (Georgia).
3) Guvernør Mark Warner (Virginia): Han vinder kun hvis der sker en eller anden overraskelse og han er hårdt ramt af at demokraterne ikke ligefrem er begejstrede for de midtersøgende politikere i øjeblikket. Men har er klart "best of the rest" der tæller Chris Dodd (Conn.), Joe Biden (Del.) og Evan Bayh (Ind.).
Runningmate: Warner kigger på kortet og vælger en geografisk perfekt løsning, Bayh eller Ken Salazar (Colo.) og sætter dermed en række røde stater i spil.
Republikanerne
1) Senator John McCain (Arizona): Er i øjeblikket favorit, men han kan hurtigt falde hvis anti-McCain kræfterne finder fælles fodslag. Har god organisation og bred støtte i hele landet fra 2000.
Runningmate: Han vælger sin ven og proselyt Chuck Hagel (Neb.). Så er der ingen tvivl om hvem der er "strong on security " og den 10 år yngre Hagel vil samtidig give lidt ungdom og vitalitet uden at overskygge McCain.
2) Guvernør Mitt Romney (Mass.): Jeg er selv skeptisk, men hvis han kan overbevise evangelisterne om at han ikke er så meget mormon at det gør noget, men at han samtidig er overbevist family values-mand kan han godt vinde, jeg tror ikke han vil have mange chancer i november.
Runningmate: Romney mangler udenrigs- og sikkerhedspolitisk erfaring og hvis McCain sagde ja ville det være oplagt. Ellers kunne man også overveje folk som Condoleeza Rice (Calif.) eller Colin Powell (NY) der ville være et godt signal til minorities og i Powells tilfælde også være et godt politisk kort i forhold til moderates der ikke bryder sig om Irak-krigen.
3) Mayor Rudy Giuliani (New York): På sådan en dag som 11. september er det vil passende at huske på hvor populær denne new yorker er i hele landet. Han er måske ikke en Eisenhower, men det kommer tæt på. Havde det ikke været for en del demografiske hurdles (hvis Giuliani bliver valgt vil han være den første katolik, den første italian-american og den første indfødte new yorker til at blive opstillet for Republikanerne - men på den anden side hvis en mormon fra Massachusetts kan blive valgt så kan Borgmesteren også.)
Runningmate: Mangler politisk tyngde i Washington og skal have fat i en Beltway-insider ala Dick Cheney. Måske en som formanden for senatets udenrigsudvalg Dick Lugar (Ind.) eller nuværende majority leader Bill Frist (Tenn.), det kunne også være en som majority leader John Boehner (Ohio).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Hm, Edwards havde vel samme fordel for fire år siden uden at det ultimativt gjorde nogen stor forskel fra ham.
To andre spørgsmål:
a) Clinton - Giuliani. Hvem vinder New York?
b) Obama som mulig VP-kandidat?
1) Edwards muligheder er forøget fordi Nevada er rykket frem og South Carolina nu er alene i forhold til '04 og at han er mere kendt nu, end han var for fire år siden.
a) Clinton vinder New York fordi det er en overvejende demokratisk stat.
b) Hvorfor? Hvad kan han tilbyde til en demokratisk kandidat? The Black Vote og Illinois plus det faktum at han vil overskygge alle og straks sætte gang i en debat om det i virkeligheden ikke skulle ha' været ham (som med både Lieberman og Edwards).
Kan du undgå buzz som "var det i virkeligheden ikke ham, vi ville ha'"? Det handler vel dybest set om momentum...
Når du siger, at NY er en demokratisk stat -- betyder det så, at Giuliani aldrig vil vinde den? (Han vandt sit genvalg som borgmester 55-43 i 1997 og er næppe blevet mindre populær siden da). Jeg er enig med, at han næppe slår Clinton dér (vandt 53-40 i sit eget valg til Senatet i 2000), men det er vel Giulianis ambition at vinde NY, hvis han skal have en chance efter primærvalgene? (Manden lovede trods alt, at han ville sikre Bush staten New York i 2004!)
"Kan du undgå buzz som "var det i virkeligheden ikke ham, vi ville ha'"? Det handler vel dybest set om momentum..."
Ja, den diskussion eksiterede aldrig for GWB.
"Når du siger, at NY er en demokratisk stat -- betyder det så, at Giuliani aldrig vil vinde den?"
Jeg mener at i et match-up med eksempelvis Clinton/Rendell og Giuliani/Lugar på den anden side vinder Clinton fordi de hver især udjævner hinandens geografiske fordel og dermed bliver det et sprøgsmål om partifarver. Den kamp vinder Hillary.
"Han vandt sit genvalg som borgmester 55-43 i 1997 og er næppe blevet mindre populær siden da). Jeg er enig med, at han næppe slår Clinton dér (vandt 53-40 i sit eget valg til Senatet i 2000), men det er vel Giulianis ambition at vinde NY, hvis han skal have en chance efter primærvalgene?"
Nej, GOP har ikke pinedød brug for at vinde New York hvis de skal vinde. Men både New York og måske også New Jersey kommer i spil med Giuliani på den republikanske ticket.
Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående scenarie tror jeg igen at kampen kommer til at stå i staterne, udover Jersey, Ohio (must win for begge kandidater), Iowa, Ark., W. Vir., Colo. og N. Mex. (muligvis et par stykker mere som Fla., N.H. og Wis.)
"Manden lovede trods alt, at han ville sikre Bush staten New York i 2004!)"
Tihi - det er sjovt sagt.
"Tihi - det er sjovt sagt."
Jeg gør, hvad jeg kan for at underholde.
"Ja, den diskussion eksiterede aldrig for GWB."
Der skal meget til at ønske sig Cheney som præsident. Der er den klassiske joke, hvor Bush og Cheney sammenligner approval ratings, og Cheney spørger Bush "What's your secret?".
Jeg tror, at jeg vil melde ud af diskussion med en observation omkring Obama (valgt i 2004), der er klippet fra herrens eget arkiv:
"Skulle det ske at demokraterne alligvel vandt i '08 så vil der sidde en vicepræsident i otte år og vente på at han kan blive præsident. Det er sjældent set at vicepræsidenten taber nomineringen. (...) For erfaren, historien viser at senatorer der har siddet for længe tit taber præsidentvalg. Otte år er det samme antal som John F. Kennedy sad i senatet, inden han blev valgt."
Det ændrer ikke på, at Obama har gjort det klart, at han ikke stiller op til hverken præsident eller VP i 2008, men "No time like the present! (..) Meget kan være ændret sig om 6 eller 10 år så hvorfor ikke tage chancen nu."
"Jeg tror, at jeg vil melde ud af diskussion med en observation omkring Obama (valgt i 2004), der er klippet fra herrens eget arkiv:"
Jeg skriver jo så meget vrøvl, det kan man ikke bruge som argument. Tiderne skifter og man har et standpunkt:-)
Men:
1) Om han blive VP-kandidat er i sidste ende ikke noget Obama har indflydelse på. Det er en suveræn beslutning som bliver taget af Hillary, Bill og en lille gruppe på 2-3 mand der ud over. Jeg tror ikke han får tilbuddet.
"Skulle det ske at demokraterne alligvel vandt i '08 så vil der sidde en vicepræsident i otte år og vente på at han kan blive præsident. Det er sjældent set at vicepræsidenten taber nomineringen."
Hvis det ender med en vicepræsident Rendell er det nok meget tvivlsomt om man skal dømme eventuelt yngre kræfter ude. Rendell er født i 1944 og vil i så fald være en ældre herre når den tid kommer (her kan man så blande McCain ind i diskussionen, men lad nu være med det. It's different because i say so!)
(...) For erfaren, historien viser at senatorer der har siddet for længe tit taber præsidentvalg. Otte år er det samme antal som John F. Kennedy sad i senatet, inden han blev valgt.".
Obama vil stadig kun have siddet 10 år i senatet, two terms og være 53 år gammel.
"Det ændrer ikke på, at Obama har gjort det klart, at han ikke stiller op til hverken præsident eller VP i 2008, men "No time like the present! (..) Meget kan være ændret sig om 6 eller 10 år så hvorfor ikke tage chancen nu."
Det tror jeg stadig på. Men jeg forstod dit oprindelige spørgsmål som en vurdering af Obamas muligheder for at blive opstillet. Dem mener jeg i bedste fald er små.
Jeg tror ikke engang selv, jeg forstod mit første spørgsmål.
Du har sandsynligvis ret med tilbuddet om VP-posten (du ved mere end mig, derfor spørger jeg), men det er vel et stærkere argument for selv at prøve i '08? For er VP ikke en mulighed, er alternativet ikke nødvendigvis 2012 som du siger. Det kan lige så godt være 2016 eller ligefrem 2020, hvor Obama vil have ramt sin tredje periode i Senatet.
Hvis Obama virkelig har ambitioner om at blive præsident, skal han lade sig vælge til guvernør i Illonois i 2010, lade sig genvælge i 2014, skabe nogle flotte resultater på økonomi, uddannelse, kriminalitetsbekæmpelse og derefter stille op til præsidentvalget i 2016. Yes, sir.
Mine clairvoyante evner kan ikke overskue scenarier halvandet årti ud i fremtiden, desværre. I'm good - but not that good!
Der er ingen tvivl om at hvis Obama får tilbudt VP af Hillary skal han sige "Yes, Maam!" og bare enjoy the ride.
Han vil være fantastisk på the campaign trail, han vil få masser af god presse, få sorte og unge til stemmeboksen og måske vinder de.
I så fald de vinder og bliver genvalgt bliver Barack, med mindre han dør eller bliver ramt af en voldsom skandale, med 99,99 % sikkerhed demokraternes præsidentkandidat i 2016.
Taber Hillary i '08 vil han stadig være et godt bud i '12.
Til Uffe:
Det er en god plan bortset fra at vejen fra Illinois Governor Mansion traditionelt ikke ender i Det Hvide Hus men i en etværelset i en Illinois Department of Corrections institutioner.
Ja, den er god med dig, David. Førstetjansen i Illonois vil være et perfekt springbræt, hvis posten udfyldes med integritet og politisk boldness.
Glemte du forresten at kigge på Dick Lugars birth catificate, da du nævnte ham som en potentiel running mate i '08? Når man er et heartbeat væk fra præsidentposten går det ikke, at man er mellem 76 og 84.
"Førstetjansen i Illonois vil være et perfekt springbræt, hvis posten udfyldes med integritet og politisk boldness."
Nu er der tale om Obama, og han er blot et menneske;-)
"Glemte du forresten at kigge på Dick Lugars birth catificate, da du nævnte ham som en potentiel running mate i '08?"
Lugar ligner en der ikke er en dag over 67 og han er stadigvæk åndsfrisk.
"
"Glemte du forresten at kigge på Dick Lugars birth catificate, da du nævnte ham som en potentiel running mate i '08?"
Lugar ligner en der ikke er en dag over 67 og han er stadigvæk åndsfrisk.
"
Exciting stuff - og man kan da ikke klandre dig for at være pensionistfjendsk :-)
Send en kommentar