Dette er lidt af en milepæl for mit lille hobbyprojekt. Jeg har nemlig været i kontakt med demokratisk senatskandidat Pete Ashdown fra Utah der dermed bliver den første amerikanske kandidat der bliver citeret direkte til garby.dk.
Af samme grund har jeg lovet at oversætte artiklen til engelsk så Ashdown-kampagnen evt. kan vælge at linke til den. Den vil komme i morgen aften.
Pete Ashdown: Internetgenerationens politiker
Når fodboldkampen fløjtes i gang er stillingen altid 0-0 og man siger at derefter kan alting ske. Det samme kan siges om kampen om senatspladsen i Utah mellem veteranen Orrin Hatch, der har siddet på posten siden 1976 og rookien Pete Ashdown der stiller op til en politisk post for første gang i sit liv.
Pete Ashdown er i sit civile liv grundlægger af internetvirksomheden Xmission - the leading independent Internet service provider in the State of Utah.
Man her holder sammenligningen med sportens uforudsigelighed så også op, for der er tale om et valg som er meget op af bakke for Ashdown.
Midlerne som de to kandidater har til rådighed fortæller alt om styrkeforholdet, Orrin Hatch har 2 millioner $ på kampagnekontoen mod Ashdowns 20.000 $ og den republikanske partiorganisation i staten kører i et helt andet gear end den demokratiske.
Utah er en republikansk højborg som i 2004 gav præsident Bush 72 % af stemmerne og senator Orrin G. Hatch er en institution i staten på linie med Robert Byrd i West Virginia og Ted Stevens i Alaska.
Pete Ashdown er vokset op i Salt Lake City forstaden Bountiful som søn af far Robert der inden han blev pensionist arbejdede sig op fra at være maskinarbejder til underviser på det lokale community college i Salt Lake og mor Greta der efter 2. verdenskrig som 20-årig forlod Esbjerg og flyttede til Amerika.
Pete Ashdown har stadigvæk kontakt til familien i Danmark, han har en tante i Danmarks næststørste by Århus og en af mor Gretas kusiner bor hjemme i fiskerbyen Esbjerg.
Jeg har talt (over det fantstiske internet naturligvis) med Ashdown om hvorfor han stille op til senatet, hvilke mærkesager han har valgt at slå, om krigen mod terror, hvad han mener om Muhammed-tegningerne og om hans danske rødder.
David Troels Garby (DTG): Hvorfor skal vælgerne i Utah skifte en driftsikker politiker som Orrin Hatch ud, som man ved kan sikre føderale midler til staten med en helt ukendt?
Pete Ashdown (PA - ikke det palæstinensiske selvstyre): Ancinnitet giver en masse magt i Senatet, men det er vigtigt at denne magt bliver brugt til gavn for senatorens vælgere. Jeg fik interesse for at stille op da jeg følte at den lokale IT-industri i Utah blev forfordelt i forhold til medieinteresser udenfor staten. Jeg har en vision for et Amerika i dette århundrede og flere mennesker er bekymret omkring vores fremtid end om ancinnitet.
DTG: Hvad er det så for en vision og et budskab som du gerne vil have spredt ud?
PA: Jeg tror på at fundamentet for demokrati er deltagelse. Budskabet som jeg gerne vil sprede til Utah og Amerika er at gennem kommunikation og teknologi har vi muligheden for at få alle, ikke bare dem med indflydelse og penge, til at deltage i det offentlige liv. De bedste ideer kommer direkte fra folket, med moderne software og Internet kan folk få deres ideer igennem til deres folkevalgte repræsentanter og blive hørt.
DTG: Ville du ikke have større chancer for at vinde imod en af landets mest erfarne politikere, hvis du fik lidt erfaring ved at stille op til delstatsparlamentet og lærte at "spille spillet"?
PA: Det er et spørgsmål som jeg ofte bliver stillet, men det er ironisk nok for Senator Hatch havde ingen tidligere erfaring da han stillede op første gang i 1976. Politiske poster skal være åbne for alle, ikke bare dem som langsomt har klatret op af rangstigen.
DTG: Hvordan er det som Demokrat at stille op i en stat der ifølge meningsmålingerne er den stat der er mest pro-Bush i landet og sætter det nogle begrænsninger op for hvad du kan sige og gøre?
PA: Utah ER altovervejende en konservativ stat. Men en af vores tre kongresmedlemmer, Jim Matheson, er demokrat og selvom Utah gav Bush 70 % af stemmerne i 2004 stemte 43 % på en demokrat (Jim Mathesons bror Scott, red.) til guvernørvalget. I jeg stiller op med respekt for præsidentembedet og for min modstander. Selvom der er rum for uenighed, så er jeg betænkelig ved den bitterhed der er imellem de politiske partier i Amerika. Den slags vil jeg ikke være en del af.
DTG: Hvad er det ved Jim Matheson der gør det muligt for ham at vinde i den mest røde stat?
PA: Jeg beundrer Jim for hans politiske fornemmelser. Han er den eneste anden politiker som jeg møder når jeg besøger landområderne i staten. Han er midterorienteret politiker der gør et stort arbejde i at repræsentere sine vælgere. Jeg tror på at politik er et valg mellem at gå på kompromis med sin egen overbevisning, men at sætte ens vælgeres behov over den.
DTG: Demokraterne har de sidste par år vundet lidt indpas i de små stater i nordvest, mest bemærkelsesværdigt med sejrene i guvernørvalgene i Wyoming og Montana. Kan du bruge nogle af erfaringer derfra i din kampagne?
PA: Jeg havde muligheden for at møde guvernør Schweitzer (D-Mont.) i april sidste år og jeg var glad for de råd han gav mig. Han lagde vægt på at folk skal kedne der som person i stedet for at drukne dem med policy. Han tror, ligesom jeg gør, på at de fleste mennesker stemmer på personen fremfor partiet. Derfor er gør jeg et stort arbejde for at introducere mig selv overfor Utahs vælgere.
Den danske forbindelse
DTG: Din mor er dansk. Hvad er din forbindelse til Danmark og taler du dansk?
PA: Jeg har besøgt Danmark tre gange, to gange da jeg var barn og en gang på min bryllupsrejse. Desværre er min bedsteforældre, min mor og min onkel alle gået bort, men jeg har stadigvæk en tante der bor i Århus og en kusine til min mor der bor i Esbjerg. Med hensyn til mine sproglige evner. De er meget dårlige. Jeg vil ikke forsøge at skrive dansk, men jeg kan takke dig for måltidet hvis du fodrer mig (skægt, red.).
DTG: Utah er den stat med den største gruppe af danske immigranter, næsten 7 % af indbyggerne har danske rødder. Jeg mener at danske immigranter generelt hører til blandt de mest konservative vælgere. Er det en korrekt opfattelse og hvad tror du grunden er?
PA: Min mor var meget liberal, faktisk så meget at hun plejede at have en t-shirt hvor der stod "Liberal" på når hun skulle til møde i grundejerforeningen. Jeg har mødt mange danske immigranter her i Utah i mit liv, men ikke så mange på denne kampagne så jeg kan ikke rigtig danne mig et billede af hvordan de står politisk.
DTG: Hvis man kommer til Utah hvordan oplever man så det danske mindretal, udover at man møder folk der hedder Larsen, Petersen og Hansen?
PA: Der er et par danske forretninger og festivaller i Utah, men jeg ved ikke om der er nogen formelle organisationer (Rebild-selskabet har en afdeling i Utah, red.), så jeg tror ikke du ville blive overvældet af det danske community her, det er ikke noget man er så frembrusende med.
Min mor arbejdede hårdt for at tale engelsk uden accent. Hun var stolt af at være dansker, men hun var også stolt af at være amerikaner. Jeg tror det er et fællestræk for den generation af immigranter og sikkert også grunden til at hun aldrig lærte sine børn dansk.
Muhammed-tegningerne og Krigen mod Terror
Det er svært som dansker at have fat i nogen uden at spørge om de famøse tegninger og da jeg ikke er særlig original valgte jeg naturligvis at spørge Pete hvad han mener om dem og ikke overraskende er svaret meget rammende fro den amerikanske reaktion på hele sagen.
DTG: Det store samtaleemne i Danmark er offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne og den vrede der efterfølgende har spredt sig til den muslimske verden og ført til afbrændning af bl.a. danske ambassader og boycut af danske produkter. Hvad mener du om hele sagen?
PA: Jeg mener at muslimerne overreager når de holder et helt land ansvarlig for hvad pressen der gør, men på den anden side er Jyllands-postens ufølsomhed også uansvarlighed. Jeg er varm tilhænger af ytringsfrihedens idealer, men med ytringsfriheden følger et stort ansvar.
DTG: Flere demokrater i Washington har opfordret til at man sætter en slutdato eller laver en exitstrategi for det amerikanske engagement i Irak. Hvad mener du om det forslag og om hele Krigen mod Terror?
PA: Jeg har hørt så mange forskellige reporter om vores tilstedeværelse i Irak enten er godt eller også dårligt for irakerne, så jeg kender ikke sandheden. En har på min hjemmeside foreslået at irakerne holder en folkeafstemning om vores tilstedeværelse og dermed kan vi komme til at kende sandheden. Hvis irakerne synes vi skal blive skal det medfølge en overvejelse af de økonomiske omkostninger der er forbundet herved. Vil de have at vi rejser bør vi trække os tilbage til de nærliggende lande (???) og holde øje med den iranske grænse.
Jeg er bekymret over at vi kæmper Krigen mod Terror med miltære styrker. Vi udvider modstanden mod Amerika og skaber derved flere terrorister. Jeg tror det ville være mere gavnligt i det lange løb hvis USA brugte lige så mange kræfter på at bekæmper sult, sygdomme og fattigdom. Det koster ca. 2500 $ at give en landsby rent drikkevand. Det vil vinde langt flere hjerter og hjerner hvis vi sætter et amerikansk flag på siden af brønden end en bombe i hoved på fjenden. Amerika skal endnu engang være et fyrtårn for det alt godt.
Med de ord takker jeg Pete Ashdown for at gad at bruge lidt tid på at forklare sig. Når skal han bare overbevise vælgerne om at det er på tide at sende internet-generationen til Washington D.C..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Fremragende interview. Og du fortjener virkelig denne anerkendelse.
Han skal nu nok kridte skoene, hvis han skal over 35 %.
Men okay da Orin Hatch vandt i 1976 slog jo faktisk Frank E Moss (D) som havde vundet 3 valg i træk, heraf 2 meget sikkert.
Det er jo meget få sidende senatorer, der taber, faktisk er oddset vel nærmest 10 til 1. Men underet er altså skert i Utah før
Og så har senatvalget i Utah forøvrigt den lille krølle at:
Julian Hatch (Green) - Disabled Veteran & Environmental Activist
Stiller op. Og ja, han er faktisk en fjern slægtning til Orin Hatch.
De Grønne har tidligere været rimeligt godt kørende i Utah ( Nader fik 6-7 % i 2000). Men over 2 % vil være en overraskelse, også for USGP
Jeg tror at det vil være imponerende hvis Ashdown får mere end 25 %.
Man skal huske at Frank Moss i sin tid (tilbage i 1958) blev valgt med kun 40 % af stemmerne, da de republikanske stemmer blev splittet mellem senator Watkins og den tidligere guvernør Bracken Lee, der stillede op som Independent.
Lidt hårdt. Lige side 1976 har demokraterne fået
1982 41,3
1988 32,2
1994 28,2
2000 31,5
Mod Orin Hatch
Den anden GOPs senator
Robert Bennett vandt i 2004 68,1 mod
28,9 mod demokraten Paul vam Dam.
Over 30 % har han da en chance for
Rigtig fedt - spændende indslag...godt gået
Send en kommentar