29.1.07

Joe Biden stiller også op

Den demokratiske senator Joe Biden fra Delaware, formanden for senatets udenrigsudvalg og en "outspoken critic" af krigen i Irak, stiller op til præsidentvalget. Det meddeler en kilde tæt på senatoren, der fortæller at Joe Biden annoncerer onsdag i denne uge.

Joe Biden, 64, er i øjeblikket i sin sjette term efter han blev valgt til senatet tilbage i 1972, bare 29 år gammel. Før det havde han siddet to år i byrådet i Wilmington.

Hvis Joe Biden vinder valget bliver han den første katolik siden Kennedy og den første præsident fra Delaware.

Joe Biden bliver dermed den ottende demokratiske kandidat der melder sig på banen, efter Tom Vilsack, John Edwards, Barack Obama, Hillary Clinton, Bill Richardson, Chris Dodd og Dennis Kuchinich.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej David

Jeg får det til 9 demokratiske præsidentkandidater, du glemmer Mike Gravel.

Hos republikanerne ligner feltet hele 10 kandidater

Garby sagde ...

Jeg ved ikke om jeg glemmer Mike Gravel, jeg overser ham med vilje fordi han alligevel ikke kommer til at spille en rolle. Det er 27 år siden han sidst var valgt til noget.

Anonym sagde ...

Og han skal nok heller ikke gøre sig håb om at komme med i debatterne, kan det tilføjes.

Anonym sagde ...

det har du så fuldstændig ret i, men der er nu en del af de ialt 19 ( begge sider inkl ) som man slet ikke skal regne med.