Garby grubler om den demokratiske vicepræsidentkandidat

Ansporet af diskussionen om George Allen og hvem der evt. kunne bruges som Republikansk running-mate for John McCain kommer her lidt tanken om hvem Hillary Clinton kunne henvende sig til når hun vinder den demokratiske nominering.
Jeg er overbevist om at Hillary i denne sammenhæng vil gå efter Cheney-modellen og tage en tidligere og lidt ældre politiker som kan bringe udenrigs- og sikkerhedspolitisk erfaring og samtidig kan være med til at trække Clinton mod højre. Det udelukker derfor oplagte emner som sen. Evan Bayh, Mark Warner og Iowas afgående guvernør Tom Vilsack.

1. Sam Nunn (Georgia)
Højt respekteret og meget erfaren tidligere senator fra Syden. Tonsvis af sikkerhedspolitisk erfaring som formand for senatets forsvarsudvalg. Appelerer til konservative demokrater og midtsøgende vælgere. Sam Nunn sagde vist nok nej til at være forsvarsminister under Clinton.
Sam Nunn har siden arbejdet meget imod spredningen af masseødelæggelsevåben fra det tidligere Sovjetunionen sammen med senator Richard Lugar (R-Ind.).
Alderen er lidt høj, han er 68.
En joker i det her er at Sam Nunn er bestyrelsesmedlem i en række store multinationale selskaber bl.a. ChevronTexaco og Coca Cola og det vil kunne svække argumentet om at GOP er partiet for big business og olieindustrien.

Sam Nunn (tv) forlader Det Hvide Hus sammen med Dick Lugar.

2. John Breaux (Louis.)
Nærmest samme profil som Sam Nunn, konservativ tidligere senator og kongresmedlem fra Syden. Personlig ven af Clinton-parret gennem mange år. Den lidt yngre (end Sam Nunn) Breaux (62) er i øjeblikket underviser på universitet i Louisiana.
John Breaux var en af Bill Clintons tætte støtter gennem hele perioden og går i kategorien FOB - Friend of Bill - altså en af de nære venner af Clinton-parret.
Det er måske et problem at Breaux er pro-life og det vil gøre venstrefløjen i partiet rasende.
N.B.: Breaux udtales: "Bråvh".

December 2000: George Busg prøver at overtale John Breaux til at blive minister i hans regering. Breaux sagde nej tak!

3. George J. Mitchell (Maine)
Den tidligere flertalsleder fra Fyrretræsstaten er mest kendt i Europa for sin rolle som fredsmægler i Nordirland i midten af 90'erne, men han har en lang og meget gloværdig 15 års karriere i senatet.
Mitchell afslog i 1994 et tilbud fra Clinton om en plads i Højesteret. Samme Clinton gav fem år senere Mitchell The Presidential Medal of Freedom - den højeste civilie udmærkelse i USA.
I modsætning til Nunn og Breaux er Mitchell en mere mainstream demokrat, men de udenrigspolitiske credentials er gode.

Mitchell er i øjeblikket formand for bestyrelsen i en større mediekoncern der bl.a. er verdensberømt for sine tegnefilm og forlystelsesparker.

George Mitchell (i midten) sammen med Tony Blair og Irlands premiereminister Bertie Ahern.

4. Max Cleland (Georgia)
Den tidligere senator mistede som ung mand begge ben og en arm og har siden været lænket til en kørestol.
Siden ulykken har han været en ledende forkæmper for krigsveteraner og for handicappede.
Cleland var en af de stærkeste støtter af John Kerry i 2004 og det kan måske have skadet hans muligheder en smule.

Max Cleland taler til Det Demokratiske Konvent der var forsamlet i FleetCenter i Boston.

5. Bill Richardson (New Mexico)
Den nuværende guvernør i New Mexico har ofte selv været nævnt som en mulig demokratisk præsidentkandidat. Richardson var FN-ambassadør og energiminister under Clinton og har der igennem masser af erfaring med det internationale område. Det skader ham heller ikke at han er latino i en swingstate i et område af Amerika i hastig vækst.
Richardson var inden han blev udnævnt til Clinton-administrationen kongresmedlem i næsten 15 år.
Spørgsmålet er så om sagen med baseball-draften er for belastende.

Bill Richardson med et ansigt der får Dick Cheney med en haglbøsse til at virke ufarlig.

6. Richard Holbrooke (New York)
Den tidligere FN-ambassadør og en af præsident Clintons nærmeste rådgivere på udenrigsspørgsmål i mange år. Holbrooke er mest kendt for sin rolle i forbindelse med fredsforhandlingerne der endte med Dayton-aftalen i 1995.
Holbrooke har ingen erfaring fra kongressen og det taler måske mere for at han ville være et oplagt bud på en udenrigsminister for en demokratisk præsident. Desuden er Holbrooke fra New York og det er måske lige i overkanten med to New Yorkere på stemmesedlen.

Et dårligt billede af Holbrooke der her er på kampagne for Kerry/Edwards i New Hampshire.

7. John M. Spratt, Jr. (South Carolina)
Et ældre - han vil være 66 i 2008 - moderat kongresmedlem fra South Carolina der i mange år har været medlem af forsvarsudvalget, hvor han er nummer to efter Ike Skelton og budgetudvalget hvor han er ranking democrat.
John Spratt, der er tidligere kaptajn i hæren, blev valgt til kongressen i 1982 (samme år som Bill Richardson i øvrigt). Han er uddannet fra universiteterne Yale og Oxford i England.

John Spratt på talerstolen ved siden af Bill og daværende stabschef Erskine Bowles.

8. Wesley Clark (Arkansas)
Lidt et long shot, da jeg ikke er særlig begejstret for den tidligere firestjernede generals politiske evner. Men en dygtig general det var han da og som tidligere militæranalytiker for CNN er der svært at anklage ham for at være helt uvidende om militæret, men Clark har aldrig været valgt til noget.
Clark er rimelig populær i Arkansas men med Hillary på stemmesedlen er der nok en anden der kan sørge for at statens seks stemmer går til den demokratiske ticket.

Et billede af Wesley Clark.