19.2.06

Største fejltagelse i historien

Var det Vietnam-krigen eller Monica Lewinski-affæren der er den største brøler? Universitetsfolk havde sat hinanden stævne i Louisville, Ky, for at afgøre hvad der var de største fejltagelser begået af en amerikansk præsident. Det skriver Associated Press.

Politologen Gary Cregg sagde om udvælgelsen: "Vi kan muligvis lære lige så meget - eller måske enddag mere - ved at se på fortidens fejltagelser end ved at se på hvad der gjorde præsidenterne store.

Vinderen blev præsident James Buchanan (D-Penn.) der sad fra 1857 til 61. Deltagerne på konferencen var enige om at han som præsident var ansvarlig for at sydstaterne brød ud af unionen og dermed startede den amerikanske borgerkrig. Det er heller ikke smart at være ansvarlig for at den slags sker.
Præsident James Buchanan kunne ha' gjort mere for at stoppe borgerkrigen og det var, set i bakspejlet, nok en pænt dårlig beslutning.

Nummer to på listen blev Andrew Johnson (D-Tenn.) der efter førnævnte borgerkrig besluttede at lave en alliance med de hvide i syden om at stoppe med forbedringer for de just frigivne slaver. En beslutning der førte til det defacto apartheid der først blev ophævet af Kennedy og Johnson hundrede år senere.

Lyndon B. Johnson (D-Tex.) tog 3. pladsen for at lade krisen i Vietnam optrappe.

De resterende fejltagelser var ifølge forskerne:

4) Wilsons modstand mod at gå på kompromis med Versailles-traktaten efter 1. verdenskrig. En beslutning der var kraftigt medvirkende til verdenskrig vers. 2.0.

5) Nixons forsøg på at mørklægge Watergate.

6) Madisons manglende evne til at holde USA ude af krigen mod Storbritannien i 1812.

7) Jeffersons embargo-lov fra 1807 der forbød handel med Europa under Napoleonskrigene.

8) Kennedys godkendelse af Svinebugtsinvasionen der var medvirkende til at udløse Cuba-krisen.

9) Reagan og salget af våben til de forfærdelige iranere for at støtte anti-kommunistiske grupper i Nicaragua kendt som Iran-Contragate.

10) Monica Lewinski!

Ingen kommentarer: