Præsident Bush måtte se et af sine største politiske nederlag i øjnene, da det viste sig at hans kandidat til Højesteret, Harriet Miers, ikke kunne blive godkendt af senatet. Harriet Miers valgte at trække sit kandidatur fordi jun ikke ville være en "byrde" for administrationen. Jeg kan så glæde mig over at jeg ikke havde væddet at fortære et aldrende stykke hovedbeklædning på at hun ville blive nomineret. Nomineringen af Miers virkede umiddelbart som et klogt træk af Bush, hun var blevet forslået af den demokratiske leder i senatet og det virkede utænkeligt at de konservative ikke også ville bakke op. Sådan gik det bare ikke, de konservative var ikke sikker på hvem det var de havde med at gøre og hun viste sig ude af stand til at overbevise de republikanske senatorer om sine kvalifikationer. Hun har været på charmetur på The Capitol, men åbenbart uden held.
Det var flertalsleder Sen. Bill Frist (R-TN) der endegyldigt slog Miers-nomineringen ihjel. Han har i en telefonsamtale med Det Hvide Hus' stabschef Andrew Card fortalt at han ikke var i stand til at levere de nødvendige stemmer der skulle sikre et flertal. Han besluttede sammen med Miers og præsidenten at slaget var tabt og Miers trak sit kandidatur. Den officielle begrundelse var at Det Hvide Hus ikke ville udlevere en række dokumenter der viser hvad Miers har lavet i de knap fem år hun har været i Washington.
Det forventes nu at Bush i løbet af en uges tid eller to indstiller en ny kandidat og mon ikke det bliver en moderat konservativ med en meget solid dommererfaring der kan glide nemmere igennem senatet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg tror nu ikke det kommer som en overraskelse for de fleste iagtagere af amerikansk politik, at mange konservative ville stejle over nomineringen af Miers.
De har trods alt ventet på dette øjeblik siden Bork blev borked tilbage i 80erne og de har støttet Bush på trods af hans mange ukonservative tiltag i forventning om at han, når den tid kom, ville nominere "en af deres" til Højesteret og på den måde bidrage afgørende til tilbagerulningen af den judicial activism de betragter som roden til alt ondt i det amerikanske samfund.
Personligt håber jeg på Janice Rogers Brown, selvom det ikke er realistisk (og dog, hun er sort+kvinde, så republikanerne kan både spille race- og sexistkortet såfremt demokraterne laver for meget ballade). Alle andre end Gonzales.
Jeg holder stadigvæk på at den blæst der opstod omkring Miers var uventet. De umiddelbare reaktioner fra de fleste på midten (som jo almindeligvis sidder på nøglen til en hver nominering) var positive og afventende, man kunne måske have forudset kritik for det alleryderste højre (men de var nok kun blevet tilfredse med Strom Thurmond eller George Wallace).
Som jeg ser det er Religious Right, højrefløjen eller hvad man nu vil kalde det der har tvunget nomineringen tilbage. Det er moderate som Arlen Specter, Mike DeWine og Lindsay Graham muligvis også Jon Kyl der har skudt hende ned p.g.a. manglende kvalifikationer og manglende muligheder for at bedømme hendes arbejde i Det Hvide Hus. Der var ingen tvivl om at Specter var meget irritereret over at hendes skriftlige redegørelse og besøg hos nogle af de førnævnte afslørede hendes mangler.
Længere ude på højrefløjen var det specielt Brownback der stejlede. På stående fod husker jeg kun to medlemmer der talte positivt om Miers, Det var Orrin Hatch og John Cornyn (der nu kommer i spil igen).
Når man derudover ser hvem der sidder af demokraterne i Judiciary Cmmt. kunne man godt se at hun ville få det svært (Leahy, Kennedy, Biden, Feinstein, Feingold, Kohl, Durbin & Schumer). Ingen af dem er i en situation hvor det at stemme en Bush-nominering ned kan skade deres genvalg, og derfor var de nærmest umulige at svinge over på den republikanske side og erstatte de frafaldne GOP's.
Hvem der skal afløse HM som kandidat har jeg svært ved at vurdere, men jeg har før talt for at vedkommende skal være "brainy", en intellektuel ubestridelig kapacitet og så må vedkommende for min skyld gerne være rystende højreorienteret, modstander af Roe vs. Wade, Brown vs Board of Education eller tilhænger af Dred Scott vs. Sandford hvis bare vedkommende er en fair dommer som holder loven (og gerne kirke og stat adskilt).
Send en kommentar