7.2.06

Update: Guvernørvalg '06

Her er en hurtig gennemgang af de seneste meningsmålinger fra fem forskellige guvernørvalg i 2006.

Colorado: Denvers populære borgmester John Hickenlooper (D) valgte, efter lang tids spekulation, ikke at stille op til guvernør. Dermed er banen åben for Bill Ritter, en tidligere district attorney fra Denver der ikke er populær blandt de demokratiske partiaktivister fordi han pro-life.
Med Hickenlooper ude er kongresmedlem Bob Beauprez (R) favorit til at efterfølge guvernør Bill Owens.

Kongresmedlem Bob Beauprez kan meget muligt blive den næste guvernør i Colorado.

Maine: Guvernør John Baldacci (D) ser ud til at skulle kampe hårdt for at blive genvalgt hvis Republikanerne vælger enten tidligere kongresmedlem Dave Emery eller Statssenator Chandler Woodcock.
En meningsmåling viser et problem for Baldacci som Helle Thorning-Schmidt nok kan nikke genkendende til. Demokratiske vælgere mener at han er for midtersøgende, Republikanerne mener til gengæld han er for liberal.

Nevada: Kongresmedlem Jim Gibbons (R) har et lille overtag mod begge mulige demokratiske kandidater, borgmester i Las Vegas-forstaden Henderson Jim Gibson og statssenator Dina Titus. Tallene: Gibbons vs. Gibson: 43 - 38, Gibbons vs. Titus: 46 - 41.

Oklahoma: Guvernør Brad Henry (D) blev valgt med kun 43 % af stemmerne ved valget for tre år siden (et valg som efter sigende blev afgjort af en samtidig folkeafstemning om forbud mod hanekampe) da han slog kongresmedlem Steve Largent (R) og den uafhængige kandidat Gary Richardson.
En demokrat i en stat hvor Bush slog Kerry med 31 % (65,5 - 34,4) burde være et oplagt mål for et Republikansk pick-up i 2006, men nej.
Brad Henry fører i en meningsmåling over kongresmedlem Ernest Istook (R) med 58 - 31.

Wyoming: Næsten samme historie som i Oklahoma, guvernør Dave Freudenthal (D) fører med imponerende 55 - 17 mod den formodede republikanske kandidat Ray Hunkins. Bush/Cheney vandt med næsten 40 % i USA's mindste stat.

2 kommentarer:

Henrik Hansen sagde ...

Nu er Cheney vel også fra Wyoming, ikke eller husker jeg forkert ?

DanskPol sagde ...

Jo, det er rigtigt men det gør ikke den store forskel, Reagan vandt Wyoming med 35 % i 1980 og med 42 % i '84 og George H.W. Bush vandt med 22 % i '88.
Resultaterne fra Clinton-valgene sløres jo af at Ross Perot fik sine bedste resultater i det område (henholdsvis 25% i '92 og 12% og 12% i '96).

Demokraterne har kun vundet to gange i Wyoming siden 2. verdenskrig. Truman i '48 og Johnson i '64.