6.10.05

Miers begejster ikke de konservative

At udnævne højesteretsdommere er et privilegium og en udfordring som ikke en gang alle præsidenter får muligheden for, nu har præsident Bush haft to, og mens de fleste var enige om at overdommer John Roberts var et rigtig godt valg, er der en udbredt skuffelse over Bush nominering af Harriet Miers. Det har fået Bush til personligt at stå frem og forsvare sin nominering af Miers.

Kritikken kommer ikke fra venstrefløjen, men fra Bush’s eget bagland hos de konservative, nogen frygter at hun ikke er konservativ nok (hvilket man nok ikke skal være bange for), men den store kritik går på at Bush har forpasset chancen for at sende en velkvalificeret konservativ dommer i retten. Det er ikke fordi at Bush frygter at han ikke ville kun få godkendt en konservativ, men der er her tale ”plain and simple” om et dårligt valg.

Det er ikke fordi Miers ikke er en dygtig jurist, men i en sammenligning med nogen af dem det kunne ha’ været blegner hun, det svarer lidt til en football-træner der har valgt en stabil quarterback-type som Brad Johnson fra Tampa Bay eller Jake Delhomme fra Carolina, men sagt nej til en spektakulær ener som Michael Vick fra Atlanta Falcons.

Johnson og Delhomme er gode quarterbacks der kan fordele boldene og styre angrebet, men Michael Vick kan afgøre kampen på egen hånd. De konservative mener at Bush har misset en oplagt mulighed for at vælge en markant intellektuel kapacitet og i stedet satset på en insider uden den store karisma.

David Frum, en fremtrædende konservativ kommentator der har arbejdet sammen med Harriet Miers i Det Hvide Hus, skriver i National Review:
”Those who object to the Miers nomination do not object to her lack of
credentials. They object to her lack of what the credentials represent: some
indication of outstanding ability.”.

En anden kommentator, af mere liberal observans, skriver at Miers’ CV er af den slags der retfærdiggør en udnævnelse til et ikke særligt vigtigt føderalt embede.

At blive udnævnt til højesteret og efterfølge en så vellidt og respekteret dommer som Sandra Day O’ Connor vil være svært for de fleste, men jeg vil mene at det er udtryk for mangel på politisk mod at vælge en så svag intellektuel karakter som Miers. David Frum igen:

He (Præsident Bush) should have chosen a justice who could lead by power of
intellect, and not because she possesses 1/9 of the votes on the supreme
judicial body”.

Jeg holder fast i min forudsigelser om at Harriet Miers nok skal blive godkendt, men uden at nogen bliver rigtig tilfredse (hvilket jo ifølge Winston Churchill skulle være definitionen på et godt kompromis).

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ville ligge mig fjernt at være satirisk overfor denne blogs fremragende indehaver, men man kan vel godt diskutere om det er særligt vovet at gætte 80-20 på Miers, når Roberts vandt 78-22?

De fleste er vel i vildrede om hvad de skal mene? Det tætteste USA kommer på kultur-radikale, People for the American Way (pfaw.org), er meget forbeholdne i kritikken, der plejer at brage ned over hvad som helst Bush foretager sig.

Jeg mener at dette stadig kan vende alle veje: Fra stort set enighed til en meget tæt afstemning.

Den eneste sikre forudsigelse lige nu er at høringerne bliver RIGTIG interessante. Liberals vil ikke risikere at flytte balancen ved at skifte O'Connor ud med en ærkekonservativ og få vendt alle 5-4 afgørelserne på hovedet. De konservative vil ikke risikere endnu en David Souter, der lister sig igennem. Ergo: Høflighedsfraserne og udvigesvarene fra Roberts' høringer blive afløst af skarpe zingers og krav om direkte svar på bl.a. Roe v Wade.

Derfor ser jeg frem til denne blogs fyldige (!) analyser af senatets høringer. Det bliver interessant.

Madsen

Anonym sagde ...

For mig at se er der ingen tvivl om, at Meiers bliver godkendt i senatet med et pænt flertal, hvis hun vel og mærke kommer til aftstemning!

Meiers modstanderes bedste chance er at få Bush til at trække hendes nominering tilbage, selvom deres chancer naturligvis ikke er de bedste.

Hvis Meiers nominiering bliver trukket tilbage vil det naturligvis ikke skyldes protester fra liberale politikere og interesseorganisationer, men at Meiers bliver undergravet "indefra" af konservative, der ikke mener hun er konservativ nok og frygter hun bliver en ny Kennedy/Souter.

Hvis konservativt religiøse lobbyister vælger at indlede en kampagne mod Meiers og de liberale følger trop - så hun så at sige bliver beskudt fra alle kanter - hvem ved så hvad der kan ske.

Chancen for at Meiers bliver sendt til godkendelse i senatet: 75%

Chancen for at Meiers bliver godkendt, hvis hun først er sendt til godkendelse: 95%

Vh.
Uffe