27.10.05

Mister Speaker...

Der går rygter om at det var fordi Præsident Harry S Truman (D-MO) holdt meget af at drikke whiskysjusser og spille kort med daværende Speaker of the House, Sam Rayburn (D-TX), at speakeren i følge Presidential Succession Act of 1947 blev nummer tre i rækkefølgen til at tage over hvis præsidenten og vicepræsidenten træder tilbage eller afgår ved døden.

Den officielle forklaring blev imidlertid noget med at speakeren er valgt af Repræsentanternes Hus der repræsenterer folket, mens senatorerne repræsenterer de enkelte delstater.

Den nuværende Speaker of the House hedder John Dennis Hastert og han selvom han ofte er blevet forbigået af Kongresmedlem Tom DeLay (R-TX) når kommentatorerne skal udpege det mest magtfulde medlem af det amerikanske underhus skal der ikke være tvivl om at Hastert sagtens kan følge med når det handler om få del i magten og indflydelsen.

Hastert er født i Chicago-forstaden Aurora (den samme by som de to venner Wayne Campbell og Garth Algar kendt fra filmen Waynes World er fra) i 1942 og uddannet fra Wheaton College (Økonomi) og Northern Illinois University (Didaktik) i starten af 60’erne. Hasterts forfædre stammer bl.a. fra Luxembourg.

Efter college fik han job på high school som lærer og ikke mindst træner for bl.a. skolens brydehold. Brydningen har fået Hastert optaget i Brydningens Hall of Fame, så hvis du en dag kommer forbi Stillwater, Oklahoma så kan du se hans byste.

Samme år som Præsident Reagan blev indsat som den frie verdens frelser blev Hastert valgt til delstatsparlamentet i Illinois og seks år senere blev han så valgt til Repræsentanternes Hus for det 14. kongresdistrikt, et område i det nordlige Illinois der bl.a. dækker byen Dixon, som var der Ronald Reagan voksede op og Aurora (statens næststørste by efter Chicago).

Det 14. kongresdistrikt dækker dels nogle konservative Chicago-forstæder som eksempelvis Aurora og nogle mere landlige områder som er lige så konservative, et stensikkert republikanske distrikt. Hastert blev genvalgt sidste gang med 76 % af stemmerne.

Hasterts karriere før han i 1999 bliver valgt til Speaker er alt andet end imponerende, ordinært er nok et meget dækkende ord og skal det være mere positivt, stabil og driftsikker, og det er kun en række tilfældigheder der får den på daværende tidspunkt Deputy Chief Majority Whip (en ledelsespost der rangerer lige over kaffehenter) forfremmet til en nationens mest magtfulde positioner. Daværende Speaker Newt Gingrich (R-GA) besluttede meget pludseligt at gå af (der går rygter om at han fik valget mellem dette og få offentliggjort kreditkortkvitteringer for ludere på forsiden af et mandeblad). Gingrich pegede selv på kongresmedlem Robert Livingstone (R-LA), man han blev afsløret i en udenomsægteskabelig affære der tvang ham til at træde tilbage.

Tilbage stod nu Flertalsleder Dick Armey (R-TX) og Majority Whip Tom DeLay (R-TX), men den første havde kun lige overlevet en kampafstemning om lederskabet med kongresmedlem (og tidligere Wide Receiver for Seattle Seahawks) Steve Largent (R-OK). DeLay blev vurderet til at være kontroversiel og med ham i spidsen frygtede man at republikanerne ville tabe deres flertal ved valget i 2000. Alt andet end kontroversiel var derfor Dennis Hastert og han blev derfor valgt til Speaker.

Som Speaker har han fortsat den nedtonede stil der har bragt ham så langt og han vurderes som en af de mindst profilerede Speakers nogensinde og han har overladt meget af mediernes fokus til ikke mindst førnævnte Tom DeLay, men mens DeLay stjæler overskrifterne skaffer Hastert resulteterne hjem til det 14. distrikt. Blandt andet i den på denne blog flere gange nævnte Highway Bill var Hasterts distrikt et af de steder der fik tildelt flest midler til fine nye vejprojekter.

Hastert ses her sammen med Præsident Bush og Senator Frist.


Hastert er på trods af sin nedtonede profil en god fundraiser og da han ikke behøver bruge penge på at blive genvalgt sender han dermed millioner af dollars hvert år til republikanske kandidater i hele landet. De mange dollars sikrer en ganske loyal opbakning og både republikanske og demokratiske kongresmedlemmer er overbevist om at han bliver genvalgt til posten hvis republikanerne genvinder deres flertal i 2006.

Når Hastert har fri holder han af at se brydekampe, fiske, restaurerer gamle veteranbiler og skære og male ænder i træ (I’m not kidding, fra Hasterts hjemmeside: carving and painting duck decoys).

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt med lidt baggrundsinformation på bloggen. Jeg mener dog at huske, at en ældre herre ved navn Henry Hyde også var udset til at overtage speakerposten i 99, men kom ud i stormvejer på linie med Livingstone. Har det noget på sig, eller husker jeg helt forkert?

Vh.
Uffe B. Rasmussen

DanskPol sagde ...

Jeg har ikke kunne finde noget på nettet der nævner Hyde som en potientiel kandidat til speaker-posten i '99, men derfor kan han jo godt have været i spil.

Henry Hyde (R-IL) er født i 1924 og var derfor en aldrende herre i 1999 men det har jo sjældent holdt folk tilbage, men han var formand for Foreign Affairs Cmmt. og var en af de centrale aktører i forsøget på at få Clinton fjernet i en rigsret.

Men det er korrekt husket at Henry Hyde havde en affære med en gift kvinde tilbage i 60'erne.

"As Hyde was publicly pursuing the impeachment of Clinton, the Internet magazine Salon.com published a story about Hyde. According to the story, "This Hypocrite Broke Up My Family," from 1965 to 1969, Hyde conducted an extramarital sexual affair with Cherie Snodgrass. At the time, Snodgrass was married to another man with whom she had had three children. The Snodgrasses divorced in 1967. The affair ended when Snodgrass' husband confronted Mrs. Hyde. The Hydes reconciled and remained married until Mrs. Hyde's death in 1992. The Snodgrasses remarried in 1969 but re-divorced shortly thereafter."
Fra Wikipedia