Broen der var prissat til 223 millioner dollars blev hurtigt døbt ”Bridge to Nowhere” og blev symbolet på den noget tendentiøse omgang med skatteydernes penge som man godt kan anklage The Highway Bill for.
Nyvalgte Senator Tom Coburn (R-OK) foreslog derfor en amendment, en tilføjelse, til den del af finansloven der skulle finansiere motorvejsloven der ville flytte pengene fra Bridge to Nowhere til genopbygningen af Twins Spans-broen i New Orleans, LA, der er blevet ødelagt af orkanen Katrina. Det må siges at være et ganske fornuftigt forslag som de fleste burde støtte, og forslaget blev bl.a. støttet af avisen Anchorage Daily News i Alaska.
Som Coburn udtrykker det i sin pressemeddelelse:
”At $4.46 million per person, the cost of the bridge alone would be enough toMen man skal ikke bare komme og ændre i Senator Ted Stevens (R-Alaska) og kongresmedlem Don Youngs (R-Alaska) motorvejslov og derfor sørgede den første for at Coburns amendment blev nedstemt med stemmerne 15 – 82.
buy every island resident their own personal Lear jet.”.
Blandt dem der stemte for forslaget var foruden de to senatorer fra Louisiana, der stemmer for alt hvad der vil sende flere føderale dollars til den katastroferamte stat, bl.a. Evan Bayh (D-IN), Russ Feingold (D-WI) og Kent Conrad (D-ND), hvor de to første er potentielle præsidentkandidater og den sidste er en økonomisk demokratisk demokrat i konservativ stat.
På den republikanske side fik forslaget støtte fra bl.a. Lindsay Graham og Jim DeMint fra South Carolina, Mike DeWine (Ohio) og Jon Kyl (Arizona). De to South Carolina-senatorer bliver begge nævnt som mulige vicepræsidentkandidater, DeWine og Kyl skal genvælges og begge kan man deres stemme fremstå som modstandere af overforbrug af statens penge, et vigtigt emne for mange moderate konservative.
De tre der undlod at stemme var Jon Corzine (D-NJ), Chuck Schumer (D-NY) og John McCain (R-AZ).
Der skal ikke komme en orkan i vejen for denne mands vision om at gøre Alaska til den bedste stat at være bilist i.
2 kommentarer:
Hmm, hvorfor stemmer John McCain for sådan noget ævl? Det skuffer mig.
John McCain var fraværende ved afstemningen, der skrev jeg også. Hans kollega fra Arizona Jon Kyl (udtales Kyle), stemte imod og det er nok en meget god indikator på hvad McCain ville have stemt.
John McCain er senatets ledende modstander af government waste og han ville have støttet Coburns amendment.
Send en kommentar