Muligheden for at fjerne både "VP CoS" Scooter Libby og det mislykkede forsøg med at få Harriet Miers valgt til Højesteret har sikkert speedet op for Det Hvide Hus' beslutning om at nominere Samuel Alito som afløser for Sandra Day O'Connor.
Samuel Alito, 55, er uddannet fra Princeton og Yale Law School og har et resumé der er en højesteretsdommer værdigt. Det meste af karrieren er forgået i New Jersey, krydret med 7 års erfaring fra justitsministeriet i Washington D.C.
Han har siden 1990 været dommer ved den føderale appeldomstol i den 3. retskreds (der dækker Delaware, New Jersey og Pennsylvania).
På pressemødet tidligere i dag kaldte Præsident Bush sin kandidat: "...A man of enormous character. He's scholarly, fair-minded and principled.", men om det nødvendigvis er nok til at overbevise de ondskabsfulde senatorer om Alitos evner kan man jo aldrig vide.
Den republikanske Sen. Orrin Hatch (R-UT) kalder nomineringen et "Home run", mens Sen. Pat Leahy (D-VT), ranking member i retsudvalget, kalder nomineringen for en "unødvendig provokation" og fortsætter at "præsidenten har valgt at belønne en fraktion i sit parti med risiko for at splitte nationen".
Med nomineringen af Alito sender Præsident Bush en undskyldning på størrelse med Tysklands krigsskadeerstatning fra 1. verdenskrig til højrefløjen i sit parti. Alito er en af deres. Men det er også en undskyldning til de moderate kræfter der nok ønskede en konservativ dommer, men først og fremmest nakkede Miers på hendes manglende evner og kompetancer i forfatnigsret.
Nomineringen er en "Trudeau Salute" til demokraterne, de har fået alt det de frygtede og alt hvad der kan krybe og gå af liberale og venstreorienterede grupper har allerede forsværget Alito som fanden selv, der kan derfor ventes et af de mest spændende politiske battles på denne side af midtvejsvalget.
Set fra et demografisk perspektiv er det et tilbageslag for højesteret, Alito bringer ikke noget med ind i højesteret som fremmer en mere repræsentativ højesteret. Han er en hvid, katolsk, heteroseksuel mand og dem er der et par stykker af i forvejen.
Samuel Alito der går under kæle-/øgenavnet Scalito fordi han deler filosofi med dommer Antonin Scalia (et navn som han har fået i starten af 90'erne). Alito og Scalia deler ikke alene filosofi, de er begge født i Trenton, NJ, men i modsætning til Alito har Scalia gået på Harvard.
Nu lovede jeg jo total warfare ved udnævningen af Roberts, peace in our time ved Miers, jeg vælger at sende et communique med "Intet nyt fra vestfronten." (hvilket jo så sikkert ender med at nogen smider The Bomb).
31.10.05
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar