7.11.06

Den fattige stat Vermont

DR har en "fantastisk" artikel om Bernie Sanders der senere i dag bliver valgt til Senatet fra Vermont. Sanders er jo erklærtet socialdemokrat og stiller op imod en mand der hedder Richard Tarrant og for at vi som læsere kan se forskellen på de to kandidater skriver DR (min fremhævning): "Hans modstander er den stenrige republikanske forretningsmand Richard Tarrant, der ifølge The Washington Post kører rundt i en Bentley for at samle stemmer i en af USAs fattigste stater.".

Det er bare forkert. Vermont er selvfølgelig ikke USAs rigeste stat, men målt på hustandsindkomst ligger staten nummer 19 (der er altså 31 stater der er fattigere end Vermont) med en gennemsnitsindkomst på 45.692 $ et lille stykke over landsgennemsnittet og der er mere end 10.000 $ ned til de fem nederste på listen. De fem fattigste stater er Louisiana, Montana, Arkansas, Mississippi og bundskraberen West Virginia.

Om det så generelt er en god idé at køre på kampagne i en Bentley er nok tvivlsomt. Jeg havde nok valgt en Ford.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Tror du ikke de på dr.dk måske har ment "fattigste" stat i forhold til statens bnp?