18.2.06

Rumsfeld: Ekstremister vinder mediekrigen

Det kan godt være at amerikanerne vandt krigen i Irak og Afghanistan, men fra hulerne i Tora Bora Bjergene og lerhytterne i Peshawar har islamisterne vundet krigen på nettet.
Forsvarsminister Donald Rumsfeld (R-Ill.) sagde i en tale til Council on Foreign Relations i New York fredag. Ifølge forsvarsministeren har Al-Queda og andre radikale islamiske grupper har forgiftet den muslimske befolkning opfattelse af USA via dygtig udnyttelse af internettet. Det skriver USA Today (og her er historien fra fosvarsministeriets egen presseafdeling).


Donald Rumsfeld til en høring i Repræsentanternes Hus sammen med formanden for the Joint Chiefs og general i marinekorpset Peter Pace.

Rumsfelds tale kredsede om hvordan man som en del af krigen mod terror bliver nødt til at komme igennem med et andet budskab end det anti-vestlige budskab som islamiske ekstremister udbreder i hele regionen bl.a. gennem blogs, e-mails og SMS-beskeder som man har set det ske under hele affæren med Muhammed-tegningerne.

"Jeg tror fuldt og fast på at frie mennesker, præsenteret med nok information, på sigt vil finde vej til at træffe de rigtige beslutninger." sagde Rumsfeld.

"Vores fjender har dygtigt indstillet sig på at kæmpe nutidens mediekrig, mens vi - vores land og regeringen - ikke har gjort." sagde Rumsfeld, der efterfølgende citerede endnu en af den verdens bærme for at sige at deres terrornetværk var i en krig om muslimernes hjerner og hjerter. Rumsfeld var enig og sagde at kampen om den offentlige opinion er mindst lige så vigtig som den miltære kamp.

Reform af forsvaret
Militæret bliver nødt til at fokusere mere på at indstille sig til forandringerne i det globale medielandskab var budskabet fra Rumfeld der sagde "I nogle tilfælde har militærets PR-medarbejdere for lidt uddannelse i at arbejde med medierne og alt for lidt, hvis nogen, viden om vigtigheden i timing og hurtige svar og ikke mindst en forståelse af de digitale medier."

Forsvarsminister Rumsfeld sagde ogsa at "Regeringsapparatets PR-system er antikveret. Når man arbejder fra otte timer om dagen, fem dage om ugen er der svært at holde tempo med resten af verden. Det er en uacceptabel farlig ineffektivitet."

Ingen kommentarer: