24.10.05

AK: Flere kandidater til guvernørposten

I 2002 vandt Frank Murkowski (R-AK) guvernørposten, men han satte sig fra start under pres fra højre og venstre da han udnævnte sin datter, daværende majority leader i delstatsparlamentet i Alaska, Lisa Murkowski, til at efterfølge ham som senator i Washington D.C.

Den kontroversielle udnævnelse var dog ikke nok til at vælte Lisa Murkowski, hun blev genvalgt i 2004 men den kan få konsekvenser for far Frank, der er på valg igen næste efterår.

Den nuværende viceguvernør Loren Leman (R-AK) forventes at udfordre Murkowski i primærvalget sammen med en tidligere borgmester, Sarah Palin. Leman er en traditionel konservativ der ligger lidt til højre for guvernøren, mens Sarah Palin er en John McCain-style læsgænger (i mangel af et bedre ord der kan oversætte westernudtrykket maverick).

På den demokratiske side er det forventet at minority leaderen i delstatsparlamentet Ethan Berkowitz stiller op, mens den tidligere (meget populære) guvernør Tony Knowles stadig er i tænkeboks.

Uanset hvem der stiller op vil jeg dog våge den påstand at 72-årige Frank Murkowski er klar favorit til at blive genvalgt. Frank Murkowski bor i øvrigt i byen Ketchikan som er den landfaste del af den tidligere nævnte ”Bridge to Nowhere”.


Sådan så det ud da far udnævnte datter til Senatet. Den beslutning kan blive alvorlig for Frank Murkowski.

Ingen kommentarer: