Nebraska forbyder den elektriske stol

Højesteret i den amerikanske delstat Nebraska har med stemmetallet 6-1 nedlagt forbud mod flere henrettelser i den elektriske stol. Det skriver Politiken.

Domstolen fastslår, at henrettelsesmetoden er "grusom", og at de dødsdømte påføres "intens smerte og pinefulde lidelser".

- Dødsdømte fanger skal ikke torteres ihjel, uanset hvilke forbrydelser de har gjort sig skyldige i, hedder det i kendelsen fra højesteretsdommeren William Connolly.

Dommen kom som en del af en mordsag mod en mand der er anklaget og dømt for at have slået et treårigt barn ihjel.

Guvernør Dave Heineman (R) sagde at han var "chokeret" over kendelsen som han kaldte "uden præcedens og dybt skuffende juridisk aktivisme."

- Retten har i dag uretmæssigt ophøjet sig selv til policymaker, skriver han i pressemeddelelse.

- Endnu engang har denne aktivistiske domstol ignoreret sin egen præcedens og præcedens skabt af USA's højesteret til at fortsætte sit angreb på Nebraskas dødstraf, sagde altså guvernør Dave Heineman. Så sent som i 2000 fastslog Nebraskas højesteret at den elektriske stol var i orden.

Nebraska var den sidste amerikanske delstat, som kun har benyttet den elektriske stol i henrettelser. Sidste gang der blev henrettet en i Nebraska var i 1997.

USA-kendere: Mediedækning af primærvalg er politisk skæv

Mediernes dækning af de amerikanske primærvalg er politisk skæv, og det er årsagen til, at danskerne massivt foretrækker en af de demokratiske kandidater til det magtfulde embede som USA's næste præsident fremfor en republikaner. Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, og han bakkes op af den socialdemokratiske kommentator David Garby, der også blogger om amerikansk politik. Det skriver 180grader.dk.

Søren Pind hæfter sig ved en meningsmåling, som er blevet offentliggjort af Søndagsavisen, der viser, at 40 procent af danskerne helst vil have Hillary Clinton som præsident, mens 35 procent peger på Barack Obama. De republikanske kandidater John McCain og Mike Huckabee ville kun et forsvindende lille antal danskere stemme på, hvis de havde mulighed. McCain må nøjes med 3,7 procent, mens Huckabee er helt nede på 0,6 procent. Opbakningen til Mitt Romney og Ron Paul er end ikke nævnt.

Gal med medierne
Det er især den ringe støtte til John McCain, som undrer Søren Pind.

- 3,7 procent, det kan simpelthen ikke passe. Han er en meget højt respekteret mand, som i øvrigt har knaldet Bush flere gange i det amerikanske senat. Han har endda samme klimadagsorden, som vores statsminister herhjemme. Jeg kan ikke se anden årsag til det, at den må være gal med fremstillingen i medierne, siger Søren Pind til 180Grader.dk.

Hvad sker der i medierne, som kan forårsage skævheden?
- Jeg ved det ikke. Men der er en, som skriver på min blog, at Demokraterne jo står først i alfabetet, og det må så være forklaringen på, at de får mest tv-tid.

Får de da mest tv-tid?
- Ja, det tror jeg ikke, der er ret meget tvivl om, siger altså Søren Pind (der støttede Rudy Giuliani.

Også socialdemokraten David Garby (det er mig...), der kommenterede dansk politik for Nyhedsavisen og blogger om amerikansk politik på amerikanskpolitik.blogspot.com, mener, at mediedækningen af primærvalget er helt skæv. Ganske vist bakker danskerne generelt mere op om de demokratiske kandidater end om de republikanske, men medierne forstærker tendensen, siger han.

Demokrater behandles som kendisser
- Jeg mener, at danske journalister behandler de demokratiske kandidater som kendisser og de republikanske kandidater som politikere, og derfor får man de her prøveafstemningsresultater, siger David Garby til 180Grader.dk.

Han forventer dog, at problemet vil blive mindre, når kampen kommer til at stå mellem vinderne af primærvalgene hos henholdsvis Republikanerne og Demokraterne:

- Når John McCain bliver eneste republikanske kandidat, og Demokraterne får styr på, hvem de opstiller, så vil medierne skulle fokusere på begge kandidater, og flere danskere vil få et indtryk af, hvad McCain er for en politiker, og så kan han vel forbedre resultatet med fem-ti procent.

One small step for Hillary, one giant leap for McCain

Det var ventet at Super Tuesday ikke ville sørge for en afgørelse af årets primærvalg, men den republikanske senator John McCain (Ariz.) kom, med sejre i de største stater Californien, New York og Illinois så langt foran at det virker usandsynligt at han ikke vinder nomineringen. Man er endnu ikke helt færdig med at fordele de delegerede, men det ser ud til at McCain nu er oppe på omkring 775 af de krævede 1200 delegerede for flertal. Mitt Romney er nummer to med omkring 300 delegerede.

John McCain blev godt hjulpet af Mike Huckabee der klarede sig væsentligt bedre end forventet, udover en forventet sejr i Arkansas blev det til sejre i Tennessee, Georgia, Alabama og West Virginia for den tidligere guvernør. Ikke mindst sejren i W.Va. var en stor overraskelse, men skyldtes ikke mindst at alle McCains tilhængere skiftede til Huckabee for at fratage Romney sejren.

Helt den samme sikkerhed om udfaldet er der ikke hos Demokraterne. Hillary Clinton vandt bl.a. overbevisende sejre i både New York, New Jersey og Californien men den tidligere førstedame måtte se sig slået af Barack Obama i stater hvor man absolut ikke havde ventet det, som f.eks. Delaware, Connecticut, Colorado, Minnesota og Missouri. Resultatet bliver at Hillary ifølge CNN står til 823 delegerede mens Obama står til 741 og hun er altså foran, men som man kan læse i dagens aviser så er hun blevet nødt til at låne sin kampagne 5 millioner dollars og flere af medarbejderne er holdt op med at få løn (totalt kollaps truer). Der mangler stadigvæk et resultat fra New Mexico hvor Hillary på skrivende tidpunkt fører med 92 stemmer, men de er som sagt ikke helt færdige med at tælle endnu.

Specielt Obamas sejre i Connecticut, Delaware og Missouri er hele forskellen på hvad der nu bliver en uafgjort og hvad der ville have kunne været tolket som en landslide sejr for Clinton.

Hillary Clinton sikrede sig flest stemmer og flest delegerede, men sejren var på ingen måde overbevisende, f.eks. kan Barack Obama bryste sig af at han vandt flere stater end Hillary, og dermed fortsætter valgkampen i hvert fald til 4. marts når der skal stemmes i Texas og Ohio.

Ydermere ser kortet svært ud for Hillary de næste par uger, i weekenden er der caucus’ i Nebraska og Washington og primærvalg i Louisiana, Obama er storfavorit i det to caucus’ og Louisiana er et toss-up.

Romney foran med 80 % ... i Utah!

Det er ikke overraskende at Mitt Romney fører i mormonstaten Utah, men en meningsmåling i Deseret Morning News viser, at den tidligere Massachusettsguvernør står til at få 84 % af stemmerne ved morgendagens primærvalg, han nærmeste konkurrent, John McCain, står til kun 4 (fire!) procent. En føring på 80 procentpoint.

Avisen skriver: "The current GOP Mormon and former Salt Lake Winter Olympic boss on Tuesday could well win the largest victory ever in a major Utah election — in this case the state's Republican Party's presidential primary — a new poll shows.

In 1996, then-GOP Gov. Mike Leavitt won re-election with more than 74 percent of the vote — a modern day landslide record.".

Republikanernes primærvalg er i øvrigt Winner Takes It All, ikke at det kommer til at betyde det store. John McCain kan trøste sig med at han fører med 30 % i både New York og New Jersey.

Hos Demokraterne holder Barack Obama en ligeledes stor føring (men intet der kommer i nærheden af ovenstående) på 53 % mod Clintons 29 %.

Er Clinton/Obama lykken for Demokraterne?

Det Demokratiske Partis primærvalg bliver afgjort i morgen nat mellem tirsdag og onsdag når Hillary Clinton sætter sin sidste rival, Barack Obama, på plads på dagen som er blevet døbt Super Tuesday. Dette bastante udsagn kunne måske overraske læsere der kun havde fulgt kanoniseringen af Obama i de danske medier, men de udsendte danske journalister kan åbenbart ikke læse (eller ikke forstå) meningsmålinger eller det amerikanske primærvalgssystem. Hillary vinder!

Dermed får Demokraterne deres første kvinde som præsidentkandidat, hvilket i sig selv er ”living history”, men i nogen grad bliver overskygget af at man kunne have fået en sort kandidat.

Hillarys første store beslutning som præsidentkandidat bliver nu at vælge sin vicepræsidentkandidat og ikke mindst give svar på det helt store spørgsmål, skal hun vælge Barack Obama som sin ”running mate”?

Vicepræsidentkandidatens rolle er i praksis meget begrænset, man skal deltage i en enkelt eller to tv-debatter mod den anden vicepræsidentkandidat og så skal man ellers rejse rundt og gentage budskabet om hvor fantastisk præsidentkandidaten er og ellers skal man lave så lidt selvstændigt som overhovedet muligt. Ingen præsidentkandidat gider læse historier i New York Times om eventuel uenighed mellem sig selv og vicepræsidenten. Kommentator Amy Walters fra National Journal sammenlignede vicepræsidentens rolle med brudgommens til et bryllup: Han skal holde sin mund og se flink ud, for den dag handler alt nemlig om bruden.

Tiden løb fra Edwards
For Obama må John Edwards nedtur i primærvalgene give stof til eftertanke, for hvad skal han gøre nu for at stille sig selv i position til at være den naturlige arvtager for Clinton og blive den første sorte præsidentkandidat?

Den 3. marts 2004 var John Edwards på højdepunktet af sin politiske karriere, den ungdommeligt udseende senator med den tykke sydstatsaccent havde godt nok lige tabt Super Tuesday og John Kerry havde sikret sig det demokratiske partis nominering. John Edwards havde ført en fremragende og helt igennem positiv og optimistisk kampagne. Hans stjerne lyste klart og ”alle” de kloge hoveder var enige om, at Edwards skulle være Kerrys vicepræsidentkandidat, en win-win situation for John Edwards der enten ville være frontrunner til valget i år hvis Kerry tabte og hvis de sammen havde slået præsident Bush ville han være det helt naturlige valg til at efterfølge Kerry som Demokraternes præsidentkandidat i 2012. Meget ligetil.

Men sådan gik det som bekendt ikke, for på det Demokratiske partis konvent i Boston tændte en ny stjerne, en ung kandidat fra Illinois til senatet skrev sig med en fænomenal tale ind i bevidstheden hos partimedlemmerne og hos ”the talking heads” med sine ord om at der fandtes et USA som ikke bare kunne deles op i røde republikanske stater og blå stater for demokraterne. Et USA som ikke bare kunne deles op i liberale og konservative.

John Edwards nedtur fortsatte ved præsidentvalget i november 2004 hvor Demokraterne led deres største nederlag siden 1988 til en præsident som havde startet en upopulær krig i Irak og en personlig skuffelse for Edwards der end ikke formåede at sørge for at vinde sin hjemstat North Carolina, et nederlag efter en kampagne hvor han efterfølgende blev beskyldt for at have været alt, alt for anonym. Fra at have været den oplagte kandidat til præsidentposten var han nu ”broken goods”, en ødelagt vare plettet af et svigende nederlag. Amerikansk politik kan ofte sammenlignes med boksning og i boksning får man sjældent den store titelkamp hvis man taber til en gammel, slidt journeyman.

Årets primærvalg har været en kæmpe skuffelse for Edwards, der er blevet klemt mellem mastodonterne Barack Obama og Hillary Clinton. Kampagnen fik aldrig rigtigt fodfæste blandt vælgerne og ikke mindst var Edwards rolle fra 2004 som optimisten og det nye friske ansigt blevet overtaget af Obama. Edwards blev derfor mere eller mindre frivilligt presset ud i en venstreorienteret, populistisk rolle som ikke rigtigt solgte eller gav genklang, amerikanerne har aldrig rigtigt været vilde med kandidater der bliver ved med at tale om hvor dårligt det går for de mindre heldige i det amerikanske samfund. Resultatet af det hele var nogle middelmådige resultater ved primærvalgene og selv om han i ugerne optil havde forsikret omverden om, at han ville tage kampen hele vejen til partikonventet til sommer tog han onsdag konsekvensen og droppede ud af valgkampen efter endnu et dårligt resultat, denne gang ved primærvalget i Florida.

Tør Obama at gamble?
Edwards historie bør som sagt vække eftertanke hos Barack Obama der på næste onsdag står i den samme situation som Edwards gjorde for præcis fire år siden. Han er blevet nummer to ved primærvalget og der vil være et massivt pres på ham og på Hillary Clinton om at vælge ham som partiets vicepræsidentkandidat. Der tales i medierne og på blogs meget om ”the dream ticket” med primærvalgets nummer et og to der skal stå sammen mod Republikanerne, lægger den hårde valgkamp bag sig og samler partiet. Emnet blev også kort berørt da de to kandidater mødtes til debat torsdag nat i The Kodak Theater, hvor forslaget om at de to skulle stille op sammen blev mødt af enorme klapsalver far publikum, men som en kommentator tørt konstaterede efterfølgende, så var det måske ikke en forsamling der var særlig repræsentativ for dem amerikanske vælgerbefolkning i almindelighed.

Barack Obama skal overveje om det er risikoen værd at stille op sammen med Clinton i et valg som det vil være en katastrofe at tabe for Demokraterne. Hvis de ikke kan vinde over John McCain med den massive opbakning og interesse der har været for kandidaterne indtil nu og den kritiske situation som Det Republikanske Parti har været igennem de sidste år, så er det svært at se hvordan Demokraterne nogensinde skal vinde Det Hvide Hus tilbage igen. Skuffelsen vil være enorm og det vil helt sikkert også smitte af på vicepræsidentkandidaten.

At Barack Obama taber primærvalgene til Clinton skyldes ikke mindst, at han mangler politisk erfaring og hvis han nu tager tilbage til Senatet og bygger et renomme op som en effektiv politiker der kan sætte magt bag de flotte ord om at arbejde hen over midten, vil det ikke skade ham i fremtiden. Han har ført en god og sober valgkamp og har helt sikkert ikke diskvalificeret sig selv til at prøve igen om fire eller otte år. Men på den anden side er der jo også risiko for Obama at der til den tid er kommet en ny og mere spændende politiker til. Men skal som sagt smede mens jernet er varmt.

Hillary skal satse på midten
For Clinton vil fristelsen sikkert også være der til at samle partiet ved at vælge Obama, men uanset hvor progressivt og nyskabende det vil virke i Europa, hos lederskribenterne på de store liberale aviser i Amerika og i det demokratiske bagland med en kvinde og en sort mand, så kan det ende med at være en fejltagelse af dimensioner hvis det sker.

Hillary Clinton skal i november op imod en republikansk kandidat, John McCain, hvis styrke er de moderate vælgere i midten af amerikansk politik, vælgere typisk bosiddende i forstæderne til de store industribyer i Pennsylvania, Ohio, Michigan og i pensionistparadiset Florida. Stater der er afgørende for at vinde det amerikanske præsidentvalg og vælgere som ved midtvejsvalget i 2006 var afgørende for Demokraternes kæmpesejr.

Vælgere hvis utilfredshed med præsident Bush nok er stor, utilfredshed med krigen i Irak og masser af bekymring om den dårlige økonomi, men som også er noget lunkne ved tanken om, at kvinden som de mener kunne være ”The Wicked Witch of the Easts” onde tvillingesøster skal bestemme fra Det Ovale Værelse, og som politisk bekymrer sig om stigende skatter, positiv særbehandling af minoriteter og spørgsmålet om abort. Meningsmålingerne mellem de to kandidater McCain og Clinton viser et statistisk dødt løb og hvis kandidat Clinton skal blive til præsident Clinton skal hun pinedød på en eller anden måde have fat i nogle af de mere moderate midtervælgere og dertil hjælper Obama hende på ingen måde.

Obamas styrke er blandt de sorte vælgere, unge collegestuderende og de veluddannende hvide i byerne – de demokratiske kernetroper og partisoldater der bliver varme om hjertet når de tænker tilbage på det demokratiske partis store liberale ikoner som Jesse Jackson, Walter Mondale og Ted Kennedy. De vælgere stemmer jo på Hillary uanset om hun har Obama med på stemmesedlen eller ej. Men de demokratiske kernevælgere har aldrig nogensinde udgjort et flertal alene og uanset hvor højt de råber, så vindes amerikanske præsidentvalg ved at overbevise midten.

Det burde ikke være svært for Hillary Clinton at drage den konklusion, for det var præcis den samme konklusion som Bill Clinton drog tilbage i 1992 da han valgte den rimelig konservative Tennessee-senator Al Gore som sin ”running mate” - det lyder måske lidt underligt at kalde Gore for konservativ i dag, men det var ikke desto mindre sandheden tilbage i starten af 90’erne.

Det er ikke uinteressant at se hvem netop Bill Clinton ellers overvejede som sin vicepræsidentkandidat i 1992, udover Al Gore havde han bl.a. overvejet Floridas tidligere guvernør, senator Bob Graham, kongresmedlem Lee Hamilton fra Indiana, der var et fremtrædende medlem af forsvarsudvalget og Senator Bob Kerrey en Vietnam-veteran fra Nebraska, alle sammen hvide mænd fra konservative stater i Syden eller Midtvesten. Det ville være højst overraskende hvis Hillary skulle afvige meget for denne tankegang.

Hillary Clinton skal have en vicepræsidentkandidat der kan berolige de lettere bekymrede midtersøgende vælgere og derfor har hun brug for en mand der kan give et beroligende indtryk og ikke mindst en der kan række ind over midten. En hvid mand gerne med lidt erfaring fra militæret og gerne en som går i kirke regelmæssigt - også når der ikke er valgkamp.

At Demokraterne for første gang i historien stille med en kvinde øverst på stemmesedlen er historisk, spørgsmålet er derfor om det ikke vil være for meget historie på en gang både at have en kvinde OG en sort mand samtidig. Den første del af svaret, hvem der bliver vicepræsidentkandidat får vi efter sommerferien og sidste del – om det var det rigtige valg – må vi vente med helt til november.

All eyes on Super Tuesday (og hvad der kunne ske derefter)

Resultatet fra Maine betød, at tidligere guvernør Mitt Romney tog alle Maines 18 delegerede og der er nu helt tæt løb inden tirsdagens big bang, Super Tuesday.

John McCain har, ifølge CNN, 97 delegerede og Romney har 92. Der er 1069 delegerede på spil Super Tuesday i et valg der strækker sig "all the way from sea to shining sea", langt de fleste er stater der kører med Winner Takes It All (WTA) og det er umiddelbart godt for McCain der har et pænt forspring til Romney i de fleste store stater. Det er også godt for det republikanske parti for det burde alt andet lige gøre det nemmere at finde en vinder.

Mike Huckabee står til at tage en god bid af de delegerede i syden, mens Romney klarer sig godt på hjemmebanen Massachusetts og i de små stater ude vestpå.

Strategien for McCain: Vind de store

Hvis meningsmålingerne holder nogenlunde vinder John McCain mellem 600 og 800 delegerede på tirsdag, sejre i de folkerige stater New York, New Jersey, Illinois og Californien giver næsten 400 delegerede, Arizona giver 53, Alabama 48, Oklahoma 41 og de små østkyststater Connecticut og Delaware giver henholdsvis 30 og 18. Derudover vil han samle lidt op hist og her i nogle af de stater hvor der tildeles stemmer proportionalt, Massachusetts, Georgia og Tennessee etc.

Strategien for Romney: Vind de små

Mitt Romney får i hvert fald ikke mindre end 223 og kan med lidt held snige sig op på 300-325, Romney står til hjemmesejr i Massachusetts med 43 delegerede (men det er, som skrevet lige før, en af de stater der deler stemmerne proportionelt, Så McCain der står til omkring 30 % i målingerne får nok lidt med derfra, Romneys tredje hjemmebane (udover Massachusetts og fødestaten Michigan) er Utah der giver 36, Colorado (ikke WTA, men målinger viser at Romney er så langt foran at han nok tager dem allesammen alligevel + det er en lukket caucus) giver 41, Alaska 29, North Dakota 26, Montana 25 og West Virginia giver 18.

Strategien for Huckabee: Vind i Syden

Mike Huckabee vinder mellem 34 (for en stensikker hjemmesejr i Arkansas) og kan med meget held få 150 delegerede. Hvis The Huckster skal vinde 150 kræver det dog et mindre mirakel ved at han udover Arkansas rydder bordet i sydstaterne Alabama, Georgia, Tennessee og Missouri. Uden for syden er det dog begrænset hvad han kan håbe på.

Strategien for Ron Paul: Vind noget

Kongresmedlem Ron Paul får maksimalt en håndfuld delegerede, som kunne komme ved godt resultat ved nogle af de lukkede caucuses, hvor hans dedikerede kultmedlemmer møder talstærkt op.

The battleground states

De mest interssante stater for Republikanerne at følge Super Tuesday er Georgia med 72 delegerede (ikke WTA), en måling siger McCain: 33 %, Romney: 27 % og Huckabee: 18 %. Skrækscenariet for McCain er, at Huckabee slår ham i "rural Georgia" og at Romney slår ham i alle byområderne, så selv om han klarer sig udemærket overall, så kommer han ikke derfra med alle de mange rare delegerede. En sejr i hele Georgia giver dog minimum 33 delegerede, hvilket sikkert vil være en stor trøst.

Tennessee der har 55 delegerede på spil, men her er det et rigtigt proportionelt valg med mindre en kandidat får 50 %+1 af stemmerne (seneste måling: Huck: 24 %, Mac: 23 % og Mitt: 18 % så absolut flertal får ingen) og Missouri, WTA, med 58 delegerede (flere målinger, to med McCain i spidsen, en med Huckabee). Begge stater er Open Primaries der giver independents mulighed for at stemme.

California - den store præmie

Den store gevinst er ikke overraskende Californien, The Golden State har 173 delegerede på spil, der fordeles med 3 til vinderen i hvert af de 53 kongresdistrikter, plus en bonus på 14 delegerede til den der vinder staten.

Meningsmålingerne i Californien viser (cirka) McCain 40 %, Romney 30 % og Huckabee: 20 %. McCain vinder stort i de demokratiske, latinorige distrikter i og omkring Los Angeles og skal nok også klare sig fint i det mere liberale Bay Area omkring San Francisco og San Jose.

Mitt Romney skal nok også vinde et par distrikter i den del af staten der ikke har kyststrækning og som grænser op til Nevada. Dermed står kampen mellem de to, dels i de velhavende Los Angeles-forstæder Orange County og San Bernadino County dels i det konservative San Diego (som har mange ansatte i militæret).

Problemet i Californien for Romney er at han vinder de distrikter hvor Republikanske vælgere udgør et stort flertal, mens McCain vinder de mange distrikter hvor kun en lille procentdel af vælgerne er republikanere, så selv om Romney måske får et godt resultat på delstatsplan kan han godt ende op med kun at skrabe sig et dusin delegerede sammen. Sker der er vælgerskred på valgdagen mod McCain på blot et procentpoint kan det vise sig, at være katastrofalt for Romney der må tage tomhændet derfra.

Røde stater er gode stater

Hvis man undrer sig over hvorfor en stat som New York, med næsten 19 millioner indbyggere "kun" giver 101 delegerede (1 del. pr. 188.000 indbygger), mens Alaska med kun 660.000 indbygger giver 29 delegerede (1 pr. 22.800), så skyldes det to ting: 1) Alle stater får 3 delegerede pr. kongresdistriktat, plus 13 delegerede uanset størrelse, hvilket favoriserer små stater, 2) der er derudover en ret heftig bonus på 10-15 delegerede til stater der stemte Republikansk ved sidste præsidentvalg eller som har Republikanske guvernører og senatorer. Ser man derfor på to stater med nærmest ens indbyggertal som Connecticut (3,4 millioner) og Oklahoma (3,6 millioner) så har førstnævnte 30 delegerede og sidstnævnte 41.

Hvad nu hvis?

Holder disse forudsigelser stik er der ingen der har nomineringen matematisk sikret, men McCain vil have omkring 800 delegerede ud af de 1191 der er nødvendige og kampen fortsætter derfor til i hvert fald 12. februar hvor McCain derefter sætter sejren på plads i Maryland, Virginia og Washington D.C. Hvis Mitt Romney ikke er droppet ud på det tidspunkt, så fortsætter valgkaravanen helt frem til 4. marts hvor der stemmes i Texas, Ohio, Rhode Island og Vermont om 265 delegerede.

Nu er vi ude i teorien, men mår McCain under 600 delegerede Super Tuesday, Romney får omkring 300 og Huckabee får 200 så er intet på nogen måde afgjort. Efter Super Tuesday er der stadigvæk 988 delegerede tilbage at kæmpe om, langt de fleste af dem er open primaries. John McCain er stadigvæk frontrunner, men kortet med de resterende stater taler ikke umiddelbart til hans fordel (+ Romney kan som bekendt blive ved med at skrive checks ud til sin kampagne) fordi det er konservative stater i midtvesten. Risikoen for et splittet konvent mener jeg stadigvæk er højst usandsynligt, men at man kommer til at vente til sommer med at have en kandidat, kunne ske.

Håbet er for McCain er naturligvis at Huckabee bliver i kampen så længe som muligt, også selv om han teoretisk ikke kan få et flertal af de delegerede. Han skal splitte de konservative stemmer mellem ham og Romney.

Første stop efter Super Tusday er 9. februar er i Kansas (39) delegerede, Washington State (18 ud af 40 delegerede, det er en caucus) og den sidste del af Louisanas primærvalg som begyndte 22. januar (som McCain vandt) med 20 ud af 47 delegerede på spil. McCain vinder i Kansas, Romney vinder i Washinton og McCain vinder i Louisiana. McCain har nu 750 delegerede, stadigvæk ikke nok.

12. februar taber McCain til Romney i Virginia, men han vinder (ikke overbevisende) i Maryland og DC. McCain har nu 805 delegerede og Romney vil have lige under 500. Huckabee ligger stadigvæk og roder rundt med 250.

19. februar, primærvalg i Wisconsin. En stat der ligger til McCain men Romneys penge gør at resultatet bliver tær og de splitter de 40 delegerede, 28 til McCain, 12 til Romney. Stadigvæk ingen afgørelse, McCain har nu 833 og Romney er på 520 (han vandt også lige lørdagens afstemning på Guam).

Inden 4. marts er der tre afstemninger i territorierne, Jomfruøerne (9), Puerto Rico (23) og Amerikansk Samoa (9), alle tre WTA. Romney tager de to små og McCain tager Puerto Rico. Stillingen inden the showdown i Texas vil være McCain: 855, Romney: 538.

Både Texas og Ohio deler i nogen grad proportionelt, Texas har 140 delegerede og bare for spændingens skyld deler de tre kandidater staten Mac: 65 Mitt: 45 og Huck: 30, det samme gør sig gældende i Ohio hvor 88 delegerede bliver fordelt med 65 til Romney, 21 til McCain og 12 til Huckabee (der er mange biblenuts i det sydlige Ohio). Mitt vinder Rhode Islands 20 og McCain vinder 17 i Vermont. Stillingen er nu 921 til McCain, 668 til Romney og 290 til Huckabee.

11. marts er det Mississippi hvor alle de evangeliske kristne stimler sammen om Mike Huckabee der vinder og får alle 39 delegerede. Det betyder jo, som den opmærksomme og dedikerede læser der er nået så langt i dette tankeeksperiment, at der stadigvæk ikke er en vinder.

Efter Mississippi er der faktisk en meget, meget lang pause i primærvalgskalenderen på seks uger inden næste primærvalg, 22. april i Pennsylvania (74 delegerede). En stat som mesteren James Carville engang konkluderede om "You got Philadelphia on the one side, and Pittsburgh on the other and Alabama in between".

McCain burde kunne vinde, men selv med statens 74 delegerede er han stadigvæk et stykke fra de krævede 1191. Sejren i Pennsylvania er dog nok til at give ham momentum nok til at vinde primærvalgene to uger senere i Indiana og North Carolina, Huckabee dropper ud efter Pennsylvania og endorser McCain: "For the sake of party unity". Først herefter går det op for Mitt Romney at han har tabt kampen om nomineringen og i de to efterfølgende uger kommer McCain også over "the magic number" med sejre i Nebraska, Kentucky og Oregon. Mitt Romney vinder en ubetydelig sejr i Idaho, 27 maj og på den sidste primærvalgsdato 3. juni vinder McCain både South Dakota og New Mexico.

På det her tidspunkt sidder kommende præsident Clinton og alle Demokraterne dog og klapper sig selv på lårene af grin over de freak show der er foregået og hun vinder en knusende sejr til november.

Maine: Kæmpesejr til Mitt Romney

Weekenden bød på en enkelt (og meget overset) Republikansk caucus og tidligere guvernør Mitt Romney tog en overbevisende sejr.

Republikanske partisoldater mødtes til mere end 300 lokale møder i staten Maine for at fordele 18 ud af statens 21 delegerede til partikonventet efter sommerferien, med 68 % af afstemningstederne talt op havde Mitt Romney over halvdelen af stemmerne og en føring på 30 % ned til sin nærmeste rival, John McCain.

Kongresmedlem Ron Paul (R-TX) var lige efter McCain og Mike Huckabee var helt væk.

Skuffende for John McCain der vandt Maines caucus i 2000 og havde opbakningen fra statens to populære Republikanske senatorer Olympia Snowe og Susan Collins. Heldigt for McCain druknede dækningen af caucus'en i Maine i Super Bowl og dækningen af valgkampen op til Super Tuesday. Ingen af kandidaterne havde været i Maine og føre valgkamp og bortset fra lidt direct mail fra Romney havde der heller ikke været meget valgkamp.

De konservative kommer hjem til McCain

Tendensen i meningsmålingerne forud for tirdagens "Super Tuesday" er ikke til at tage fejl af. Senator John McCain har så meget vind i sejlene, at det virker fuldstændigt usandsynligt at han ikke bliver Republikanernes præsidentkandidat. Det har de også måtte erkende blandt partiets højrefløj der ind til nu har kæmpet med næb og klør imod at McCain skulle vinde, nu lyder der imidlertid nye toner fra McCains tidligere fjender. Det skriver New York Times.

- Han har flyttet sig markant i den rigtige retning på skatteområdet, siger skatteaktivisten Grover Norquist, der har været en af de konservative ledere i kampen mod McCains nominering.

Tony Perkins, en anden fremtrædende kristen konservativ der ofte har afsvoret McCain er også begyndt at bløde op i sin kritik, og siger nu til New York Times at McCain bare skal være bedre til at kommunikere sin værdipolitiske standpunkter.

Richard Land fra den konservative Southern Baptist Convention og mangeårig kritiker af McCain er enig og siger "Han (McCain) er stærkt pro-life" og tilføjede:

- Når jeg hører Rush Limbaugh sige at McCains kandidatur vil ødelægge Det Republikanske Parti, så vil jeg bare sige til Rush, at han skal komme mere ud af sit studie og tale med rigtige mennesker.

Der er stadigvæk folk og organisationer omkring det Republikanske Parti der har svært ved at acceptere at McCain bliver partiets kandidat, men for andre handler det nu om at se fremad, John McCain kan blive USAs næste præsident og lobbyister er ikke meget værd hvis præsidenten ikke vil høre på dem og alternativet til McCain er måske meget værre.

For Mitt Romney er dette selvfølgelig en forfærdelig historie lige før Super Tuesday, han har iscenesat sig selv som den konservative, pro-family kandidat og det argument falder jo lige så langtsomt fra hinanden.

Læs hele artiklen her.

John Edwards dropper ud

Præsidentkandidat John Edwards (D-NC) tager konsekvensen af de dårlige resultater i de hidtidige primærvalg og stopper sin kampagne. Det skriver AP:

"The two-time White House candidate notified a close circle of senior advisers that he planned to make the announcement at a 1 p.m. EST event in New Orleans that had been billed as a speech on poverty, according to two of his advisers. The decision came after Edwards lost the four states to hold nominating contests so far to rivals who stole the spotlight from the beginning—Hillary Rodham Clinton and Barack Obama."

John McCain vinder Florida

Senator John McCain (R-Ariz.) blev klokken 03.13 erklæret som vinder af primærvalget i Florida og samtlige 57 delegerede.

Det blev det tætteste primærvalg i denne sæson og det er ikke mindre end en momumental sejr for McCain der blev outspend 9:1 af guvernør Mitt Romney, der bliver nummer to. Med 62 % af stemmerne talt op har John McCain 36 % af stemmerne, mens Romney har 32 %.

Rudy Giuliani havde satset alt på Florida men han må tage til takke med tredjepladsen. Allerede tidligere i aften kunne CNN fortælle, at Giulianis kampagne er i tæt kontakt med McCain og anonyme kilder fortæller at Giuliani dropper ud og allerede i morgen endorser McCain ved et valgmøde i Californien.

Guvernør Mike Huckabee der ikke har ført kampagne i Florida pga. manglende ressourcer bliver nummer fire og kongresmedlem Ron Paul (R-Tex.) bliver nummer fem, hvilket medlemmerne af hans kult sikkert vil udlægge som en stor sejr på vej mod verdensherredømmet.

Update: 92 % er nu talt op og det ser ud til at McCaiin vinder med omkring 100.000 stemmer, halvdelen af dem kommer fra befolkningstunge Miami-Dade County hvor McCain har fået 75.000 stemmer mod Romneys 25.000.

Generelt er det gået rigtig godt for McCain i det sydlige Florida, omkring pensionistparadiset Tampa-St. Petersburg og oppe i statens nordvestlige hjørne hvor der er mange veteraner og som er det mest konservative område, her klarede Huckabee sig også bedst og han vandt en lille håndfuld meget små counties.

Romney klarede sig ganske udemærket i området omkring Orlando og sweepede området omkring Jacksonville i statens nordøstlige hjørne. Til gengæld gik han som sagt helt ned i det sydlige Florida hvor han tabte kampen om eksil-cubanerne med 5:1 til McCain og 3,5:1 til Giuliani. Romney fik kun 10 % af "the cuban vote".

Ron Paul fik sit bedste resultat i Alachua County i det nordlige Florida omkring byen Gainesville (musikeren Tom Pettys fødeby) og hjemsted for University of Florida, hvor kongresmedlemmet fra Texas fik 6 % af stemmerne, 1125 i alt .

Kongresmedlem trak sig fra genvalg få timer før deadline

Kongresmedlem Ron Lewis (R-KY) vil heller ikke søge genvalg til november - en beslutning som kommer meget bag på folk der interesserer sig. Beslutningen om ikke at søge genvalg kom nemlig på dagen og kun før timer før, deadlinen for at genopstille udløb, og var et ikke særligt smukt trick der skulle sikre at Lewis' Chief of Staff kunne overtage pladsen.

Lewis, der er i gang med sin 7. periode (og derfor er fra den berygtede Class of 1994), havde oprindeligt indleveret sine papirer der betød at han kunne genoptille, men i sidste øjeblik trak han sit kandidatur. Dermed skulle hans stabschef Daniel London have været den eneste kandidat og sikker på at blive valgt i det meget konservative 2. distrikt (som Clinton helt sikkert IKKE vandt i hverken 1992 eller 1996).

Men Lewis og Londons lille scheme blev altså opdaget (der er vel en eller anden sød kontordame der har sladret) og i allersidste øjeblik opstillede også State Sen. Brett Guthrie. Gurhrie er partiets kandidat og er bl.a. støttet af den republikanske kampagneorganisation NRCC.

Lewis er den 23. Republikaner der ikke søger genvalg. Kun fem Demokrater genopstiller ikke, men tre af dem (Tom Allen fra Maine og Udall-fætrene i New Mexico og Colorado) stiller op til senatet.

Endnu et republikanske kongresmedlem stopper

Kongresmedlem Kenny Hulshof (R-Missouri) fortæller at han stopper i kongressen når hans valgperiode udløber til november for i stedet at stille op som guvernør i hjemstaten som afløser for partifællen Matt Blunt der tidligere på året annoncerede at han stopper efetr bare en term.

Hulshofs håber at kunne holde guvernørposten på Republikanske hænder:

- We need a state government that knows its place, does its job well, and then gets out of the way of the American spirit, erkærede Hulshof.

- Missourians reject blind partisanship, and they are demanding new ideas and innovative leadership, tilføjede han.

Matt Blunt, der er søn af kongresmedlem og House Minority Whip Roy Blunt (R-MO),har været forfulgt af forfærdelige meningsmålinger og var næsten helt sikker på at tabe efterårets guvernørvalg til statens Demokratiske justitsminister Jay Nixon (der er denne bloggers absolutte favorit ved lokalvalgene til november. Jeg håber han går til valg på sloganet "Nixon's the One").

Der er primærvalg i Missouri til august og kongresmedlem Hulshof er den første seriøse kandidat der søger nomineringen, men det ventes at Republikanerne skal vælge mellem Hulshof og statens nuværende viceguvernør Peter Kinder og finansminister Sarah Steelman.

Kenny Hulshof, 49, har repræsenteret Missouris 9. distrikt siden januar 1997. Distriktet der dækker nogle forstæder til St. Louis er et sikkert Republikansk distrikt der gav Bush 59 % ved valget i 2004.

Sorte udsigter for Obama

Barack Obamas meget klare sejr i South Carolina har igen fået Obama-mania til at bryde ud, og det betyder at medierne er i gang med at erklære kapløbet om nomineringen helt åben inden Super Tuesday.

Som læsere af denne blog efterhånden burde være bekendt med, så er jeg ikke helt enig i de forudsigelser, jeg mener stadigvæk at de stater der er i spil Super Tuesday i overvejende grad favorisere Hillary Clinton. Endorsement fra Ted Kennedy eller ej.

Barack Obamas sejr i The Palmetto State var, uanset hvordan man vender og dejer det, først og fremmest baseret på the black vote. Obama fik over 80 % af de sortes stemmer mod kun 20 % til Clinton. John Edwards vandt the cracker vote men fik stort set ikke en eneste sort stemme.

Der er næsten ingen latinovælgere i South Carolina (kun 3 %) og resultatet fra Nevada tyder på, at latinos skal tælles med i "den hvide blok" når det handler om kampen mellem Clinton og Obama.

Der er kun seks stater som har en demografisk sammensætning med en større gruppe sorte vælgere af dem som stemmer Super Tuesday og kun af dem har en befolkningssammensætning der ligner South Carolinas, de to stater er Alabama og Georgia. De øvrige med en betydelige sort befolkning er Arkansas, Illinois, Tennesseee, New York og New Jersey.

De øvrige stater er enten meget hvide, meget små eller fyldt med latinos og selv om der er gode muligheder for Obama-sejre steder som Kansas, Utah, Idaho og North Dakota, hvor Obama kan ser det altså ikke godt ud. De store stater som Californien, Massachussetts, Minnesota og Colorado ligner og ligger til sikre Clinton-sejre.

Der er 1688 pledged delegates på spil Super Tuesday (plus yderligere 400 super delegates) og som jeg umiddelbart ser det får Obama mellem 500 og 700 af dem og Hillary Clinton får mellem 900 og 1100. John Edwards får nok et sted mellem 100 og 200 og hvis han vinder en stat så bliver det konservative Oklahoma hvor han blev nummer to i 2004 efter Wesley Clark.

Ikke overraskende er Hillary Clinton langt foran i meningsmålingerne i New York og New Jersey, de to stater har væsentligt færre sorte end South Carolina og langt flere hvide demokrater, det burde måske opvejes af at de oppe nordpå har flere unge og flere højtuddannende der er Obama-vælgere, men så skal der lige lægges til at det er Hillarys hjemmebane. Det er desuden de to dyreste stater overhovedet at føre kampagne i så mon ikke Obama-folkene vælger at førre deres kamp et andet sted hen hvor de kan få lidt mere value for deres penge,

Obama burde få et godt valg i både Georgia og Alabama der har sammen racial makeup som South Carolina (omkring 30 % sorte, hvilket betyder at cirka halvdelen af vælgerne i de demokratiske primærvalg er sorte) og på hjemmebane i Illinois (15 % sorte) og så er der Arkansas (16 %) og Tennessee (17 %) tilbage at slås om.

Uagtet at Hillary er næsten på hjemmebane i Arkansas, men hvis de to sidstnævnte stater stemmer ligesom South Carolina så kommer Obama kun lige over 40 % begge steder. Det burde være nok til en sejr, men John Edwards får ikke et lige så godt valg uden for South Carolina og derfor bliver det nok noget tættere.

Barack Obama bliver helt sikkert den runner-up der får det bedste resultat, eller kommer tættest på vinderen, siden Californiens guvernør Jerry Brown i 1992. Men der uddeles som bekendt ikke sølvmedaljer i amerikansk politik.

Skulle Obama have haft en chance for at "propelle" sig selv med "The Big Mo"' ind i Super Tuesday skulle der lige have været en enkelt stat mere i kalenderen hvor han kunne sejre. Nu ser det ud som om at løbet er kørt.

Obama vandt South Carolina

Alle stemmerne er nu blevet talt op og de delegerede er blevet fordelt efter Demokraternes primærvalg i South Carolina. Med en landslide victory sejrede senator Barack Obama med 55 % af stemmerne og flertal i 44 ud af statens 46 counties. Senator Hillary Clinton blev nummer to med 27 % af stemmerne og tidligere senator John Edwards blev nummer tre med 18 %.

Nederlaget var åbenbart ventet i Clinton-lejren for hun allerede taget videre til Nashville, Tennessee da stemmerne blev talt op.

Flere end en halv million vælgere deltog i valget og det er rekord og mere end 100.000 flere end der deltog hos Republikanerne for en uge siden.

Storsejr til Obama i South Carolina, Clinton nummer to

Senator Barack Obamas kampagne på vej mod Det Hvide Hus får her til aften en ordentlig gang kunstigt åndedræt med en kæmpesejr i South Carolina. Der er ikke kommet så mange tal ind endnu, men alle de store medier har allerede kunne udråbe Obama som vinder baseret på exit polls.

CNN ved endnu ikke om Clinton eller Edwards kommer ind på andenpladsen, Edwards får et godt valg hos hvide mænd, men Clinton har fået flere sorte stemmer, så det bliver meget tæt. Det vil være en kæmpesejr for Edwards og en tilsvarende katastrofe for Clinton, hvis Edwards kommer ind på andenpladsen.

Barack Obamas sejr er først og fremmest baseret på at han tager lige over 80 % af "the black vote" og selvom 61 % af dem der stemte i primærvalget var kvinder, så ser det ud til at race har trumfet køn.

Update: De første tal er begyndt at tikke ind, det ser ud til at Obama får langt over 50 % af stemmerne og dermed en ordentlig portion af de 45 delegerede der er på spil i aften.

Update 2: CNN kan med 2 % af stemmerne forudse at Hillary Clinton kommer ind på andenpladsen. Det var åbenbart ikke så tæt som først annonceret.

Endnu et republikansk kongresmedlem stopper

Kongresmedlem Dave Weldon (R-Fla.) meddelte fredag at han stopper til november. Weldon blev valgt til kongressen i 1994 fra det 15. kongresdistrikt der dækker et større velhavende, konservativt område ved Floridas atlanterhavskyst, lige sydøst for feriebyen Orlando.

- It has never been my intention to serve indefinitely. I always assumed that at some point I would leave and would be able to go back to my practice and have more time with my family ... This has been a tough decision for me. I have very much enjoyed my service, but I need to do what is best for my family now and be true to my heart’s desire, forklarede Weldon, der fortalte at han planlægger at tage tilbage til The Sunshine State og genoptage sin lægepraksis.

Som medlem af kongressens magtfulde Appropriations Committee har Dave Weldon bl.a. har siddet i den subcommittee der giver penge til NASA. Weldons store interesse for rummet viser sig bl.a. ved at han er co-founder og formand for Congressional Aerospace Caucus og han har desuden også et billede af en rumfærge i sin header på hans officielle hjemmeside (hvilket jo alt sammen er ganske belejligt når mange af hans vælgere er ansat på og omkring John F. Kennedy Space Center i Cape Canaveral). På billedet er det Dave Weldon (med gult/brunt/beige? slips) sammen med senator Mel Martinez (R-Fla.) (rødt slips) på besøg hos NASA.

Dave Weldon er det 22. republikanske kongresmedlem der vælger at stoppe ved dette valg, men hvor andre af hans snart pensionerede kolleger kommer fra moderate distrikter hvor der bliver tæt kamp om hvem der skal afløse dem, burde der ikke være problemer for Republikanerne med at holde det 15. distrikt på deres hænder, det bliver dermed den interne kamp hos Republikanerne der afgør hvem der bliver nyt kongresmedlem. I det 15. kongresdistrikt fik George W. Bush 57 % af stemmerne i 2004.

John Edwards besøger Dave Letterman

Nu skal det hele jo ikke handle om John McCain så her er en lille YouTube med John Edwards der besøger Lettermans talkshow:

Sylvester Stallone støtter John McCain

Det kan godt være at Mike Huckabee har Chuck Norris, men nu har John McCain støtten fra en actionhelt der på film alene har nedkæmpet en russisk division i Afghanistan og været verdensmester i boksning:

McCain: Jeg sender min mor efter Chuck

Lige en hurtig follow up på Chuck Norris' kommentar om at McCain er for gammel.

John McCain blev mandag konfronteret med kritikken fra aktionstjernen og som tidligere når han er blevet spurgt om sin alder henviste han til sin mor, Roberta McCain, som han siger har givet ham gode gener:

- Jeg er bange for at jeg bliver nødt til at sende min 95-årige mor for at vaske Chuck's mund med sæbe, sagde en grinende John McCain.

Kommentaren kom mens John McCain var på kampagne i det sydlige Florida.

Og så droppede Fred Thompson ud

Tidligere senator Fred Thompson (R-Tenn.) kan nu igen koncentrere sig som sin skuespillerkarriere for USA's præsident bliver han ikke. Efter en lidt skuffende tredjeplads ved primærvalget i South Carolina valgte han at opgive drømmen.

- I dag har jeg trukket mit kandidatur til at blive USA's præsident tilbage. Jeg håber, at vores land og mit parti har haft nytte af vores anstrengelser, skrev han i en kort meddelelse til offentligheden på sin hjemmeside.

Fred Thompson var den sidste kandidat der meldte sit kandidatur og han fik hurtigt banket en masse støtte sammen fra republikanske politikere der var utilfredse, eller i hvert fald fandt de øvrige kandidater utilstrækkelige.

Det er ventet at Fred Thompson på et eller andet tidspunkt vælger at støtte John McCain, men om de mange - primært konservative sydstatsrepublikanere - der støttede hans kandidatur følger med Thompson over på McCain er nok et meget åbent spørgsmål (og i hvert fald meget tvivlsomt, der vil helt sikkert være en del som skifter til Huckabee).

Chuck Norris: McCain er for gammel

Verdens hårdeste mand Chuck Norris, der som bekendt støtter Mike Huckabee, forsøger nu at give John McCain et af sine karakteriske cirkelspark. Søndag satte han spørgsmålstegn ved McCains alder og sagde at senatoren fra Arizona måske ikke engang kunne klare en periode i Det Hvide Hus.

Norris fortalte journalisterne at han mener at jobbet som præsident er så hårdt at det accelerer ældningsprocessen 3 til 1.

- If John takes over the presidency at 72 and he ages 3-to-1, how old will he be in four years? Eighty-four years old — and can he handle that kind of pressure in that job? sagde Norris mens Mike Huckabee kiggede på.

- That's why I didn't pick John to support, because I'm just afraid the vice president will wind up taking over his job within that four-year presidency, fortsatte Norris med at forklare.

Huckabee selv havde ingen offentlig holdning til om McCain var for gammel til at være præsident.

- Kun John McCain og hans frisør ved det, sagde den tidligere guvernør, der selv har været overvægtig og derfor må siges at være i risikogruppen for at dø af et slagtilfælde når som helst, han er også ved at blive skaldet.

Det kan godt være at Chuck Norris både kan tvinge hesten til truget OG få den til at drikke, men det er simpelthen et "low blow" af rang. Angrib dog McCain på hans politik og ikke på hans alder.

Det er selvfølgelig ikke det bedste eller mest succesfulde eksempel, men Bob Dole var faktisk 73 år gammel da han i 1996 blev stillet op mod Clinton.

Clinton, McCain trækker fra i de lokale meningsmålinger

De politiske kommentatorers og junkiernes drøm om splittede konventer, hvor det skal være op til de delegerede at finde deres partiers præsidentkandidat, ser ud til at forblive en drøm – det er den eneste konklusion man kan komme frem til, når man ser på meningsmålingerne der er begyndt at komme ind fra flere af de stater der skal stemme 5. februar - "Super Tuesday".

Som jeg skrev i går så ser det umiddelbart ud som om, at Hillary Clinton vindernomineringen og hun dermed godt kan gå i gang med at skrive sin ”acceptance speech” og sætte et hold til at finde en vicepræsident, for jeg har på fornemmelsen at hun sætter det hele eftertrykkeligt på plads på Super Tuesday.

Meningsmålingerne fra folkerige stater som Californien, New York og New Jersey har alle sammen den tidligere førstedame langt foran sin udfordrer – omvendt er Barack Obama kun marginalt foran i Georgia og så vinder han naturligvis stensikkert i Illinois.

Selv om der vil komme små, symbolske sejre her og der til Obama så er billedet rimeligt klart, når det handler om at skrabe delegerede sammen er der simpelthen ingen chance for at Obama kan følge med Hillary og lige så sikkert er det at John Edwards ikke vil få stemmer nok til at blive udslagsgivende. Han er gået i absolut "No Mo" efter sin 4 % ved afstemningen i Nevada.

Oven i hatten har Hillary jo også en pæn fordel blandt de 700 superdelegerede, altså partiorganisationsfolkene og politikerne og de ved godt at enighed på konventet er vigtigere end om den ene eller anden kandidat nu vinder. De er ikek bundet af at skulle stemme på den ene eller den anden og derfor skal Hillary i virkeligheden kun samle 13-1400 delegerede sammen for at sikre sig nomineringen. De superdelegerede vil i hvert fald mindske risikoen for at John Edwards får meget at skulle have sagt på konventet.

Jeg skrev i går, at Obama måske kunne vinde i Massachusetts, men en meningsmåling fra den 16. januar giver ingen opbakning til den påstand. Hillary står til 56 % mod Obamas 23 % og John Edwards på 14 %. Forudsigelserne omkring Obamas muligheder i Missouri og Minnesota var også overvurderet. Begge stater ligger i øjeblikket til Clinton.

Det sker muligvis at Hillary Clinton ikke når præcis 2000 delegerede på Super Tuesday, men hun vil være ganske, ganske tæt på og at at forestille sig at hun ikke vil kunne samlede de sidste nødvendige delegerede sammen efterfølgende er tåbeligt. Efter Super Tuesday er der nemlig stadigvæk store og sikre Clinton-strongholds som Texas, Ohio og Pennsylvania tilbage.

McCain er lille favorit hos Republikanerne

Hos Republikanerne er systemet en smule anderledes, med en del stater der stadigvæk bruger Winner Takes It All-systemet i en eller anden form (nogen steder skal man over 50 % for at få alle de delegerede, mens andre blot kræver simpelt flertal). Det betyder IMO, at man ikke med samme sikkerhed kan forudse hvem der tager nomineringen på nuværende tidspunkt, selv om meningsmålingerne alle sammen viser samme billede for McCain som for Clinton, nemlig at han er langt foran i New York, New Jersey og Californien samt at han burde vinde Connecticut og naturligvis hjemme i Arizona.

Mike Huckabee er stadigvæk marginalt foran i Georgia, Texas og Oklahoma, men målingerne her viser også god opbakning til Fred Thompson der appelerer til samme vælgergruppe som Huckabee. Den tidligere guvernør står desuden til at storsejre på hjemmebanen i Arkansas.

En af de mest interessante opgør mellem Huckabee og McCain Super Tuesday foregår i en af USA's mest konservative, religiøse og forarmede stater: Alabama. En meningsmåling fra 7. januar gav Huckabee en føring på tre procent, 25 % mod 22 % med Fred T. på tredjepladsen med 9 %, men det var altså før South Carolina og hele 29 % af vælgerne havde stadigvæk ikke taget stilling.

Mitt Romney fører i Massachusetts, men McCain er ikke langt bagefter. Mitt Romney har vist sig stærk i caucus’ne – ikke mindst ude vestpå og dem er der en del af Super Tuesday: Alaska, Minnesota, Montana, North Dakota og ikke mindst primærvalget i Utah. Alt i alt, stadigvæk åbent, men ikke lige så åbent som Republikanerne kunne have frygtet hvis Fred Thompson havde vundet i South Carolina.

Et åbent spørgsmål hos Republikanerne er hvad der sker i Illinois. Den sidste meningsmåling er fra midten af december og der er Rudy Giuliani foran, men det kan man vist allerede godt afskrive som værende utidssvarende og ude af trit med udviklingen. Afstemningen i Illinois er et ”open primary” som giver independents lov til at være med og det burde alt andet lige være en fordel for McCain.

Tennessee er også svær at forudse på nuværende tidspunkt, hvis Fred Thompson stadigvæk er på stemmesedlen kunne han godt gå hen og vinde og ellers burde den ligge til Huckabee, men der er ikek foretaget en eneste lillebitte meningsmåling og spørgsmålet er derfor om Thompson trækker sig inden og sætter alt ind på at sikre at The Volunter State går til han ven, John McCain?

Republikanerne har helt sikkert IKKE fundet deres kandidat på Super Tuesday og de skal derfor fortsætte lidt endnu. Et lidt usikkert men optimistisk bud herfra er at John McCain sætter sig på nomineringen 12. februar når der stemmes i Maryland, Virginia og Washington D.C., tre afstemninger der ligger godt til McCain. Maryland har ikke så mange ”bible nuts”, Virginia har mange veteraner og det er vist kun få i D.C. der synger med på Mitt Romneys sang om at ”Washington is broken”.

Hvis ikke feltet bliver skåret ned til maksimum to kandidater - Huckabee og McCain - efter 12. februar så er Republikanerne i mine øjne "in deep shit" og så kan de delegerede (og tv-seerne) godt se frem til det mest spændende konvent siden 1948, men jeg tvivler på at det går så galt.

Inden Super Tuesday: South Carolina er sidste udkald for Obama

På næste lørdag skal de Demokratiske vælgere i South Carolina til stemmeboksen og vælge deres foretrukne præsidentkandidat. Ser man frem mod Super Tuesday er der ikke andet at sige end, at det er absolut sidste udkald hvis Obama skal have en chance for at blive den første sorte præsidentkandidat fra et af de store partier.

Med resultatet fra Nevada i baghovedet er der kun en ting at sige til Obama og hans tilhængere, han skal vinde hvis han vil holde sig inde i kampen om nomineringen for efter South Carolina venter Florida og med Nevada i baghovedet er der ikke en snebolds chance i helvede for at Obama vinder The Sunshine State. Florida er ligesom Michigan uden delegerede, men både Clinton og Obama er på stemmesedlen så en sejr vil stadigvæk have enorm symbolsk værdi for den der slutter øverst.

Men hvorfor skal Obama vinde i South Carolina? Hillary Clinton byggede sin sejr i Nevada på kvinder, pensionister og ikke mindst en meget stor opbakning fra latino-vælgere, netop denne gruppe er der uforholmæssigt mange af i pensionistparadiset Florida. At disse vælgergrupper skulle opføre sig specielt meget anderledes i Florida end de har gjort i både New Hampshire og Nevada virker usandsynligt. Obama har brug for et eller andet, et "bump", et"bounce" eller bare lidt "Mo'"fro at kunne konkurrere med Hillary på Super Tuesday.

Barack Obama har dog vist styrke i landdistrikterne som han gjorde i Iowa, men Clinton tager byerne og det burde være en fordel for Clinton i "heavy urbanised" Florida (syv af USA's mest folkerigeste counties ligger i Florida), ikke mindst området omkring Miami og omegn med 5,4m indbyggere, Tampa-St. Petersburg med 2,7m indbyggere, Orlando med 2,6m indbyggere og Jacksonville med 1,3m indbyggere.

Med South Carolina i baghånden kan Barack Obama stadigvæk argumentere for at han er en seriøs kandidat med reelle vinderchancer 5. februar. Udover hjemstaten Illinois (som han vinder uanset reslutatet i S.C. og Fla.) så burde han have gode chancer i fødestaten Kansas, i Alabama der ligner South Carolina i vælgersammensætning samt i de andre sydstater Georgia, Missouri og Tennessee. Jeg kunne også godt forestille mig at Obama med hjælp fra John Kerry og et meget venstreorienteret, veluddannet vælgerkorps vinder i Massachusetts.

For Hillary er udsigterne på Super Tuesday meget lyse, udover New York og New Jersey (som tilsammen har over 400 delegerede), burde hun kunne vinde Arkansas, Arizona, Colorado, Connecticut og New Mexico. Hvis argumentet om at hispanics er på hendes side holder vand burde flertallet af Californiens 441 delegerede også ende hos Clinton.

For mig står usikkerheden derfor om Minnesota, Oklahoma samt små stater som Delaware, North Dakota, Idaho og Utah.

John Edwards er færdig, ude og ligegyldig og dem der påstår at han vil kunne blive en faktor i det her valg tager fejl, specielt hvis han vælger med at fortsætte kampen frem til konventet, jeg mener han ville få mere ud af at droppe ud og endorse Obama.

For mig selv er Edwards fald lidt trist. Jeg er derfor en for tre i "Demokratiske Primærvalgsvinderforudsigning". Gore i 2000, Lieberman i 2004 og Edwards i 2008. Næste gang jeg skal gætte forkert er heldigvis først i 2012. Med mindre selvfølgelig Præsident H.R. Clinton genopstiller så tror jeg sgu' hun tager den igen.

John McCain vinder South Carolina

Senator John McCain (R-Ariz.) fik i aften politisk oprejsning i den stat der i 2000 afgjorde det Republikanske primærvalg. South Carolina gav en sejr til Senator John McCain foran tidligere guvernør Mike Huckabee (R-Ark.). Med 97 % af stemmerne talt op har McCain 33 % og Huckabee har 30 %. Fred Thompson tog 16 % af stemmerne og Mitt Romney fik 15 %, men sidstnævnte kan trøste sig med en sejr i Nevada og en pæn føring i antallet af delegerede.

John McCain kan passende sende meget venlige tanker til Fred Thompson der, med sidst bedste resultat so far, tog en del konservative stemmer og sikrede sejren til McCain.

Hillary vandt overbevisende sejr i Nevada

Senator Hillary Clinton kunne i aften fejre en sejr ved afstemningen i Nevada. 51 % af stemmerne gik til senatoren fra New York mod kun 45 % til Obama, tidligere senator John Edwards der har håbet på et godt resultat med støtte fra organiserede arbejdere fik kun skuffende fire procent.

Hillarys sejr var baseret på støtte fra kvinder, pensionister og ikke mindst at hun fik over 6 ud af 10 latinostemmer. Den etniske gruppe som gav Hillary Clinton den største støtte var jøder, der udgjorde 5 % af stemmerne. 67 % af jøderne stemte på Hillary.

CNN: Mitt Romney vinder Nevada

CNN forudser at tidligere guvernør Mitt Romney (R-Mass.) vinder den republikanske Caucus i Nevada. Der er endnu ikke kommet nogen tal ud og jeg kan ikke finde historien på nettet, men CNN plejer at være rimeligt velinformerede, så mon ikke det er rigtigt nok.

Dermed tager Mitt Romney sin tredje guldmedalje i fem forsøg og kan lægge adskillige delegerede til sin konto.

Romney har været den eneste republikanske kandidat der har satset på Nevada og derfor er sejren heller ikke overraskende. Alle venter dog spændt på hvad der sker i South Carolina som først har deres resultat klar engang i nat. Uanset hvad der sker i SC vil Romney stadigvæk være i spidsen inden der stemmes i Florida.

Update: Man kan følge med i optællingen her på CNN. Det ser ud til at blive en storsejr til Romney som kommer ind med cirka 45 % af stemmerne foran McCain der ligger omkring 20 % og Ron Paul kommer ind på en tredjeplads foran Huckabee. Der er 31 delegerede på spil i Nevada og hvis resultaterne holder sig på det nuværende niveau får Romney vist dem alle sammen.

Stewardesse Clinton bød velkommen på Hill Force One

LAS VEGAS, Nevada (CNN) — Hillary Clinton bød onsdag aften pressen velkommen på sin kampagneflyver "Hill Force One" og det med sin bedste glade stewardessestemme.

- Hej, mit navn er er Hillary og jeg er glad for at havde de fleste af jer med om bord, sagde hun over flyverens højtaleranlæg i følge tv-stationen CNN.

I flyvet fra Las Vegas med destination Reno, Nevada advarede Clinton pressen om at bruge elektronisk udstyr der kunne "bringe negative historier".

Passagerne blev opfordret til at have deres sikkerhedssele fastspændt fordi, "Jeg har på det seneste lært at "things can get awfylly bumpy"".

Clinton, der tydeligvis læste op fra et manuskript, tilføjede at, "I tilfælde af et uforudset drop i meningsmålingerne" vil flyet blev omdirigeret til New Hampshire."

Undervejs ville underholdningen bestå af hendes kampagnetale (hvilket måske er det mindst underholdende for journalisterne der har hørt den igen og igen gennem de sidste måneder).

- Hvis i ser ud til højre vil i se et America med skattelettelser til de rigeste og en krig uden ende, ... hvis i ser til venstre vil i se et Amerika med en stærkt middelklasse og et godt renome i verden, sagde hun.

Hun afsluttede velkomsten med at sige:

- Vi ved at i har et valg når i flyver, så vi er taknemmelige for at i har valget flyet med den mest erfarne kandidat.

Den lille tale har i øvrigt nået de fleste internetmedier i dag i en eller anden form. Godt arbejde af den staffer der fandt på det.

McCain langer ud efter Clinton i ny reklame

Som senator har Hillary Clinton været med til at skaffe 1 million dollars til et Woodstock museum. Det synes senator John McCain er spild af penge og derfor har hans kampagne lavet denne her lille reklamefilm, der nok skal sprede glæde blandt (og opbakning fra) South Carolinas mange veteraner.

Romneys strategi til sejr går uden om South Carolina

En Mitt Romney der var ovenpå efter sin sejr i Michigan fortalte en gruppe journalister, at han var overbevist om at han kunne sikre sig nomineringen ved at fokusere på de stater hvor han mener at han har en strategisk fordel overfor sine republikanske modstandere.

Mens alle de andre kandidater er optaget af valgkampen i South Carolina, hvor der er valg lørdag, har Mitt Romney reelt valgt at aflyse sin valgkamp i sydstaten til fordel for at satse hårdt på et godt resultat i Nevada, der stemmer samme dag, et valg der rent logisk også er smart fordi Nevada har 34 delegerede på spil mod South Carolinas kun 24.

De seneste meningsmålinger fra The Palmetto State viser også at Mitt Romney er langt fra sejren. Tallene viser McCain: 29 %, Huckabee: 23 %, Romney: 13 % og Fred Thompson: 12 %.

De to seneste meningsmålingerne fra Nevada taler ikke noget tydeligt sprog: En måling i Las Vegas Gazette-Journal foretaget før sejren i Michigan gav Romney 15 %, mens en måling fra ARG giver ham 28 %. McCain ligger i begge målinger stabilt på 20 % og de andre kommer ind på de efterfølgende placeringer.

Hvis det ender sådan vil South Carolina være den første primærvalgsstat hvor Romney ikke slutter i top to.

Romney vandt Michigan

Med 63 % af stemmerne talt op er det sikkert at tidligere guvernør Mitt Romney vinder det republikanske primærvalg i Michigan med omkring 40 % af stemmerne. Nummer to bliver senator John McCain med 30 % og nummer tre bliver tidligere guvernør Mike Huckabee med 15 %.

Dermed holder Mitt Romney liv i sin kampagne inden weekendens meget spændende og meget afgørende valg i Nevada og South Carolina.