Formanden for den republikanske partiorganisation, RNC, Ken Mehlman træder tilbage som leder af den slagne partiorganisation. Ken Mehlman har siddet på posten siden valget i 2004 men forlader posten efter at partiet, som de fleste nok er bekendt, rendte en i en ordentlig øretæve ved valget.
Der går forskellige rygter om hvem der skal afløse Mehlman og et af de mere varme rygter er at Michael Steele, viceguvernøren fra Maryland der i tirsdags tabte valget til senatet, skulle være klar til at tage over, men at posten vil blive delt mellem han (Steele) og Maria Cino, en republikansk strateg der i øjeblikket er nummer to i Trafikministeriet.
Ken Mehlmans, 40, karriere startede som staffer hos de forskellige texanske kongresmedlemmer inden han i 2000 blev en af topfolkene i George W. Bushs valgkamp og efter det kom han til Det Hvide Hus.
11.11.06
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Var det ikke Michael Steele, der i løbet af sommeren "anononymt" informerede 14 journalister ved et morgenmadsmøde om, at R'et (for Republikaner) efter hans navn var som et Scarlet Letter omkring hans hals? Som jeg husker sagen, måtte Steele indenfor 48 timer opgive sin anonymitet og vedkende sig udtalelsen. Han virke måske ikke som det mest strategiske geni.
(Med mindre det hele var med vilje: Et forsøg på at distancere sig fra sine partikolleger for at vinde tillid hos vælgerbasen. Men under alle omstændigheder virkede det jo ikke.)
Nej, men til gengæld er den symbolske værdi ved at udnævne ham til partiformand vist ikke helt ligegyldig. Det er jo ikke hos den sorte vælgergruppe at Republikanerne hente deres stemmer.
Måske. Det er vist et kompleks hos GOP, og især nu, hvor evangelikanerne begynder at stemme demokratisk.
Bogen "One Party Country" (udgivet for et halvt år siden med hovedpointen, at Republikanerne har maskinen til at gennemtrumfe et de facto etpartistyre i USA) starter med Mehlman første tale på sin tidligere post foran en gruppe sorte. Og faktisk i Maryland. Og med Steele ved sin side.
I øvrigt mobbes Howard Dean både i denne bog og i den tilsvarende bog omkring valgkamp af den forrige Chairman, Ed Gillespie. Ganske ironisk.
Måske burde jeg skrive nogle af disse ting på min egen blog istedet for at gemme guldkornene i kommentarerne hos konkurrenten?
Send en kommentar