Senatorerne som har øjnene rettet mod det Hvide Hus - seks eller syv, alt efter om man tæller republikaneren Chuck Hagel fra Nebraska med eller ej - må indse, at de har en ulempe som ikke rammer deres rivaler der ikke sidder i senatet. Fordi Senatet er så tæt, er det kun meget få medlemmer der ønsker at forlade Washington og istedet tage på kampagne.
Så mens Mitt Romney, var i South Carolina mandag og møde vælgere og tale med potientielle donorer, og John Edwards kan gøre det samme i New Hampshire og New York i morgen, sidder senatorerne limet til deres pind i Washington for at stemme om at hæve minimumslønnen.
Næste uge er der heller ingen muligheder for, at tage fri fra senatet. Her skal der nemlig stemmes om en udtalelse der modsætter sig Præsident Bush's plan om at sende yderligere tropper til Irak. En stemme som ingen potientiel demokratisk kandidat ønsker at misse.
Det forklarer hvorfor Hillary Clinton bruger sine weekender i Iowa og New Hampshire. Senator Bracak Obama har været i New Orleans til en høring, men han kommer tilbage til Washington D.C. onsdag.
Den eneste undtagelse er den republikanske senator Sam Brownback fra Kansas. Han vil i hele ugen igennem besøge Iowa, Michigan, South Carolina og Florida. En talsmand fortæller at han vil være tilbage i D.C. tids nok til at stemme om Irak-udtalelsen.
Kilde: NYT
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Omvendt kan man sige, at det ikke skader senatorerne alt for meget, så længe der er tale om sager med høj profil -- såsom eksempelvis Irak, hvor deres handlinger i Washington og deres Senat-stemme kommer til at få en væsentlig betydning, når de skal fremstille sig selv foran vælgerne. Det samme gælder især for Demokratrerne for en række af de issues, der har været behandling i begyndelsen af denne session. Det bliver meget værre, når fokus ikke længere er på det nationale Senat i samme grad.
Der er vel heller ikke nogen af senatorerne, der er i umiddelbare pengeproblemer, så de virkeligt bliver nødt til at forlade Washington for at rejse pengene?
Jeg tror nu mange senatorer med præsidentdrømme hellere havde været Irak-afstemningerne foruden.
Når man enten skal trykke ja eller nej, kan man ikke nuancere sin stemme og man udsættes for angreb for enten at tilsidesætte troppernes ve og vel eller hælde mere benzin på et håbløst projekt, der allerede har kostet 3000 drenge livet.
Mon der også i Danmark en dag bliver sat fokus på de enkelte politikkeres "voting records"?
Send en kommentar