10.1.07

Alabama: Demokratisk kongresmedlem udelukker senatskandidatur i 2008, men ser frem mod guvernørvalget i 2010.

Det demokratiske kongresmedlem Artur Davis fra Alabama er en stjerne in spe i det demokratiske parti. Den 39-årige Davis er lige blevet valgt til sin tredje periode i Repræsentanternes Hus og demokraterne i Alabama havde håbet på at han ville udfordre den republikanske senator Jeff Sessions ved valget i 2008, men Davis sagde nej tak til.

- At føre valgkamp på det plan ville kræve for meget, både tidsmæssigt og arbejdsmæssigt for mig, for at fundraise de 8-9 millioner dollars det kræver at bygge en organsiation op. Jegg konkluderede derfor at det ikek var muligt at gøre det og samtdig være et aktivt, produktivt medlem af Ways and Means Udvalget, sagde Davis i et interview i fredags.

Davis fortalte at han er mere interesseret i at stille op til guvernør i 2010 når den post er åben, eller at stille op til senatet såfremt den republianske senator Richard Shelby, mod forventning, ikke beslutter sig for at genopstille.

Uanset om det bliver guvernør eller senatet, så bliver Davis, hvis han altså blive valgt, den første sorte i statens historie til at opnå den ære. Han siger at han fulgte senatsvalget i Tennessee mellem kongresmedlem Harold Ford og borgmester Bob Corker, og hans konklusion er at hans hudfarve ikke ville blive en forhindring i Alabama. Artur Davis og Harold Ford har nogenlunde samme politiske profil, to af partiets mere konservative medlemmer og er bange for at tale om religion etc.

- Penge var en afgørende faktor i det valg, siger Davis om Fords nederlag.

Artur Davis sagde at han havde fået masser af opfordringer ctil at stille op næste år, men at han også havde hørt mange sige at de hellere vill beholde Sessions i senatet og at Davis derfor skulle vente på at der blev et "open seat".

Det er også et spørgsmål om timing, i 2008 er der præsidentvalg og Alabama har en hang til at stemme mere republikansk ved præsidentvalgene, og det faktum vil betyde at det alt andet lige vil gøre det sværere for Davis at blive valgt.

Dog har nogen spekuleret i om hvad det vil betyde for Alabama hvis Barack Obama er på stemmesedlen i 2008. Omkring 35 % af Alabamas indbyggere er sorte og med et formodet rekordfremmøde ville det ændre en del.

Kilde: Birmingham News

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Godt det samme. Syden er endnu ikke rigtig klar til at vælge sorte repræsentanter state wide - se Harold Ford Jr. vs. Bob Corker.